Dansk
Stefan Andres - eksistentialist?
Hej,
Jeg har læst Tørdokken og kan se, at enkelte herinde har postet opgaver om denne novelle i opgavesektionen, hvor de placerer den tyske forfatter Stefan Andres, der udgav Tørdokken i 1949, som eksistentialist. Der er overensstemmelse mellem perioden for novellens udgivelse og perioden, hvori eksistentialismen netop var fremherskende, men da jeg ikke kan finde noget om Stefan Andres i Litteraturhåndbogen eller fra pålidelige kilder på nettet i øvrigt, spørger jeg her:
Er Stefan Andres eksistentialist?
- Shaida
Svar #1
21. april 2009 af Exupery (Slettet)
Shaida. Fedt navn! :)
Hvad handler Tørdokken om? - så skal jeg prøve at se, om det er et eksistentialistisk tema..
Svar #2
21. april 2009 af Shaida (Slettet)
Tak, men det er kun et brugernavn. Desværre ;-)
Tørdokken foregår i slutningen af det 18. århundrede, og omhandler tørdokkens opfindelse. Ingeniørens intentioner med denne er, at den skal erstatte traditionen der gik på, at straffefanger slog støtterne væk under skibet for at få det i havet. Dette var en livsfarlig opgave, der, hvis fangen overlevede, betød at han blev givet fri, eller i værste fald at han døde. Først tilslutter ingeniøren sig den gamle tradition, men da han overværer begivenhederne, bliver han så forfærdet, at han beslutter at opfinde et alternativ der kan forhindre slavernes død. Imidlertid fører dette til hans egen død, da slaverne er utilfredse med, at han nu har berøvet dem deres eneste mulighed for frihed - de vægter altså muligheden for frihed større end livet selv. Inden sin død indser konstruktøren sin fejl.
Svar #3
21. april 2009 af Helenebm (Slettet)
Ja, han er eksistentialist, hvilket også meget tidstypisk for perioden. Novellen er eksistentialistisk, idet den hylder øjeblikkets indsigt og valgets øjeblik. Du skal se nærmere på Grognard og hans dilemma og det moralske forsvarelige i at have slaver.
Svar #4
21. april 2009 af Shaida (Slettet)
Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med det moralske forsvarelige i at have slaver? Hvis jeg anskuer dette fra et kritisk synspunkt, hvorledes står det så i forhold til eksistentialisme?
Svar #5
21. april 2009 af Exupery (Slettet)
Ud fra det jeg kan læse i #2 kunne den lige så godt handle om alt muligt - eksistentialismen lyder ikke til at være udpræget. Men det kan da være, den er, hvis den nærlæses lidt.
#2 Jeg kender også kun navnet fra et musiknummer. :-)
Svar #6
21. april 2009 af Shaida (Slettet)
Thomas eller andre, er det sådan at du/I er i besiddelse af et forfatterbiografisk leksikon hvor Stefan Andres optræder, så det kan blive slået fast, om han er eksistentialist eller ej? Har ikke selv andet en Litteraturhåndbogen, og deri er han ikke nævnt.
Svar #7
21. april 2009 af Exupery (Slettet)
Nej. Hverken i mine dansk eller filosofibøger.
Ich spreche aber Deutch:
Andres drückt in seinen Werken eine Form christlichen Existentialismus aus, sein durchgehendes Thema ist die Lebensbewältigung des Menschen zwischen Freiheit und Schuld, meist unter den Bedingungen von Diktatur und Fanatismus, oft dargestellt in Stoffen aus Antike und Mythologie. Seine Christlichkeit ist geprägt von einer humanistischen, zuletzt neuplatonisch geformten und undogmatischen Auslegung des Glaubens.
Skriv et svar til: Stefan Andres - eksistentialist?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
