Høj- og lavkonjunktur

Det kan godt være at du har set det noget før, men nu vil jeg alligevel anbefale det for jeg synes at det forklare det meget godt: 

http://da.wikipedia.org/wiki/Konjunktur

 Glemte at sige at det forklare noget af det meget godt...

@TheRose

Har set det, men du har ret i at de forklar det meget godt.

Men tænkte om der var andre som havde links som går mere i dybden??

Lavkonjunktur

Efterspørgslen i samfundet er lille. Mange folk er arbejdsløse, og har derfor ikke så mange penge, som de plejer at have. Det smitter af på forbruget fordi, at folk ikke har så mange penge, så bruger de heller ikke ret mange. Stor arbejdsløshed sker i krisetider fordi, at virksomhederne ikke har ret meget at lave. Udbuddet af arbejdskraft overstiger nemlig efterspørgslen. 

Arbejdsløsheden er stor, og det private forbrug er lavt, priserne er stabile. 

Priserne forbliver stabile. Udbuddet af jobs er lille, og man kan ikke bare skifte job, hvis man er utilfreds med sin løn. Man skal være glad for sit job og sin løn. Varerne bliver på den måde ikke dyrere at producere.

Efterspørgslen på forskellige varer er lille. Butikkerne sælger varerne til samme priser, og hvis de slet ikke kan komme af med varerne sætter de dem en smule ned i pris. Priserne forbliver det samme. 

Højkonjunktur

Folk er i arbejde og har mange penge mellem hænderne. De har råd til at købe mange ting. Virksomhederne har nok at lave, da folk rigtig gerne vil have de varer, som de producerer. Når efterspørgslen i samfundet er høj, er arbejdsløsheden lav.

Virksomhederne producerer rigtig meget, og der bliver udført flere serviceydelser. Der opstår vækst i BNP, hvilket gør, at vi bliver rigere. 

Højkonjunktur kan i sidste ende skabe inflation. En stor del af arbejdsstyrken er i arbejde, og har dermed en større indkomst. De store indkomster gør, at folk køber flere ting. Der opstår et større forbrug, hvilket resulterer i voksende efterspørgsel på varer og tjenesteydelser. Butikkerne og andre vil tage flere penge for varer og tjenesteydelserne, da der er så mange folk, som vil have disse ting. Priserne presses op og dermed skabes der inflation. 

Inflation konsekvenser

(1)

Inflation gør som sagt, at varer og tjenesteydelser bliver dyrere. Folk kræver mere i løn, da alt stiger i pris. Danske varer bliver dyrere at producere pga. højere lønninger og produktionsomkostninger. Varerne bliver dyrere at producere, så de stiger i pris. Udlandet importerer færre danske varer, da de koster så meget. Danskerne foretrækker i højere grad at købe udenlandske varer, da danske varer er så dyre. Der importeres mere end der eksporteres. Dvs. vi køber mere fra udlandet end vi sælger til udlandet. Der er underskud på betalingsbalancens løbende poster. Der opstår gæld til udlandet, som vi skal betale tilbage. Lånet bliver større fordi, at der kommer renter oveni

(2)

Hvis et land har en høj inflation, vil borgerne kunne mærke store prisstigninger på butikkens varer. En høj Inflation vil betyde, at forbrugerne får mindre for deres løn. Normaltvis vil lønnen også stige, hvis priserne i samfundet stiger.