Kræv din ret - Hvad siger bekendtgørelsen?

Vi lever i et velfungerende retssamfund, hvor alskens love, regler og bekendtgørelser er med til at opretholde sikkerheden i landet. Vi hører oftest om lovenes funktioner, når overtrædelser af love og regler skal straffes. Men mange love fungerer faktisk som regelsæt for, hvordan en vis stabilitet og sikkerhed opretholdes på forskellige områder. Sådan fungerer netop gymnasiebekendtgørelsen, som er det sæt af regler, man som studerende på en gymnasial uddannelse er underlagt. De færreste ved dog, hvad funktionen af denne lov rent faktisk er. Nogle har måske hørt den nyeste reform af loven omtalt i medierne og har fået ændringerne at føle i forbindelse med den nye opbygning af uddannelsen. Men loven er mere end bare strukturelle omlægninger - den er din sikkerhed for, at du får den undervisning og kvalitet af undervisningen, du har krav på. Den præsenterer derfor dine rettigheder som elev og tilbyder altså et indblik i, hvad du kan forvente dig af din uddannelse.

Over det sidste stykke tid har der i Studieportalens fora været en del indlæg omkring, netop hvordan man som elev skal forholde sig til dårlig eller manglende undervisning, klager omkring eksamen eller klager over karakterer. Vi vil derfor opfordre til, at du lærer bekendtgørelsen for din uddannelse nærmere at kende, og vi starter her, med en kort indføring i, hvad sådan en størrelse indeholder.

Hvad siger bekendtgørelsen

Der er udformet bekendtgørelser separat for de enkelte ungdomsuddannelser på gymnasiet, handelsskolen og HTX, som kan findes på retsinfo.dk. De enkelte bekendtgørelser er bygget op omkring de samme standarder, så selv om artiklen her tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for gymnasierne, findes størstedelen af de omtalte elementer også i bekendtgørelsen for HTX og handelsskolen.
Bekendtgørelsen er bygget op i 17 kapitler omhandlende dele at en gymnasial uddannelse såsom uddannelsens styring, eksamen, vejledning og så videre. Det er de generelle krav og vejledninger til, hvordan den enkelte rektor på gymnasierne skal eller kan tilrettelægge uddannelsen. Her kan du altså læse, hvordan uddannelsen skal bygges op og gennemføres i forhold til, hvad den enkelte elev skal opnå ved uddannelsen. De enkelte stykker og paragraffer er skrevet i meget generelle termer, så der er altid plads til en vis fortolkning at loven. Det skal du være opmærksom på, hvis du står med en meget konkret sag, hvor du ikke mener, din skoles tilbud lever op til kravene. Der kan gælde særregler eller lignende for skolen, så det er altid en god ide at tjekke din påstand og din forståelse af loven med rektor, inden du kræver din ret.

Bekendtgørelsen indeholder som sagt alle aspekter om en gymnasial uddannelse, og det kan være ret interessant at dykke ned i, hvad der egentlig forventes og kræves af uddannelsen. Vidste du eksempelvis at: "Skolen skal tilbyde eleverne frivillig undervisning. Skolen bestemmer selv, i hvilke fag og emner undervisningen tilbydes.." (kap. 3, § 36)? Eller at: "Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning." (kap. 14, § 125)? Nej, der er meget interessant læsning i bekendtgørelsen. Mere konkret er kapitel 6 "Undervisningens planlægning og gennemførelse" og kapitel 11 "Intern evaluering" gode at have et indblik i. Her gennemgås det, hvad en elev på en gymnasialuddannelse skal opnå i forhold til uddannelsens gennemførsel samt reglerne for evaluering i form af karakterer gennemgås.
Ud over de overordnede rammer for uddannelsen indeholder bekendtgørelsen også 54 bilag, som gennemgår retningslinierne for de enkelte fag på niveauerne A, B og C. Her kan du direkte gå ind og se, hvad læringsmålet er for det enkelte fag; hvilke emner/teorier skal man som elev have stiftet bekendtskab med, hvilke undervisningsmetoder skal være inddraget, hvordan forløber en eksamen i faget samt meget mere. Det er altså en slags retningsgivende facitliste over, hvad din lærer skal undervise dig i. Og er du på forhånd bekendt med lovens krav om læringsmålene, kan du bedre forholde dig kritisk over for den undervisning, du modtager - ansvar for egen læring. Derfor er det snart at smugkigge i bekendtgørelsen inden skoleåret begynder, så du ved, hvad dine rettigheder er. Så kan du bruge loven som en kvalitetssikring i stedet for kun at hive den frem, når der skal klages, og loven skal bruges som kasteskyts.

Ansvar for egen og andres læring

I bund og grund har vi alle ansvar for egen læring. Hvis ikke vi føler, undervisningen lever op til de forventninger, vi har, så er det med at råbe vagt i gevær og undersøge, om det kan være rigtigt. Og her kan gymnasiebekendtgørelsen være med til at hjælpe dig på vej. Det er dog ofte, når vi personligt føler os uretfærdigt behandlet, at lysten til at klage vælder op i os. Det er derfor vigtigt at tjekke med andre, som har været vidne til situationen, om ens fortolkning af situationen er korrekt, så man reelt har andet end sin egen knækkede stolthed at basere en eventuel klage på. Der er altid flere syn på en sag, og selv om man føler sig uretfærdigt behandlet, er det ikke sikkert, der i pågældende situation blev handlet uretmæssigt.
På den anden side er det også vigtigt at være ærlig over for sig selv og sine medstuderende. Oplever man eksempelvis en decideret inkompetent underviser, er det med ikke at være for stolt til at klage. Mange tør ikke klage, da de er bange for, det vil påvirke deres karakterer. Selv om karaktererne fylder meget i hverdagen som elev, er det vigtigt at kunne se ud over bare én enkelt eller to karakterer. Ved i tide at kræve din ret som elev, kan du være med til at forbedre din egen undervisning og sikkert også undervisningen for mange af dine medstuderende i de kommende årgange på skolen. Men husk på, at det ikke er din opgave at lege politibetjent over for dine lærere med loven i hånden. Den er din mulighed for at sikre kvaliteten af din uddannelse og vigtigst af alt, få et indblik i sort på hvidt, hvad der forventes af dig som elev.