Hvad menes der med "DE-GENERATION" ?

degenereret betyder misdannet eller tilbagestående, vanslægtet

Det ved jeg, men forstår det ikke som det der menes i digtet.

Jeg forstår udtrykket som en titel på en generation, ligesom "De unge - generation fucked up".

Kunne man forestille sig at der menes en, fra samfundet, udestående generation? såsom punkere? Så punkere er omtalt som "de, dem og de andre"

Kan prøve at citere sidste strofe i digtet:

JEG LEVER I DK

I 1978

TILHØRER DE-GENERATIONEN (en generation af punkere?)

DER FÅR ET SLAG FORDI DEN SKRIGER (ungdomsoprør/oprør=skrig?)

OG IKKE LIGNER RESTEN AF FLOKKEN (forskellig fra normen = punker?)

IKKE FOR TIDEN TIL AT GÅ

MED AT GÅ UD

PÅ DISCO SOM JOHN TRAVOLTA

ELLER SE PÆNE UD

FOR BEDRE AT FÅ JOBS PÅ KONTORER

HVOR MENNESKER RAMMES IND. (tyder på at denne generation vil afvige fra normen og forblive ude af rammen=punker)

NB! Sætninger med ( ) er mine egne overvejelser.

Håber det gav en smule mere mening? :)

Jeg gik fra starten ud fra at det var en slags titel på en generation. :)

Strunge markerede punktummet i ungdomsoprøret, da han begik selvmord med ordene: Nu kan jeg flyve", læste jeg mig frem til, og her et citat:

"Den afmagt Strunge følte over for samfundet samt hans gennemsyrethed af vrede og oprør er ofte det mest markante kendetegn ved teksterne"

Hans digte var gennemsyret af foragt for samfundet, han skriver, at han blev født for sent. Han ville åbenbart hellere have tilhørt en ældre generation uden punk (min generation måske?) eller endnu ældre, det kan jeg ikke se. Jeg kan somme tider synes, jeg er født 100 år for tidligt, ville gerne være al den vold man læser om foruden. Den tror jeg er et overstået kapitel i anden havldel af dette århundrede, men det oplever jeg desværre ikke, men så mit barnebarn, som er på din alder.

Ja jeg tror, du har fat i den rigtige ende, men uden dog at være særlig belæst på området. Hvad ville han i stedet? Hvad ønskede han sig af samfundet? Sådanne spørgsmål kunne man måske stille.

Ja det var blot lidt strøtanker omkring digtet. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at mange kunstnere (og andre kendte) slet ikke har eller har haft et godt liv. Synes du ikke?

"Den afmagt Strunge følte over for samfundet samt hans gennemsyrethed af vrede og oprør er ofte det mest markante kendetegn ved teksterne" - Er jo kendetegn for punken? Man følte sig afmagtet, derfor blev man frustreret og lavede oprør mod systemet.

Jeg er stor Strungefan og har efterhånden læst Samlede Strunge nogle gange, dog uden at analysere og fortolke hvert eneste digt, og har læst en del litteraturhistorie om ham og hans tid; og han hørte til i punken. Hans 2. digtsamling er udelukkende digte skrevet fra en anarkistisk synsvinkel, hvor dette digt også er snuppet fra. :)

Hmm, jeg ved ikke om der er mange der har haft et decideret dårligt liv, men jeg tror at mange kunstnere opnår talent, i form af lyrik, skuespil og andet kreativt udfoldelse, udfra deres egne erfaringer. Har man haft et trygt liv hele livet igennem, aldrig oplevet svigt eller følt sig usikker i tilværelsen, tror jeg ikke man har meget talent indenfor kunst, ligesom om der mangler ægte livserfaring? Måske kun min opfattelse. 

Bekymringsløse mennesker, ville nok også for det meste vælge risikofrie jobs, i stedet for at blive skuespiller, sanger/musikker eller forfatter, da det jo er et meget risikofyldt job og man ikke altid er sikret økonomisk.

Så jeg tror simpelthen at mennesker med en lidt trist historie, tør at springe ud i verden, uden at have noget at miste og at lykkelige og tilfredse mennesker, ser sig tilfredse med at holde sig til normen.