Dansk
Hitler faktatekst rette
Nogle som ville være så søde og rette lidt i den og måske sige deres menning?
På forhånd tak
Mvh Frederik
Fakta om Adolf Hitler
Hitlers barndom
Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i den østrigske by Braunau. Hans far Alois Hitler var toldinspektør, mens moderen Klara Polz var hjemmegående. Hitler var god i skolen, men efter faderens død i 1903 gik det meget ned ad bakke for Hitler. Han forlod skolen uden at få sin realeksamen.
Hitlers Parti
NSDAP er en forkortelse for det Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Det var det tyske parti, som styrede Tyskland fra 1933-1945, og som Hitler var leder af. NSDAP blev dannet den 24. februar 1920. Hitler overtog partiet d. 29. juli 1921 efter Anton Drexler, som havde grundlagt partiet. Han forklarede i året 1921, at grunden til at han ville melde sig ud af partiet, var at ”de fremmede” ville overtage partiet, men i virkeligheden var det ren skuespil. Han vidste godt selv, at hans talegaver var for uundværlige for partiet, så han lavede en betingelse for at komme tilbage. Han skulle være formand med diktatorisk magt. Partiet bøjede sig, og Hitler fik det som han ville have det.
Vejen til magten
I starten af 30’erne fik Hitlers parti stadig flere vælgere og mere økonomisk støtte fra ledende forretningsmænd og folk fra militæret. I 1932 blev Hitler omsider tysk statsborger, og han kunne nu stille op som rigspræsident.
Valget fandt sted i marts 1932, og Hitler opnåede 30,2 % af stemmerne. Kun Hindenburg kunne overgå ham med 49 % af stemmerne. I november 1932 blev NSDAP det største parti i Rigsdagen, men det havde ikke flertal, så det var op til rigspræsident Hindenburgs beslutning at udnævne en ny rigskansler, hvis der ikke var flertal for den gamle rigskansler. Efter en række interne magtkampe med forskellige kanslerkandidater endte det med at den forsmåede og forbigåede Franz von Papen forhandlede med Hitler bag kansler Kurt von Schleichers ryg, og fik overtalt rigspræsident Hindenburg til at udnævne Hitler som kansler, og ham selv som vicekansler. Den 30. januar fulgte den skæbnesvangre dag hvor Hindenburg udnævnte Hitler til kansler.
Vejen til diktatur
Den 30. januar satte Adolf Hitler sig i kanslerstolen. De andre partier var dog stadig ikke tilfredse med Hitler, så de overtalte Hindenburg til at udskrive endnu et valg, der skulle afholdes i starten af marts 1933. Men natten til den 28. februar begyndte rigsdagsbygningen at brænde. Hitler så muligheden for at få fuld magt. Da gerningsmanden lod til at være en mand med forbindelser til kommunistpartiet, kastede man hurtigt skylden for branden på kommunisterne, og Hitler formåede at overtale Hindenburg til at sætte en nødordning i værk. Med denne nødordning i kraft kunne Hitler sætte grundlæggende rettigheder ud af kraft og gennemføre love uden om Rigsdagen. Som noget af det første forbød Hitler det kommunistiske parti, og dets medlemmer blev fængslet og forfulgt over hele Tyskland.
I perioden op til valget benyttede Hitler sig effektivt af nødordningen til at sikre nazisterne ekstrem opmærksomhed og ved at undertrykke alle de andre partiers rettigheder. SA-grupper ødelagde valgmøder for andre partier ved voldelige optøjer. Ved valget den 6. marts 1933 lykkedes det dog alligevel ikke for Hitler at opnå det ønskede flertal. Med 43,9 procent af stemmerne var det dog det bedste valg for NSDAP til dato. Nødordningerne, som sikrede, at Hitler kunne regere alene, var imidlertid ved at løbe ud. For at forlænge denne ordning krævedes der en lov, som skulle have støtte af mere end 2/3 af rigsdagen. Loven blev vedtaget den 23. marts, og gav Hitler fuldstændig magt. Den blev vedtaget under stor tumult i rigsdagen med støtte fra de borgerlige partier. Kun socialdemokraterne stemte imod. Loven trådte i kraft den 24. marts 1933, og dermed begyndte Nazi-Tyskland. Det tredje rige. Hitler var nu diktator, og havde magten over hele Tyskland.
Attentater
Under Hitlers regeringstid var han offer for 42 attentatforsøg, der enten strandede under planlægningen eller i selve gennemførelses fasen. Nogle slog fejl ved deciderede tilfældigheder. Et attentatforsøg fandt sted i 1939, da schweizeren Maurice Bavaud forsøgte at skyde Hitler, men han kom aldrig på skudhold. Et af de mest bemærkelsesværdige fandt sted samme år, da Hitlers talerstol i Münchens Bürgerbräukeller eksploderede få minutter efter, at Hitler havde forladt salen 18 minutter før planlagt. Den ansvarlige, snedkeren Georg Elser, blev senere dræbt i en koncentrationslejr. Attentatet den 20. juli 1944 i Førerens hovedkvarter Ulveskansen i Østpreussen, var nok det der var tættest på at lykkes. Det slog fejl, blandt andet fordi attentatmanden Claus Graf Schenk von Stauffenberg kun havde medbragt den ene af de to forberedte bomber, og fordi kufferten med bomben tilfældigvis blev flyttet længere væk fra Hitler og placeret bag et solidt bordben, som tog af for eksplosionen. De sammensvorne, som havde forberedt statskuppet, blev handlingslammet, da de hørte, at Hitler var i live, og de fleste blev arresteret og henrettet samme dag i Berlin.
Hitlers sidste dage
Hitlers helbredstilstand forværredes betragteligt i løbet af krigsårene, og mod slutningen led han højst sandsynligt af Parkinsons syge i et mere fremskredet stadium og måske også af tiltagende demens. Men ifølge øjenvidner var han stadig i besiddelse af sin næsten magiske tiltrækningsevne og overtalelseskraft. Den 9. marts 1945 beordrede han, med det som er blevet betegnet som "Nero-befalingen", at Wehrmacht efterhånden som den blev drevet tilbage i de tyske områder, skulle ødelægge landets infrastruktur. Men rustningsminister Speer modarbejdede ordren. Ordren var med i Hitlers forestilling om "sejr eller undergang". De østlige folk havde vist sig at være de stærkeste, og Hitler mente i sine sidste dage, at det tyske folk ved sit nederlag havde mistet sin eksistensberettigelse. Men at lave den taktik med at brænde alt på deres vej gav det på en måde Hitler en forløsende effekt.
Den 22. april 1945 under den daglige situationsrapport i Førerbunkeren blev det pludselig alt sammen klart for ham. Det blev klart for ham, at Berlin var omringet, og at der ikke var udsigt til undsætning fra tyske forstærkninger. Han sagde, at alt nu var tabt, og at alle havde forrådt ham. Han lod dele af sin stab rejse, men til trods for overtalelsesforsøg fra Bormann, Keitel og Göring nægtede han selv at forlade byen. Han gav sin chefadjudant Julius Schaub ordre om at brænde alle hans personlige papirer fra bunkeren og derefter gøre det samme i München og i Obersalzberg.
Hitlers død bekendtgøres i den amerikanske hæravis Stars and Stripes 2. maj 1945. Faldet på kommandopost ifølge tysk radio. Næste dag var de store bombardementer tæt ved førerbunkeren, og hvor nær russerne var kommet. Nede i førerbunkeren prøvede at finde ud af hvad der var den sikreste selvmordsmetode. Hitler der var 56 år, fordelte flere gange giftampuller med cyanid til sine nærmeste medarbejdere. Den 29. april giftede han sig med sin mangeårige veninde Eva Braun, der var 33 år. Dagen efter begik de begge selvmord omkring kl. 15.30. De tog gift, og Hitler skød sig samtidigt i tindingen.
Skriv et svar til: Hitler faktatekst rette
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
