Eliteklasser, godt eller dårligt?

Her har du lidt om elitegymnasiet:

https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=490954

Nogle af os gav vores holdninger til kende dengang, og jeg har stadig de samme - også selv om det gælder folkeskolen.

Jeg tænker ind i mellem, at for et højt begavet barn kan det at gå i skole med normaltbegavede børn, være som at sætte et normaltbegavet barn i en klasse med børn der lider af Downs syndrom.

.. og læreren har også Downs.

Men sådan behøver det måske ikke at være?

Optimalt vil det være, hvis folkeskolen kan rumme ALLE, både svage og stærke elever, og mange hbb er svage, fordi de udvikler sig uhensigtsmæssigt og ikke stimuleres, der hvor de er.

De ses ofte ikke engang som hbb, men bare som børn med uhensigtsmæssig adfærd, de stemples måske som ADHD-børn, eller også overses de, fordi de gemmer sig for  at se normale ud, og bruger alt deres energi på at passe ind. Nogle af dem ER faktisk socialt belastede. Jeg tror vi bliver nødt til at ryste de gamle fordomme af os, hvis vi skal udvikle denne debat.

Lærerne er ikke uddannet til at spotte højt begavede børn, hvis de kunne, ville børnene sagtens kunne inkluderes i folkeskolen, under forudsætning af, at lærerne er dygtige nok, menneskeligt og fagligt.

 Jeg tror, at vi skal uddanne lærere og pædagoger til at forstå hvad høj intelligens betyder på seminarierne.

Og nej, jeg er ikke borgerlig, faktisk er jeg socialist, men hvis man skal behandle folk retfærdigt, skal man behandle dem forskelligt, efter hvilken person de er.
 

 Jeg synes det er VIGTIGT at der bliver lavet elite klasser i folkeskolen. Eller det behøver måske ikke være en seperat undervisning fra de andre elever, men jeg synes helt klart der skal tages hensyn til de mere begavet elever. Mange intelligente unge spilder deres potentiale fordi de føler de ikke bliver udfordret i skolens normale pensum. Vi ser jo også i tv at de er begyndt med de der nye lærings metoder med lytte, høre, føle osv. til de svage elever, jeg forstår overhovedet ikke hvorfor man ikke har lavet noget til de begavede (og særligt de dovne) elever. Jeg kender da et par eksempler hvor folkeskole elever har fået stukket en gymnasiebog i hånden og siddet med den alene og det synes jeg helt klart er en løsning selvom der garenteret er en bedre. Vi skal selvfølgelige sørge for at de stadig skaber et socialt netværk med deres klassekammerater.

#3

Ja, men selv om en hbb elev for stukket en svær bog i hånden, virker det ikke, hvis der ingen respons er fra lærerens side, på den energi, eleven lægger for dagen. Her mister barnet motivationen.

Hvordan spottes de højtbegavede børn idag? Det er ofte de fagligt stærke børn, der spottes, og bare fordi man er højt begavet, betyder det ikke, at man laver beviser eller spiller Mozart som 7-årig. Nogle hbb er ordblinde og har andre indlæringsvanskeligheder, og hvis fokus er på det fra lærerens side, vil læreren måske ikke overveje, om barnet er højt begavet, og bare underyder.

Der sidder ca 2 højt begavede børn i hver klasse, så det er jo ikke fordi det er så sjældent.

Derfor er det SÅ vigtigt, at der kommer undervisning i højt begavede børn på seminarierne.

#4

Men man kan jo heller ikke lave en IQ-test for at finde de højt begavede børn. Det er jo en så forældet fremgangsmåde, at det kun er militæret, som stadig tror, at disse prøver kan sige noget.

Jeg er dog enig med dig i, at lærerne kan blive bedre til at finde de elever, som har et særligt behov. Endvidere bør de også være bedre til at klarlægge, hvad dette behov er.

Jeg tror på, at folkeskolen KAN rumme langt hovedparten af eleverne, men der skal ske forbedringer. Lærerne skal have bedre uddannelsesmuligheder, der skal være bedre muligheder for at dele undervisningen op (eksempelvis ved brug af to-tre lærer i én klasse) og der skal være mulighed for at afsætte ekstra tid til børn med særlige behov. Det kan både være børn, som ikke bliver udfordret nok, men det kan selvfølgelig også være børn, som har svært ved skolen.

Det vil altså sige, at efter min opfattelse har man mulighederne for at rumme alle typer børn i den nuværende skolestruktur, men der skal ske markante forbedringer. Man skal for det første have tilført en masse penge. Uden penge, ingen muligheder. Derudover skal der være en fællesindsats, hvorved man sætter fokus på det forhold, at det ikke kun er børn med faglige vanskeligheder, som har anerkendelsesværdige behov. Der er også andre behov.
Erkender man dette, og tilfører man skolen nogle penge, så er jeg også sikker på, at det lykkes.

Når det så er sagt, så skal man dog ikke glemme, at det danske skolesystem ikke er så dårligt, som det har ry for. At Danmark klarer sig dårligt i et PISA-test siger ikke særlig meget om kvaliteten.

Jeg synes at det er fint med eliteskoler.. men det skal vre elen og forældrenes valg om barnet skal gå i eliteskolen eller i "normal" folkeskole.

Men nu er jeg i den dituation at jeg har en 2 år yngre kusine som går i talentklasser.  - det bringer intet godt med sig, hun er overhovedet ikke mere begavet end hendes jævnalderende, men det får hende til at tro det. Ved at lade nogle komme i talent klasser, så minsker man selværet ved de elever som har det svært/ eller er middel, og det er nok det de mindst har brug for !

- jeg kan sagtens forså at det kan være kedeligt hvis man er bedre, men så skal man kun tage de elever som er MEGET bedre og sætte i eliteklasser, - ikke de middel..

#6

Jeg tror virkelig, at man skal passe på med at skelne skidt fra snot, i denne debat.

Eliteskoler er ikke nødvendigvis for højt begavede, men for velbegavede, der gerne vil knokle lidt ekstra.

Højtbegavede børn trives med faglige udfordringer, men har ofte sociale problemer, fordi de ikke er på bølgelængde med de andre elever. De skal stimuleres fagligt, men det kan godt gøres i den normale folkeskole, såfremt lærerne er opmærksomme.

En skole som Atheneskolen og Mentiqaskolerne, er ikke eliteskoler, men skoler for højtbegavede børn, der især har behov for at passe ind socialt, men også for at lære noget.

Niels Brocks eliteklasser er ikke for højtbegavede, men er for de der stræber fagligt.