Dansk stil skal rettes.

December er hjerternes fest, det har de fleste personer hørt flere gange i deres liv. Men er julen noget, alle får glæde af? Er julen noget, alle glæder sig til? Denne fortælling er en historie der forgår midt i decembers travle dage. Det er historien om to drenge på 14 år, som bor i hver deres ende af København, og holder jul på hver deres måde.

Mads er en dreng der lever med sin mor og far i en stor villa i Hellerup. Han er enebarn og den mest populære dreng på sin privatskole. En af grundene til at han er så populær er at han ikke bare har sit eget værelse. Nej, da Mads kom hjem fra en fem dages klassetur i Frankrig fik han en gave af hans forældre. De havde bygget et hus til ham blot femten meter fra deres hus. Nu havde han sin helt egen afdeling med soveværelse, badeværelse, spillerum og selvom det aldrig blev brugt, et køkken.
Her tilbragte ham og hans venner meget tid, og holdte også mange fester. Grunden til at Mads’ forældre havde råd til alt dette, var at Mads’ far Thomas ejede et stort tøjfirma som han og konen Susanne brugte næsten alt deres tid på. De var også ofte på længere forretningsrejser og så kom der bare et par barnepiger i den tid. Mads’ sagde altid at han var ligeglad med at de sjældent var hjemme men det kunne bare være en facade. Mads glædede sig i hvert fald utroligt meget til juleaften. Der plejede begge hans forældre at være hjemme og de hyggede sig rigtigt sammen som en helt normalt familie. Vi vender tilbage til Mads senere i historien.

Alexander er en dreng der bor sammen med sin mor, papfar og tre søskende i en 2 værelseslejlighed i Ishøj. Han går på en stor skole i 8. klasse sammen med sine 2 bedste venner Mikkel og Hassan. Når han kommer hjem om eftermiddagen eller aftenen skynder han sig altid ind på sit værelse så han ikke behøver at komme i kontakt med hans for det meste fulde papfar der begynder at råbe af ham og nogen gange slå ham. Hans mor finder han ofte ude på badeværelset hvor hun sidder og græder, eller i soveværelset sammen med hans mindste bror der stadig er en baby. Både Alexanders mor og papfar får bistandshjælp, men han har opdaget at hans papfar ofte står ude ved døren og får penge for nogle små poser med noget der ligner mel. Alexander tror godt han ved hvad det er, men han tør ikke at spørge ind til det. Alexander forstår ikke at hans mor ikke forlader hans papfar, men det tør han heller ikke at spørge ind til. Alexander elsker sin mor meget højt og synes det er flot af hende at hun kan forsørge både sin familie og mand uden noget arbejde. Selvom de altid har været i pengenød har hans mor altid givet ham en gave juleaften og han har bestemt også at købe en gave til hende i år. Men han har ingen penge, så han har ligget vågen mange aftener og natte for at tænke over hvad han skal gøre. Da han blev 10 år fik han en brugt playstation af hans mor, og ham og hans venner elskede at spille på den, og havde brugt utrolig mange timer på at spille. Hans playstation var også det eneste han rigtig ejede og som var hans egen. Så det eneste han kan gøre er at sælge sin playstation eller bytte den til en gave til sin mor.

I frikvarteret fortæller Alexander om sin idé til Hassan og Mikkel, og selvom de synes det er synd at gå af med playstationen synes de der er en god idé. Mikkel trækker Alexander ud til siden og siger at han gerne vil snakke med ham. Alexander følger med ham ud på toilettet hvor Mikkel trækker 100 kr. op af lommen og giver dem til Alexander. Det er længe siden Alexander har haft så mange penge i hånden og han bliver helt målløs. Før han når at udtrykke sig, begynder Mikkel at snakke. Han fortæller ham at han i weekenden havde været i Jylland med sin mor og far på besøg hos hans bedsteforældre som havde givet ham 100 kr. Dem syntes han at Alexander skulle have, for Han vidste ikke rigtig hvad han skulle bruge dem til. Alexander giver Mikkel et stort knus, og sammen går de tilbage mod klassen. Ude på gangen hører de en masse drenge råbe og løber derhen for at se hvad der sker. Det er Jacob, Hakim og Hamuddi fra 9. der står og skubber til Hassan mens den griner højt. Alexander skubber sig igennem mængden der står og kigger på, og tager fat i Hassan og siger til drengene at de skal holde sig væk. Hamuddi tager fat i Hassan og siger ”Hvorfor skulle vi?” hvorefter han slår Hassan i ryggen. De andre griner. Alexander ser tårnene i Hassans øjne og bliver så sur at han slår Hamuddi lige i ansigtet så han falder om. Han rejser sig op igen og tager sig til sin næse som er begyndt at bløde. Alle tre 9. klasser skubber Alexander ind i væggen og Hamuddi løfter armen og skal lige til at slå Alexander da en lærer kommer omkring hjørnet ”Hvad forgår der her!?” skriger læren. Flere børn begynder at løbe og de tre fra 9. bakker væk fra Alexander ”Du er død!” siger Hamuddi hvorefter de løber væk. Alexander og Mikkel spørg Hassan om han er okay, og han takker Alexander. Selvom han er lidt bange for hvad 9. klasserne kunne finde på kunne han ikke lade være med at føle sig lidt som en helt som nu betyder noget. I den sidste time hørte Alexander sket ikke efter hvad hans historielærer knevrede om. Han tænkte kun på at han nu var endnu tættere på at kunne købe en gave til sin mor. Ja, måske kunne han endda købe den halskæde hun havde ønsket sig lige siden Alexander var lille. Han manglede kun 400 kr. På vej hjem fra skole mødte han en tigger. Han sad midt i december på strøget i T-shiit og uden sko og rakte hænderne frem. Alexander kunne ikke lade vær, og fandt 20 kr. frem fra sin taske, gav dem til manden og gik derefter tilfreds hjem. Hele dagen spillede han playstation og da han gik i seng kom han i tanke om at der kun var 2 dage tilbage til jul. Ville han kunne nå det?

Mads bliver sat af ved sin skole af sin mor og far straks øje på Søren fra hans klasse. Han siger farvel til sin mor, og løber hen til Søren. De følges ad ind i klassen og sætter sig ved siden af hinanden. Mads spørger Søren hvad han skal i julen. Han fortæller at de skal holde jul hos hans faster og onkel med hele familien. De bliver 22 i alt. Mads tænker over hvor hyggeligt det kunne være at holde jul med hele hans familie, og bliver lidt misundelig. Han fortæller at hans far har lovet ham at de skal holde jul hjemme i år, og at både hans mor og far er hjemme. De aftaler at tage ind på strøget efter skole og købe gaver til deres forældre. I taxaen på vej derind spørger Søren hvad Mads ønsker sig. Han bliver nærmest helt forskrækket. Det har han slet ikke tænkt over. Hvad skal han dog ønske dig? Har får jo altid det han ønsker sig når hans forældre kommer hjem fra en rejse med dårlig samvittighed over at være for meget væk. Han har alt hvad han kan ønske sig. Det eneste han kan komme på er at han ønsker sig mere tid med sine forældre. Men det er ikke lige noget man fortæller sin ven så han siger bare ”det ved jeg ikke”. Taxaen stopper og de to drenge stiger ud. Ud midt i et mylder af mennesker. Hvordan skal de nogensinde komme igennem de lange kører foran alle butikkerne? De snakker om at det var dumt af dem at vente til to dage før jul med at købe gaver. Mads kommer i tanke om hvor latterligt og ubetydeligt hans gavekøb er. Hvorfor skulle hans forældre dog blive glade for at få en ny gryde eller en barbermaskine, når de så let som ingenting både kan købe en restaurant og en frisør. Mads giver op og beslutter sig for endnu engang ikke at købe julegaver til sine forældre. Sørens far ringer og snakker med Søren i et par minutter. Da han lægger på fortæller han Mads at hans far kommer og henter ham, da de skal ud og spise. Inden Mads når at få sagt farvel, er Søren forsvundet ind i menneskemængden. Mads ved ikke rigtig om han vil tage hjem, eller vandre alene rundt i byen. Han går instinktivt ind i Lacoste-shoppen hvor han køber det meste af sit tøj og sætter sig ned i sofaen lidt. Ekspedienten kommer over til ham og spørg om han vil købe en polo på tilbud. Han viser ham poloen, som er nøjagtig den samme som han allerede har på. Mads synes han er et fjols hvis han tror at han kan sælge ham den samme polo han allerede har på, og går ud af butikken igen. Han går ned mod banegården for at finde en taxa. Der kommer en dreng ca. på hans alder hen til ham og stopper op foran ham. Han har gammelt og grimt tøj på. ”Vil du købe min playstation?”. Drengen rækker en gammel playstation 1 frem og kigger forhåbningsfuldt på ham. Selvom Mads både har en playstation 3 og en Xbox tager han alligevel playstationen. ”den koster 200 kr.” siger drengen. Mads har intet at bruge sine penge på, da der er alt for lang kø i julegavebutikkerne og giver ham 400 kr. Drengen kigger med store øjne på pengene og giver derefter Mads et knus. Mads træder et skridt bagud, men lader ham gøre det alligevel. Drengen løber og Mads vender om. Pludselig begynder en høj musik over fra store torvet og han går derover for at se. Det er frelsens hærs julekoncert som er gået i gang for at indsamle penge og gaver til folk der ikke har midler til at holde jul. Mads går hen til den store kasse og lægger playstationen der. Derefter finder han en taxa og køre hjemad. Han har en dejlig fornemmelse i kroppen. Han har lige både gjort en fattig dreng glad, og muligvis reddet en families jul. Da han er kommet hjem var det blevet mørkt og han lagde sig til at sove. Dagen efter er lillejuleaften og han er derfor som sædvanligt nede og spise ved sine bedsteforældre sammen med sin mor og far. Midt under frokosten ringer hans fars telefon og han er ude i gangen for at snakke i lidt under en halv time. Da han kommer tilbage sætter han sig ved bordet og begynder at spise. ”Skat, vi bliver nød til at tage til Oslo imorgen, Peter har fundet et perfekt bygning til vores nye afdeling”. Mads kigger på sin mor som siger ”Kan det ikke vente til efter julen? Nu har vi lovet Mads at vi skal være hjemme i år”. ”Absolut ikke!” siger Mads’ far. ”Ellers er der en anden der køber det”. Mads kan se på hans mors ansigtsudtryk at hun giver op og han rejser sig op og kaster sit glas ind i væggen. ”Jamen Mads dog! Du kan bare blive her hos os og holde jul med os”, siger hans farmor. Mads stormer ud af rummet og låser toiletdøren efter ham. Han begynder at græde, og han sidder der i 10 minutter. Derefter tager han sig sammen og går ud til bordet igen. Der er jo ikke noget at gøre. Han sætter sig ned, og hans far beder ham om at spise op.

Her slutter fortællingen om Mads og hans familie, der selvom det ikke virker sådan udadtil har det meget vænere end de fleste familier der ikke engang har en hundrede-del af deres midler.

Alexander løber så hurtigt han kan ned med guldsmeden. Takket være den flinke dreng har han nu endelig tid til at købe den halskæde hans mor altid har ønsket sig. Ekspedienten kigger underligt på ham da han træder ind i guldsmeden. ”Jeg skal have den der halskæde” siger Alexander og peger på hans mors kommende halskæde. ”Så skal jeg bede om 500 kr.” siger ekspedienten, og Alexander giver ham de 500 kr. Han får halskæden og løber ned mod banegården hvor han skal med sit tog. Han kan ikke lade vær med at smile hele vejen derned. Han kommer lige præcis med det næste tog. Da han kommer til den station han skal af ved er det blevet næsten helt mørkt. Ude på perronen kan han høre nogle velkendte stemmer. Og rigtig nok, står Casper, Hakim og Hamuddi over ved hegnet 10 meter fra Alexander. Han går stiller forbi dem og håber på at de ikke opdager ham. ”Hey! Det er ham luderen fra skolen” råber en af dem og Alexander begynder at løbe. Han løber indtil at han er ved at falde om. Da han stopper op lyder det som om de er væk, men lige pludselig står de alle tre lige foran ham. Han skal lige til at løbe igen, men Hamuddi får fat i ham og slår ham i maven. Han falder om, men rejser sig op igen. Efter det næste slag som rammer ham lige i ansigtet bliver han liggende på jorden. De tre drenge begynder at sparke på ham og han prøver ikke engang at gøre modstand. Det nytter ikke noget. Alt bliver mørkt og da han vågner igen har han vildt ondt i hovedet. Det er fuldstændigt mørkt over det hele. Alexander kigger på sit ur, men det er væk. Ved siden af ham ligger der en seddel ”hvis du sladre kommer vi efter din familie” står der og Alexander rejser sig op. Han putter sine hænder i lommerne og det løber ham koldt ned ad ryggen. Halskæden er væk. Han må gå alene hjem uden sin mors gave. Selvfølgelig ville dette ske for ham. Altid når det føltes at gå godt, gik alting galt. Da han kommer ind ad døren til lejligheden sidder både hans mor og papfar ved køkkenbordet og de rejser sig op. ”Hvor fanden har du været henne dreng!?” råber hans papfar ”vi har siddet og ventet på dig siden klokken 12. Alexander tænker over hvad han skal sige og beslutter sig for ikke at fortælle om alt hvad der er sket. De ville sikkert ikke tro ham alligevel. Inde fra soveværelset kan han høre han mindste bror ligger og græder højt.