Kemi

Hej.. har brug for lidt hjælp til denne kemiopgave om fuldstændig forbrænding osv.

29. december 2008 af ch8 (Slettet)

Hej.. jeg håber at kunne få noget hjælp til disse opgaver idet at jeg har glemt mine notater til det i et sommerhus, og ikke selv rigtig kan huske hvordan man udregner det, udover at jeg har fundet               CO2 til 0,1054760282 mol   og H2O til 0,1266096803 mol !!!

En vis mængde af et carbonhydrid giver ved fuldstændig forbrænding 4,642 g carbondioxid og 2,281 g vand.

a. Beregn stoffets empiriske formel

I en lufttom beholder med et volumen på 0,600 L anbringes 2,145 g af stoffet. Beholderen lukkes, og anbringes i et vandbad med temperaturen 100ºC. Efter at stoffet er fordampet fuldstændigt, og temperaturligevægten er indstillet, måles trykket i beholderen til 1,536 bar.

b. Beregn stoffets molare masse
 

c. Angiv stoffets molekylformel
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. december 2008 af dnadan (Slettet)

a) Bestem hvor mange mol, C, O og H der er, sæt herefter forholdstal.

b) Idealgasligningen

c) Du har den emperiskeformlen fra a), herefter har du en ligning: Mb=(Ma)*x, hvor Mb= molarmassen fundet i b. og Ma er molarmassen for den emperiske formel(læg molvægtene sammen).


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. december 2008 af Ramses I (Slettet)

a) Fulstændig forbrænding af et Carbonhydrid (CxHy):

CxHy + DO2-----> xCO2 + ZH2O, Z = 0,5*y og Z= x+1

Lav den støkiometriske beregning som du plejer og føj de 2 ligninger med 2 ubekendte til som molforhold.

Jeg får C5H12, altså pentan, M = 72,15 g/mol (opslag i databog)

b) Ja dnadan, men jeg synes vi skylder hende at sige at det er vigtigt at man bruger de rigtige enheder. Lav derfor bar om til atmosfære tryk, v = 0,6l, R= 0,0821 l*atm/(mol *K) og T= 273+100

Jeg får 72,22 g/mol

c) hmmmm........ Molekyleformel er skrevet op,nemlig C5H12.

Hvis det var konstitutionsformel der bliver spurgt om er det: CH3-(CH2)3-CH3


Brugbart svar (1)

Svar #3
30. december 2008 af mathon

...eller

anvendelse af
                                                   R = 0,083145 bar*L/(mol*K)


Brugbart svar (0)

Svar #4
30. december 2008 af mathon

...alternativ udtryksform som naturligvis dækker samme indhold som i #2

se
http://peecee.dk/upload/view/147016


Brugbart svar (0)

Svar #5
30. december 2008 af mathon

R = 0,083145 bar*L/(mol*K)

n =(pV)/(RT) = (1,536 bar)*(0,600 L)/((0,083145 bar*L/(mol*K)*(273+100)K) = 0,029716 mol

M = (2,145 g)/(0,029716 mol) = 72,1821 g/mol
 


Svar #6
30. december 2008 af ch8 (Slettet)

Okay.. mange tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Hej.. har brug for lidt hjælp til denne kemiopgave om fuldstændig forbrænding osv.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.