Mellem ECTS og 13-taller

Så er der kommet ny karakterskala, og tiden med 13-taller er ovre. Men hvad erstatter den? Vi kigger nærmere på den nye karakterskala; 7-trinsskalaen.

Så skete det. Døden over den 40 år gamle 13-skala til karaktergivning er med undervisningsministeriets nye bekendtgørelse om 7-trinsskala endelig erklæret. Siden karakterkommissionen blev nedsat i november 2004 med det formål at udarbejde en ny karakterskala, som skulle være mere egnet til oversættelse af danske karakterer i forhold til internationale forhold, har der været kritiske røster fremme fra diverse undervisningsorganisationer som Danmarks Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Gymnasielærernes Lærerforening. Hvad den nye skala betyder for karaktergivningen, hvordan de nye karakterer skal fortolkes, og om den nye skala kan løse alle tidligere problemer med karaktergennemsnit er umiddelbart svært at få et overblik over. Jeg vil derfor her prøve at samle nogle af trådene, så du kan få et billede af, hvordan fremtidens karakterer ser ud. Efter sommerferien vil alle elever i 1. og 2. g nemlig få karakterer efter 7-trinsskalaen, mens Folkeskolerne, 3. g og de videregående uddannelser venter et år med at konvertere.

Nationale principper vs. internationale standarder
13-skalaen har aldrig været den helt optimale løsning i forhold til karaktergivning. Den har i tidens løb været meget udskældt, og der har længe været talt om, at den måtte moderniseres til at fungere i internationale sammenhænge. Problemerne med den gamle skala og det danske karaktersystem som helhed kan kort beskrives ved vores ideal omkring gennemsnitsdannelse og den absolutte karakter.
Det danske uddannelsessystem er bygget op omkring at give absolutte karakterer. Det vil sige, at en given karakter er udtryk for, hvad den enkelte elev kan præstere uafhængigt af andre elever. Yderligere baseres den karaktermæssige bedømmelse på et talmæssigt karaktergennemsnit, og efter endt uddannelse står man altså med et tal på sin gennemsnitsdannelse. Adgangen til videregående uddannelse er derved bestemt ud fra et bestemt tal. Denne måde at udregne gennemsnit som adgangsgivende til videreuddannelse på er ikke anvendt i udlandet. I andre lande anvendes ECTS-skalaen til karaktergivning. Denne skala omtales som den internationale standard, og er derfor sammenligningsgrundlaget for andre typer karakterskalaer. Skalaen består af bogstaverne A-B-C-D-E-F, hvor A er en toppræstation og F svarer til en dumpekarakter. Her kan man jo selvsagt ikke snakke om et gennemsnit af bogstaverne A+B+C+B+E. I stedet fungerer et "gennemsnit" (eller det adgangsgivende resultat) som en optælling af, hvor mange A'er, B'er og så videre eleven har. Karaktererne i ECTS-systemet er nemlig givet ud fra en relativ skala, hvor der inden for det enkelte eksamensfag skal gives 10% A'er, 25% B'er, 30% C'er, 25% D'er og 10% E'er til eleverne. En procentfordeling i forhold til de beståede karakterer. Karaktergivningen er altså justeret efter elevernes præstationer i forhold til hinanden.

Når karakterkommissionen nu er fremkommet med denne nye 7-trinsskala ud fra argumentet om, at de syv trin svarer til trinene i ECTS skalaen og derved er nemmere at oversætte til internationale standarder, er det altså vigtigt at medtænke, at hele grundlaget for at give karaktererne er vidt forskellige; absolut og relativt. Den danske måde at udregne gennemsnit kan derfor heller ikke oversættes til ECTS-skalaen, så det er kun i Danmark, at en gennemsnitskarakter bliver brugt. Indførelsen af den nye karakterskala kan derved minde om et forsøg på at være internationale, mens vi stadig holder fast i den danske tradition omkring karaktergennemsnit. Hvor brugbart forsøget er, vil vise sig, når brugen af 7-trinsskalaen træder i kraft efter sommerferien.

13-skalaen bruges forskelligt
Ud over det internationale perspektiv har et af de største problemer med 13-skalaen været, at skalaen anvendes forskelligt i de forskellige fag. Således viser Karakterkommissionens analyser, at faget matematik i større omfang bruger skalaen i hele sin spændvidde, mens karaktererne i et fag som dansk klumper mere sammen omkring midten af karakterskalaen. Dette problem er forsøgt løst med den nye skala, da et af kravene til brugen af skalaen er, at den skal anvendes ens alle steder og i alle fag. Af Karakterkommissionens analyser ses også, hvordan gennemsnittet for en studentereksamen er steget 0,5 gennem de sidste 25 år, samt at antallet af elever med 9 eller derover i gennemsnit er steget. Denne udvikling kan skyldes, at 13-skalaen i sin tid blev indført til at give relative karakterer, hvor 8 var defineret som middel, og 50% af eleverne i et eksamensfag derved skulle ligge under eller på 8 og 50% over, så et gennemsnit på 8 blev efterstræbt. Den måde at give karakterer på blev dog hurtigt afløst af den nuværende absolutte måde, som den nye skala da også understøtter, og siden den absolutte karaktergivning blev indført, har der ikke været tale om karakterglidning.

YES jeg fik 7!
Ét er hele bevæggrunden for indførelsen af en ny skala, men hvad sker der så i praksis med dine års- og eksamenskarakterer fremover. Først og fremmest kan du skyde en hvid pil efter drømmen om at få 13, for den karakter eksisterer ikke mere. Fremover kan du i steder juble over et 7-tal, som er den nye middelkarakter, og dumper du, kan du bogstaveligt talt gå i minus med karakteren -3. 7-trinsskalaen består nemlig af karaktererne -3, 0, 2, 4, 7, 10 og 12, og forholdet mellem 13-skalaen og 7-trinsskalaen ser altså sådan ud:

13-skalaen 00 03 5 6 7 8 9 10 11 13 7-trinsskalaen -3 00 00 02 4 7 7 10 12 12 ECTS-skalaen F Fx Fx E D C C B A A

De største forandringer bliver altså, at skellet mellem 8 og 9 i karakterer ikke længere findes, og springet fra den nye karakter 4 op til næste karakter 7, som er middelkarakter, er forholdsvist stort, og vil dermed have større indvirkning på det samlede gennemsnit end det tidligere spring fra 7 til 8 eller 7 til 9. Til gengæld er 13, som en hidtil nærmest uopnåelig karakter, "slået sammen med" 11, hvor karakteren 12 vil blive givet. Her er ideen, at karakterskalaen skal anvendes i hele sit spænd, så alle bestået-karakterer, så vidt muligt er repræsenteret i et eksamensfag, lignende ECTS-skalaens anvendelse. Dog gives de danske karakterer stadig absolut! Karakteren 12 skulle dermed blive en almindelig opnåelig karakter, ligesom at A i ECTS-skalaen skal gives til 10% af en klasse i et fag.

Et spørgsmål om variable
Efter 40 år med de gamle karakterer kommer det nok til at tage et stykke tid, før den nye karaktergivning er kommet ind under huden. Men når alt kommer til alt er det med karaktergivning altid en vurderingssag, hvor det er en lærer, en censor, en elev, det heldige eller uheldige eksamensspørgsmål, den gode eller dårlige dag og en masse andre variable, som spiller ind i en præstation og en karaktergivning. Om den nye skala er mere retfærdig, mere anvendelig eller nøjagtig lige så korrekt eller mangelfuld, som alle de tidligere karakterskalaer er og har været, er det ikke til at samle enighed om.

Hvis du vil læse mere om den nye karakterskala, så klik forbi Undervisningsministeriets side, hvor du kan læse Karakterkommissionens analyse og begrundelse (http://pub.uvm.dk/2004/karakterer/kap07.html), og i Undervisningsministeriets tidsskrift "Uddannelse" kan du læse forskellige reaktioner på skalaen. (http://udd.uvm.dk/200601/index.htm?menuid=4515) I Gymnasiereformens bekendtgørelse for karaktergivning er karakterskalaen beskrevet således:

7-trinsskalaen
§ 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen), jf. dog kapitel 2:

12: For den fremragende præstation.
10: For den fortrinlige præstation.
7: For den gode præstation.
4: For den jævne præstation.
02: For den tilstrækkelige præstation.
00: For den utilstrækkelige præstation.
-3: For den ringe præstation.

§ 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
§ 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
§ 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
§ 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
§ 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
§ 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
§ 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

Kilde: Gymnasiereformens bekendtgørelse for karaktergivning