Tyske sætninger...

2. Wo kaufst du dein Kaffee. -- husk spørgsmåltegn ved spørgsmål. Genusfejl.

3. Er schenkt seine Mutter Blumen. + 4. Sie schenkt ihre Mutter Schokolade. --- kasusfejl. Find inspiration fra 6'eren.

5. Ich schicke unser Eltern ein Brief. -- indir. obj.; korrekt endelse mangler i det poss. pron. Genusfejl.

7. Er will seinem Auftrag morgen schicken. ---- du tænker nok i engelske baner; fremtid udtrykkes med werden på tysk, ikke wollen. Kasusfejl. Overvej evt. abschicken (konsulter din ordbog og se på eksemplerne der gives).

11. Seine Kunden haben nie zufrieden gewesen. --- hvordan er det nu vi former perfektum af sein? Kig på 10'eren.

13. Unser Lehrer korrigiert unsere Aufgaben. -- fint, men hvis der også gives karakter, brug da zensieren.

14. Unsere Aufgaben sind richtig. + 15. Sind deine Aufgaben auch richtig? -- mjahm...."sind in Ordnung" lyder bedre i mine ører. Du kan evt. skrive "sind richtig gelöst", men det er vist mere om der er flere små enkelte opgaver (fx matematiklektier) i stedet for én lang smøre.

17. Wir haben unsern Vagen in Kopenhagen gekauft. --- der mangler et bogstav i det poss. pron; stavefejl i substantivet.

okaiii....så må jeg da lige kigge på det igen :O)

Tak for hjælpen

Birgitte

rakijovic??????? ?.
 

Skulle vi mon ikke hellere sige:

11. Seine Kunden waren nie zufrieden.

17. Det er helt ok   at skrive "unsern"  i stedet for "unseren"

-evt.  "Wir haben den Unseren in Kopenhagen gekauft"

11. Hm! Enten har tysk udviklet sig siden mine gymnasiedage (dimittend 2001). Min årgang fik altid fortalt hvordan tysk som regel bruger perfektum hvor dansk bruger præteritum (fx Han solgte sin bil > Er hat sein Auto verkauft, Han hjalp pigen med hendes lektier > Er hat dem Mädchen mit ihrem Hausaufgaben geholfen.).

Nu mærker jeg imidlertid i flere og flere tysksprogede tekster at der stigende grad bruges præteritum på samme måde som på dansk. Er det sproglig udvikling, tror du, eller vidste mine undervisere ikke hvad de snakkede om dengang? Det kunne være fedt at få (endnu?) en native speaker på banen og afgøre ærindet en gang for alle.

17. Tansketorsk fra min side. Jeg tilstår uden omsvøb. ;)

Zdravo rakijovic, -kako si ? 

Hvala za tvoja popravka.   Ja sam kao popisan cvijet.................

-Skulle vi måske ikke hellere  sige:   "Er hat dem Mädchen mit ihreN  Hausaufgaben geholfen."  ?? 

hi-hi.........

Nej, du har da helt ret i at perf. i meget høj grad har erstattet  imperf. i moderne tysk, men her er der jo tale et bestemt aspekt, da man jo refererer  til en tidligere, nu afsluttet,  periode, .....så imperf.  her gengiver mest præcist forholdet.  Perf. ville gå meget dårligt sammen med "immer".

I virkeligheden er perf. jo slet ikke  en tempus (som placerer noget på en tidslinje), men et aspekt, som angiver en tidligere afsluttet handlings indflydelse på nutiden.

Der er ikke tale en tilbagevenden i tysk til brug af imperf.   -Ved "gewesen" lægges der vægt på afslutningen af en periode, mens der ved imperf. lægges vægt på dennes indhold, d.v.s.  begyndelse og afslutning.

Man kan jo heller ikke altid bruge perf. på tysk som på dansk. Sammenlign  "Han har boet i Berlin i 3 år" (og gør det stadig)  -hvilket på tysk må gengives med præsens + seit  (lige som på svensk  "Jag bor i Köpenhamn sedan tre år")  - - - "Er wohnt in Berlin seit drei Jahren". 

"Er hat drei Jahre in Berlin gewohnt" ville betyde at han engang boede der i en periode som blev afsluttet på et tidspunkt i fortiden.

(I øvrigt er "uvek" jo da serbisk, mens "uvijek" er bosnisk, -lige som "gde" - "gdje"   "ijekavica"  - "ekavica"

"lijepo" - "lepo")  -men det ved du sikkert alt om.

lacu noc, -spava dobro  !!

Nåja, ihren -- dativ pluralis, klart nok. Slåfejl; så'n går det når man sidder og fedter med tre tastaturopsætninger samtidig.

Standardserbisk bruger ekavica, standardkroatisk ijekavica. Når dét så er sagt, bruger man i BiH ijekavica, uanset hvad man vælger at kalde sproget. Det samme u Crnoj Gori. Man kan endda i en meget lille del af HR finde ekavicabrugende kroater, med mindre de nu bevidst bruger ijekavica for at gøre alting mere snørklet end højst nødvendigt. Jeg kendte engang en serbisk pige fra Banja Luka, og hun snakkede da løs med ijekavica; baš joj briga šta misle drugi.

For at gøre ondt værre er der også ikavica (np mliko, divojka, uvik, cvit), men da ikavica ikke har sin egen retskrivning, må man betragte den som dét dne er; en dialekt. Men dialekterne til side må man også huske på ordforrådet når man kegler rundt i ex-Yu. Efter en måned i Serbien (BGd + Valjevo) tog jeg så videre til Sarajevo, hvor jeg var så velovervejet at sige "u suvom mestu", og ikke "u suhom mijestu." Sranje... :D

Nå, jeg må sgu se at komme i seng; ceka me moj krevet. I tebi laku (bos.: lahku) noc, bato! :)

PS. POpravka = reparation, ISpravka = rettelse. Hvala na + lokativ, tzn. hvala (ti / vam) na ispravkama (plur. lok.) / ispravci (sing. lok.). NB konsonantalternation i singularis; jf apteka > apteci, republika > republici, Banja Luka > Banja Luci

Tak skal du have. Jeg mente nu faktisk virkelig "popravkama"

I spørgsmålets sætning 2 skal det hedde:  "Wo kaufst du deinen Kaffee ?" da "Kaffee" er maskulinum.