Dansk
Hvornår hedder det overfor/over for?
Jeg vil gerne have forklaret reglerne om hvornår det hedder overfor og overfor. Det første er når det er en præposition og det andet når der er tale om et adverbium. Men hvornår kan man aflæse hvad det er? Giv gerne eksempler.
Svar #1
27. august 2008 af jgthb (Slettet)
Som du siger, skal over_for samt nogle andre lignende tilfælde staves i et ord, såfremt det bruges som adverbium, og to, hvis det bruges som præposition. Nu er over_for ikke lige det bedste eksempel inden for den gruppe af ord, men jeg skal da komme med et eksempel på hver:
adverbium: De bor i villaen overfor.
præposition: Han står over for mig.
Den generelle regel er, at hvis der er en styrelse (i ovenstående tilfælde 'mig'), så skal det stå i to ord, og hvis der ikke angives noget i forhold til pågældende, er det i et ord. Eksempler ved nogle andre ord:
Jeg går udenfor | Jeg går uden for huset
Han fik brev hjemmefra | Han ringede hjemme fra huset
Svar #2
27. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)
Dansk Sprognævn er den institution, der er den autoritatiove kilde til dansk sprogkorrekthed.
De har blandt andet en (søgbar) spørgetjeneste, hvor de har svaret på dit spørgsmål:
http://sproget.dk/svarbase/SV00000052/?searchterm=to%20ord
Du kan søge på Sprognævnets besvarelse - og meget andet omkring det danske sprog - på den fremragende sprogportal sproget.dk: http://sproget.dk
Mvh
Ms Nielsen
Svar #3
27. august 2008 af solsikke (Slettet)
Jeg lærte en gang at enten så var det i et ord eller tre. Det er en meget nem huske regel.
Han står over for mig. (over for mig = 3 ord)
De bor i villaen overfor (overfor = 1)
Altså hvis der kommer noget efter hedder det over for, og hvis ikke hedder det overfor.
Denne lille regel kan også bruges til udenfor og uden for, og ligende.
Stolen står udenfor. (et ord)
Jeg går uden for huset (tre ord)
Undskyld jeg har brugt jgthb, men jeg er virkelig dårlig til at finde på eksempler.
Svar #4
29. april 2014 af Stygotius (Slettet)
# 1,
Hvorfor er "over for" ikke det "bedste eksempel" ??
Hvorfor er det dårligere end andre lignende eksempler ??
Skriv et svar til: Hvornår hedder det overfor/over for?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
