Almen studieforberedelse (AT)
Hjælp til indledning søges
Hej alle.
Jeg har lavet en problemformulering til en AT-synopsis i fagene dansk-kemi. Nu er jeg gået i gang med indledningen, men synes ikke at jeg kan lave en der er helt god nok. min problemformulering lyder som følgende:
Der vil i denne synopsis blive undersøgt, hvordan internettet hjælper danske rygere med et rygestop, samt hvilke metoder forskere overvejer at tage i brug for at reducere antallet af rygere. Dette vil gøres ved at analysere hjemmesiderne www.cancer.dk/Tobak/Hjaelp+til+rygestop/ samt bruge artiklen på hjemmesiden www.illustrertvitenskap.com/polopoly.jsp?d=144&a=317 for at få et indblik i den nutidige forskning inden for rygestop.
Før min problemformulering skal der jo være en meget kort indledning, og til den har jeg skrevet følgende:
En stor del af den danske befolkning ryger tobak. Og netop rygning er grunden til, at ca. 14.000 danskere dør årligt. Dette er en kendsgerning, som mange forskere og organisationer prøver at gøre noget ved. Man kan undre sig over, hvilke metoder det er, at disse forskere og organisationer tager i brug.
Det som jeg gerne vil have med i indledningen, er noget som jeg undrer mig over, men jeg ved ikke helt præcist hvordan jeg skal formulere det. Måske undren over metoderne? det skal jo være noget som både hører til dansk og kemi.
Jeg håber at der er nogen fantasifulde hoveder som kan hjælpe.
På forhånd tak.
Student 91
Skriv et svar til: Hjælp til indledning søges
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
