Debat

Er studieretningsprojektet for svært?

13. december 2007 af Studieportalen.dk (Slettet)

Undervisningsminister Bertel Haarder udtaler i dag til MetroXpress, at ambitionerne for det nye studieretningsprojekt nok har været for høje.

"Jeg var selv kritisk (over for studieretningsprojektet), fordi den er meget akademisk, og mange elever ikke kan leve op til de krav. Intentionerne har været meget fine, men ambitionerne er nok for høje".

I artiklen får Bertel Haarder opbakning fra gymnasielærernes formand, Gorm Leschly:

"...De 50 timer fri er simpelthen for meget. Den gamle model med en uge var bedre, fordi de svage elever og, de der ikke kan få hjælp hjemmefra, måske vil komme i problemer i løbet af opgaven..."

Hvad synes du? Giv din mening til kende i Studieportalens afstemning eller skriv din kommentar nedenfor.



Brugbart svar (1)

Svar #1
13. december 2007 af JuMMe^ (Slettet)

Personligt har jeg ikke haft store problemer med opgaven. Det er selvfølgelig naturligt, at der opstår en række problemer under udarbejdelsen af sådan en større opgave. I skrivende stund har jeg besvaret den udleverede opgaveformulering, hvorefter jeg mangler nogle små tilføjelser hist og her + formalier. Endvidere kan jeg godt sætte mig i andres situation, der muligvis har fået udleveret en opgaveformulering, som har været en del sværre end min, eksempelvis i de naturvidenskabelige fag. Det gør det også en del sværre når man skal skrive tværfagligt. Læs for øvrigt hele artiklen her: http://politiken.dk/indland/article445629.ece

Brugbart svar (1)

Svar #2
13. december 2007 af scary (Slettet)

Jeg skal ikke kunne udtale mig endnu. Synes dog det er latterligt at der er sidebegrænsninger på opgaven. Det betyder jo bare at man langt fra kan få alt med.

Brugbart svar (1)

Svar #3
14. december 2007 af Christinana (Slettet)

#2 Det er efter min mening godt, at der er sidebegrænsning. Man skal jo lære at udvælge materiale og relevante ting, ellers kan man bare skrive uhæmmet meget. Det er sværere at skrive kort og præcist end langt og upræcist.

Brugbart svar (1)

Svar #4
16. december 2007 af ctc (Slettet)

ja, man skal kunne sortere og vælge det relevante... men har man fysik og mateamatik som fag så er 15 sider ikke meget, hvis man skal til at udlede op til flere ligninger og forklare baggrunden for udledningen osv... Begrænsning er fin, men den skal også sættes realistisk... Vi får en uge (på htx) og vi må kun skrive 15 sider? hvad skal vi så resten af tiden?

Brugbart svar (1)

Svar #5
16. december 2007 af Christinana (Slettet)

#4 Du skal jo også bruge et par dage på at læse selve materialet! Tænk på, at vi på stx har 2 uger til at lave 15-20 sider :)

Brugbart svar (1)

Svar #6
18. december 2007 af Avav (Slettet)

#4 Jeg skriver i kemi og matematik, og synes skam også at siderne hurtigt er brugt op. Men husk nu, at dine vejledere kan ændre sideantallet, hvis de ikke mener det passer til din opgave. Så 15 sider passer nok meget godt :)

Brugbart svar (1)

Svar #7
19. december 2007 af badooo (Slettet)

Jeg vil også mene at især de naturvidenskabelige skal have lidt mere plads at folde sig ud på. Jeg er igang med en prøve på vores SRP i 3.g (går i 2.g). Vi har fået én uge og skal så aflevere en opgave på max 10 sider.. Lige nu har jeg fyldt 6 sider op med rent matematik, da jeg havde 3-4 formler der skulle udledes. Jeg mangler en forsøgsbeskrivelse, indledning, lidt teori, en perspektivering og en konklusion.. jeg tvivler på at der er plads nok ;)

Brugbart svar (1)

Svar #8
21. december 2007 af PernilleKn (Slettet)

Personligt synes jeg, at min opgaveformulering virkede nem i starten, men med tiden fik jeg flere og flere spørgsmål, jeg ikke kunne opklarer, jeg kunne virkelig godt have bruget noget mere hjælp.

Brugbart svar (1)

Svar #9
24. december 2007 af janko (Slettet)

For høje ambitioner? Nej!.. jeg synes at 2 uger har været i overkanten. Jeg tror ikke, at ret mange ville få et problem med at førdiggøre i løbet af 7 dage. Når man har så langt tid og har det meste af materialet i forvejen, er 14dage rigeligt og der er tendens til at udskyde tingene til senere. mht. til omfang: nu er det sådan, at man kan skrive optil 25siders brødtekst, så hvorfor behøve mere plads til det naturvidenskabelige opgaver? Jeg skrev selv i fysik (hovedfag) og matematik (sidefag) og alt i alt blev min opgave 40, hvor af selve opgaven fyldte 30 sider. Men det betyder jo ikke, at jeg har skrevet 30 tætsammen skrevne sider. Nej, formler og billeder skal man også tage højde for - der skal være pænt mellemrum, så opgaven bliver læservenlig. Dertil har man ikke så strenge krav mht, til omfang i fys/mat. ..

Skriv et svar til: Er studieretningsprojektet for svært?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.