polært og upolært stoffer

Det skyldes, at to polære kan have intermolekylære kræfter (tiltrækningskræfter mellem nabomolekyler) imellem sig i form af dipol-dipolbindinger – dvs. elektriske tiltrækningskræfter mellem molekyler som indeholder en permanent ladningsforskydning – eller hydrogenbindinger som er en tiltrækkende kraft imellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et meget elektronegativt atom så som ilt, kvælstof eller fluor. To polære forbindelser er derfor meget mere tilbøjelig til at "gå sammen" vha. disse intermolekylære kræfter, hvorimod en polær og en upolær forbindelse tværtimod mere eller mindre vil afsky hinanden (det kommer dog også an på entropiændringen ifm. med opløsningen).