Studievejledning

Hvad skal jeg vælge?

19. oktober 2008 af Brigitha (Slettet)

Jeg er simpelthen så meget i tvivl om, hvad det er jeg vil. Jeg har altid haft en vision om at skulle være læge, men tror måske ikke, jeg er så interesseret i det mere. Jeg er startet i 1.G her i år med mat/fys/kemi, men allerede her i grundforløbet synes jeg, at fysik er forholdsvis svært og jeg tror simpelthen ikke, jeg kan få det krævede gennemsnit.

På vores gymnasium er der en græsk/latin-linie, som interesserer mig rigtig meget. Jeg har haft en del timer latin i forbindelse med almen sprogforståelse og jeg er god til det. Jeg har altid haft det godt med sprog. Jeg kan bare ikke rigtig bruge den linie til noget udover en nøgle til teologistudiet (:s).

Jeg tænker meget på at blive diætist eller psykolog, men jeg er meget nervøs for, at jeg - hvis jeg vælger græsk/latin - kommer til at fortryde og gerne vil være læge alligevel.

Nogle gode råd/erfaringer?


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. oktober 2008 af Jerslev

#0: Af bekendts erfaringer kan jeg sige, at du ikke skal vælge græsk/latin - det er nok det mest ubrugelige, du kunne finde på at vælge. Vil du endelig gerne læse noget, hvor du skal bruge græsk/latin, så tag det som GSK-kurser efterfølgende. Kæmp med dit fysik og prøv at se, om det ikke løser sig hen af vejen. :)

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. oktober 2008 af Tara987 (Slettet)

du kan altid få hjælp af lærerne eller af vennerne med opgaverne i fysik


Svar #3
19. oktober 2008 af Brigitha (Slettet)

Tak for jeres svar :) Jeg går nemlig i en rigtig fed klasse, jeg helst ikke vil væk fra. Det føles bare som et rigtig træls nederlag, når jeg som en af de eneste ikke forstår, hvad der bliver sagt i fysiktimen, og de andre har enormt nemt ved det.


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. oktober 2008 af Jerslev

#3: Hvorfor dog det? Du har jo nemt ved noget andet, som andre måske har svært ved? Prøv at arbejde med at spørge de andre om hjælp til opgaverne i fysik. :)

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #5
19. oktober 2008 af Tara987 (Slettet)

man kan heller ikke være god til alle fag


Svar #6
19. oktober 2008 af Brigitha (Slettet)

Det er jeg også klar over ;) Men som I siger, skulle man tro, jeg så havde nemmere ved noget andet. Det har jeg også, men det har de andre også! Jeg har ikke noget problem med at ligge lavere, overhovedet ikke, og jeg vil gerne kæmpe for det, men hvis jeg allerede nu har svært ved det, hvor svært bliver det så ikke senere hen?


Brugbart svar (0)

Svar #7
20. oktober 2008 af klotte (Slettet)

Jeg har svært ved at dinde ud af om du bare lige har fået et anfald af usikkkerhed - som alle får engang imellem ? ( også de andre der ser ud til at kunne det hele )

Eller om du har valgt forkert ?

Som # 1 siger er den latin/græske linie ikke den der åbner op for flest muligheder bagefter.En matematisk retning lukker flere dører op. MEN Græsk og latin er Hard-core sproglige fag som kræver en hel masse matematisk logisk sans.....

Find ud af hvordan du lærer bedst...og hvorfor noget fanger dig ????? Der er mange måder at lærer på.

Mvh


Svar #8
20. oktober 2008 af Brigitha (Slettet)

Hej :) og tak for svarene! Det er ikke bare et anfald af usikkerhed. Jeg er seriøst i tvivl.

Jeg ved, hvad linierne lukker op for, og jeg er klar over, hvad det er jeg udelukker.

Jeg er god til sprog og har det rigtig godt med sproglige fag. Men jeg er også god til matematik og også okay til kemi og fysik, jeg er bare ret usikker i fysik, og synes vi er gået meget lige på i fysik og måske også, at der forventes lidt for meget.

Jeg ved det ikke helt. Men tusind tak for jeres svar.


Brugbart svar (0)

Svar #9
20. oktober 2008 af Mettemedae (Slettet)

Jeg mener, at det er vigtigst du vælger noget, som du finder mest interessant.

Hvis du alligevel gerne vil være læge, kan du jo læse fagene op på VUC senere. Så har man også mere energi og lyst til at sætte sig ind i tingene fordi der er et formål med det.
Hvis det ikke interesserer dig lige nu, ville jeg ikke vælge det, hvis jeg var dig. 3 år med fag, som du ikke rigtig brænder for, bliver et helvede.


Brugbart svar (0)

Svar #10
20. oktober 2008 af Daniel TA (Slettet)

Jeg synes ikke du skal opgive fysik. Som så mange andre fag får man et bedre overblik med tiden. Find nogle faste at arbejde sammen med og spørg dem endelig indtil du forstår det. Jeg hjalp en veninde med fysik i hele 3.g. Derfor tvang jeg mig selv til at lære det, så jeg kunne forklare hende det, derved blev alle bedre.

Altså er jeg ret sikker på, at du nok skal lære det. Og alt det du ikke forstår nu, vil virke utroligt nemt når du læser til eksamen i 3.g ;)


Brugbart svar (0)

Svar #11
21. oktober 2008 af celcel (Slettet)

Sjovt nok - lige nøjagtigt det samme havde jeg, da jeg gik i 1. g sidste år - jeg startede med at tro, jeg ville være læge (med mat/fys/ke/bi), men skiftede over til græsk- og latin i januar.

Jeg fortrudte det ikke - selv om jeg nu i eftertid har startet på Hf, da jeg ikke fandt nogle af studieretningene så interessante, at jeg havde orket to år mere.
 

Min mening er at du skal finde noget du bryder dig om - selv om det er svært, så vil du finde ud af det efter et stykke tid. Man skal bare have arbejdslyst, hvilket man ikke får, hvis man har valgt fag man ikke interesserer sig for :)


Svar #12
21. oktober 2008 af Brigitha (Slettet)

Hej alle sammen! Igen, tusind tak for jeres svar!

Jeg lover jer, at jeres svar kan bruges! Men i sidste ende er det jo altså kun mig, der kan vælge, så jeg har bestemt mig for at tage det stille og roligt. Jeg tager grundforløbet ud, og så skal vi have samtaler med vores studievejleder. Men det var rart lige at få jeres syn på det! Der er mange faktorer, der taler både for og imod begge linier for mig, men som udgangspunkt er mit mål bare lige at få overstået grundforløbet og så se, hvordan det står til.

Tak for jeres svar!


Skriv et svar til: Hvad skal jeg vælge?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.