Dansk stil Aflerveres imorgen . Brev Dantes alle 49

Hej Allesammen . Nogen der måske gider og kigge den efter i sømmene for fejl,

ps Hvor god er den ? og jeg går i 8 klasse .

Lisa Jensen.
Nymarkvej 19.
9000 Aalborg

Kære Lisa, Jeg beklager dybt jeg er ikke er hjemme og passe på familien men sådan skulle tingene ikke være. Jeg ved det var respektløs gjort af mig, Jeg håber, at du og børnene har det godt. Jeg savner jer. Jeg har ikke haft tid til at skrive før nu, Men jeg synes, du fortjener en forklaring på hvad der skete den tirsdag hvor jeg “bare” skulle ned og hente mælk, jeg havde bestemt mig flere måneder før at jeg bare ikke hørte til i Danmark. Jeg følte mig tom inden i og følte bare jeg skulle væk bare væk så langt som overhovedet muligt. En af grundene til det var som du nok ved, vi havde ikke det sammen som da vi var nyforelskede og kunne se en fremtid sammen den sluttede desværre da vi fik vores sidste barn som man vel godt kan kalde en fejltagelse.
Det var bestemt ikke meningen at det skulle gå som det har gjort, men den tirsdag hvor jeg satte mig ind i kadetten startede motoren og køre hjemme fra var det med tåre i øjnene. jeg kørte nu i ti timer i træk. Det bragte mig til Hamborg hvor jeg overnattede på hotel, og mødte en dame ved navn Hanne, hun havde gjort sig de samme overvejelser med sig selv, hun kom fra Hamborg og sprang med det samme med på vognen uden og ringe til sin mand og børn. Jeg var lidt overrasket over det men jeg var glad for og få en følgeven. Vi kørte nu i tre timer og stoppede for og få lidt og spise, men vi drønede hurtigt videre og komme mange timer senere til en by der hed Bern, den var fantastisk den by, der savnede jeg virkelig dig og børnene, der var på intet tidspunkt hvor jeg ikke ønskede i var med mig. Mig og Hanne overnattede i Bern, efter en lang nattesøvn forsatte vi videre. Mig og Hanne talte om hvor meget vi savnede vores familier, men vi blev til sidste enige om det var det bedste vi havde gjort. Vi forsatte ned langs Schweiz og kom til Frankrig og var ved en by der hed Toulouse men jeg kunne høre bilen begyndte og hakke lidt i det så jeg kørte ind til siden og kom til den konklusion at kadetten var død som ellers var min ynglings bil gennem tiderne. Kan du huske da vi hentede den hvor vi var oppe ved dine forældre og vise den, vi var så stolte. Mig og Hanne ledte nu efter en af de udlejningssteder hvor man kunne leje en bil. Vi fandt et sted. Jeg lejede en Mercedes, sikke et køretøj vi lånte. Nu var vi på vejen igen og kørte til Marseille, hvor vi fik en ny identitet og forsatte videre. Men da jeg kørte i min egen tanker tænkte nu på igen om det var det rigtigt jeg havde gjort, jeg længtes virkelig efter børnene og se deres søde lille smil der sagde “hej far “ og kom stormende hen til mig. Men kom bare til den samme konklusion hver gang, at det bare ikke var sådan jeg skulle leve resten af mit liv.
Mig og havde nu kørt flere hundrede kilometer og kom til en by der hed Valladolid og det anede mig var i Spanien det kan man mærke på den dejlige varme brise der med det samme kom som en hammer i hovedet da man trådte ud af bilen, vi fandt et vandrehjem hvor vi kunne bo billigt og vi blev vasket da man kommer til og lugte efter den lange tur.
Vi var på farten næste dag igen kørte og kørte og til sidst til Madrid. Hvor mig og Hanne snakkede hvor vi enligt vi ville hen og vi diskuterede frem og tilbage og blev til sidst enige om at vi tog ind til Madrids lufthavn for og spørge om de havde nogle fly til Afrika. Vi kom derind og de sagde de havde til to flyafgange den ene til Mali og den anden til Niger. Det kom som en raket i mig at jeg havde en onkel i Mali, så derfor bestilte vi to billetter til Mali, vi skulle af sted om et par timer vi gik ud og hentede de sidste ting vi havde i bilen og lagde nøglen i bilen, det kunne jo være
andre end os der havde brug for en bil. Vi gik ind igen og hørte over højtaleren at vi skulle gå ombord, vi kom op i flyveren og satte kursen mod Mali og landede der syv timer efter.
Der var hedebølge og temperatur måleren viste 40° grader. Da vi kom et stykke ude foran lufthavnen skulle jeg have fat i min onkel Hans, jeg viste han boede i en by der hed Gao, og vidste han hed Jensen til efternavn. Vi gik ind på den lokale politi station og fandt en Hans Jensen i Gao, vi fik fat på en taxa der kørte os til Gao, jeg fandt en telefon boks og ringede til Hans, han tog den og sagde ” Det er hans ” og jeg sagde ” ja hej hans, det er jens fra Danmark der ringer, jeg ville bare høre om der var mulighed at jeg kunne bo hos dig et stykke tid ” ” ja selvfølgelig kan du det ” sagde han. Mig og Hanne kom hen til Hans og vi fik en god snak, efter et halvt år flyttede Hanne til en anden by og jeg har ikke snakket med hende siden. Jeg arbejder nu som vandbærer og får 14 kr. om dagen. Men her til sidst ville jeg bare sige jeg tænker meget på jer. Og ville ønske i ville komme og besøge mig. Så jeg sender en check med som Hans havde, og håber på og se jer engang. Du kan få fat på mig på det telefonnummer og den adresse, som jeg har skrevet bag brevet.
Kys børnene fra mig og undskyld …

Med venlig hilsen Jens.