Dansk
Kronik - må man slutte med et spørgsmål?
Ja, det hele ligger jo i overskriften. Jeg skal skrive en kronik i dansk, og jeg er lidt i tvivl om, om jeg må runde min kronik af med et spørgsmål.
Er der nogle, der kan huske, om der er regler om det?
Svar #1
25. februar 2009 af CDJ (Slettet)
Jeg mener ikke nødvendigvis du bør levere en endegyldig løsning på kerneproblemet. Personligt ville jeg være tilbøjelig til at undgå det. Jeg vil faktisk gå så vidt som at sige, at det centrale spørgsmål i en kronik med fordel kan stå åbent, eftersom det ofte er stof, der giver anledning til eftertanke og dermed er et virkemiddel. Derimod er det vigtigt, at du som skribent udformer en række konkrete løsningsforslag - og ikke mindst, at du argumenterer for dine påstande.
Svar #2
25. februar 2009 af cepta (Slettet)
Jeg kan hurtigt sige nej. Det bør du ikke gøre. Kronikker skal ende "lukkede" eller som min lærer siger: med den spidse ende af tragten mod slutningen".
En endelse med et spørgsål: sådan ender det gode essay efter min mening. Synes derfor du bør undgå det.
Svar #3
25. februar 2009 af CDJ (Slettet)
Jeg har læst lidt på lektien - og jeg fandt frem til følgende om kronikgenren: "Udgangen er ofte åben og spørgende eller en invitation til et større perspektiv, som læseren kan tænke videre over."
Siden er udviklet af Danske Dagblades Forening med støtte fra Undervisningsministeriet.
Umiddelbart synes jeg AvisNet virker meget troværdigt - men jeg vil ikke udelukke, at der kan være forskellige opfattelser. Imidlertid vil jeg fastholde, at åbne spørgsmål er acceptable.
Svar #4
25. februar 2009 af cepta (Slettet)
# 3. Har du fået at vide at åbne spørgsmål er acceptable af en underviser?
Min danskunderviser, understreger, før vi får en kronik for, at den SKAL være lukket. Der skal konkluderes meget klart og tydeligt på emnet. Der skal ikke åbnes spørgsmål til videre tanker og fundering i kronikken.
Svar #5
26. februar 2009 af CDJ (Slettet)
#4: Nej - indrømmet, jeg har faktisk ikke direkte spurgt en underviser, men det tror jeg ved lejlighed, jeg vil gøre. Jeg har - både i min folkeskoletid og min gymnasietid - afleveret kronikker med åbne spørgsmål, hvilket mine undervisere aldrig har kommenteret. Jeg vil dog ikke afvise, at der kan være forskellige opfattelser blandt undervisere af, hvad man forstår ved en kronik.
Svar #6
26. februar 2009 af cepta (Slettet)
# 5 Forskellige opfattelser, det kan du selvfølgelig have ret i. Trådstarteren må nok spørge sin lærer for at være helt sikker.
Skriv et svar til: Kronik - må man slutte med et spørgsmål?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
