Biologi

nogen der vil rette?:)

26. oktober 2008 af becky17 (Slettet)

Planter og fosfor

her er opgaveformuleringen:)

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer07/2007-6-1.pdf


Aa.
Grundstoffet fosfor er nødvendigt for alle levende organismer. Og et vigtig næringsstof for planter. Planter optager meget fosfor i form af uorganisk fosfat via. rødderne. Fosfat indgår i mange molekyler i planten fx DNA, fosfolipider i cellemembraner og ATP-molekyler. Plantens fosfor oplagres i form af fytinsyre. Fytinsyren fungerer som en lagerforbindelse, der tages i brug i forbindelse med spiring af det modne frø. Når frøet spirer får den voksende plante fosfat, frigjort fra fytinsyre af enzymet fytase. Hvis planten mangler fosfat reduceres væksten altså og planten kan få deforme blade. De ældre blade visner og deres fosfat og andre næringsstoffer transporteres til de yngre blade.


Ab
Landbrugsjorden i Danmark er igennem mange år blevet tilført meget gødning og gylle, og det har medvirket til at store mængder fosfor er ophobet i jorden. Det er dog kun en lille del af det fosfor der er tilgængeligt for planterne. Langt det meste er nemlig bundet til mineraler eller lerpartikler, og på den måde indgår i organiske forbindelser eller danner uopløselige udfældninger med positivt ladede ioner. Derved kan planterne ikke optage den fosfor, da planternes rødder kun kan optage frit fosfat som er opløst i jordvæsken. Planterne kan mangle fosfat, selvom jordens fosforindhold er højt, da fosfor kun langsom frigives fra jordpartikler til jordvæsken.

Ac
Figur.1 viser planter der er dyrket ved høj og lav fosfatkoncentration. Når der er en lav koncentration fosfat i jorden, vil planten være nødsaget til afsøge et stort jordvolumen for tilgængeligt fosfat for at få dækket deres behov. Derfor udvikler planterne et større rodnet ved lav fosfatkoncentration, det er både længden af rødderne og antallet af rodhår der øges. Med et større rodnet kan planten hente fosfat fra et større område. Det store rodnet vil dog være på bekostning af skuddets vækst.

Ba
Vi kan ud fra figur 2, se at generne i planten gåsemad ved en lav fosfatkoncentration aktiveres. Vi kan se at det er transkriptionsfaktorer der styrer om generne skal udtrykkes eller forblive slukket. Transkriptionsfaktorerne binder sig til specifikke DNA-sekvenser i det gen som skal styres, og bestemmer derved, om genet er aktivt eller slukket. Vi kan også se at nogle af generne koder for enzymet fosfatase. Plantens rødder vil udskille fosfatase, som kan frigøre fosfat fra organiske forbindelser og på den måde bliver fosfatet tilgængeligt for planten, endvidere kan fosfatase også være med til at remobilisere fosfat fra andre plantedele. Derfor vil planten ved en lav fosfatase koncentration ikke kunne få det manglende fosfat.


Bb
Ud fra figur 3 kan vi se hvordan planter og generne i planterne reagerer på fosfatmangel og hvor hurtigt fosfatkoncentrationen i planten vil stige, vi kan også se at nogle gener i planten vil blive aktiveret når der er mangel på fosfat og i takt med at fosfatniveauet stiger vil generne igen slukkes. Det er dels fordi genet for enzymet fosfatase bliver aktiveret så det igen vil blive muligt for planten at få fosfat enten ved hjælp af øget tilgængelighed, remobilisering eller genbrug. Og dels fordi genet for transportører, som sidder i membraner og transporterer fosfat ind i cellen eller sender fosfat rundt i planten bliver aktiveret.

Bc
Ved undersøgelser som disse kan man finde ud af hvor gode planter er til at optage og udnytte fosfat og på den måde udvikle planter, der udnytter fosfat bedst muligt. Men for at kunne forbedre planters evne til at optage fosfat, skal vi først finde ud af hvilke mekanismer planten bruger til at mærke fosfatmangel og effektivisere udnyttelsen af fosfat. Disse undersøgelser vil også kunne spare landmænd for penge på kunstgødning, da planterne vil kunne vokse bedre i jord med et lavt niveau af frit fosfat.


 


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. oktober 2008 af jeghedderlena (Slettet)


Brugbart svar (3)

Svar #2
10. november 2008 af Pipse1990 (Slettet)

hvad fik du i karakter for det? hvis du ikke fik karakter hvad var lærens kommentar så?


Brugbart svar (3)

Svar #3
10. november 2008 af Pipse1990 (Slettet)

hvad fik du i karakter for det? hvis du ikke fik karakter hvad var lærens kommentar så?


Skriv et svar til: nogen der vil rette?:)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.