Dansk

Dansk stil - Essay

23. oktober 2009 af Youseff (Slettet)

Vi har fået en stil for i skolen og vi skal skrive om brug af tæv i opdragelsen. Jeg har skrevet følgende og jeg ville gerne ha respons på det skal afleveres i morgen. har brugt ikke start komma håber nogle gider læse den igennem tjekke fejl osv.

 Alle børn har krav på en god opdragelse, hvilket indebærer sikkerhed, omsorg og kærlighed fra forældrenes side. Men det er langt fra tilfældet, mange børn får ikke den ideelle barndom som de har krav på. Børnene bliver offer for fysisk og psykisk vold af forældrene, som spiser og sover under samme tag som selve barnet. Volden som børnene påføres sker ofte i eget hjem, det hjem som de burde føle sig sikre i.
Hvert år dør otte børn af tæv i Danmark ifølge Unicef. Faktisk var det helt i orden for lærer og forældre at slå børn indtil revselsretten blev afskaffet i 1997. Hvilket overrasker mig negativt, når man tænker på det moderne samfund vi lever i. Teknisk set kunne mine forældre, banke mig sønder og sammen indtil jeg blev fire år, uden at det ville få konsekvenser for dem. Dengang min mor var en lille pige og gik i skole, var det helt normalt hvis man fik et hug over fingrene med linealen eller spanskrøret. Mange af nutidens skoler bruger stadig tæv som en del af skolegangen. Men hvad er tæv en lussing med flad hånd, smæk i bagenden eller begge dele? Jeg mener at et smæk i bagenden er lige så uacceptabelt som en lussing med flad hånd. Men hvad nu hvis en lille pige for tredje gang prøver at sætte fingrene på en brandvarm stegepande, og moderen går i panik og giver barnet et klask over fingrene, er det så i orden? Jeg synes at der er to sider af sagen, den ene er, at moderen var bange for at hendes datter ville komme til skade, og i panik gav hun hende et klask over fingrene, og den anden side af sagen er nok at datteren derimod ville se helt anderledes på det. Hun ville nok føle sig overrasket, chokeret og måske endda miste den respekt hun har for sin egen mor. Derfor mener jeg ikke at det moderen gjorde var i orden, hun burde nemlig slet ikke ha udsat sin datter for den situation. Som forældre er det hendes ansvar at passe på sit barn, og hun skulle ha fundet en anden løsning. Da datteren allerede to gange tidligere havde forsøgt at sætte fingrene på den brandvarme stegepande. Det er ofte alkoholiker, unge og psykisk syge forældre som tæver løs på deres børn. Personer som bliver forældre i en ung alder, har det meget svært, fordi det at passe på et andet individ er ikke noget de har prøvet før, og det indebærer et stort ansvar som mange unge forældre bukker under for, da de ikke er rustet til det. Mange af de unge forældre er stadig i gang med deres uddannelse og dem som er under atten år, er jo selv børn. Alkoholiske forældre som er ude hele natten på barer, værtshuse og er påvirket af alkohol kan ikke opfatte og logisk bearbejde de indtryk de får, og er mere afhængige af omgivelsernes indflydelse. Et eksempel kunne være at deres søn var kommet hjem sent om natten og så i stedet for at snakke med ham eller give stuearrest, vælger faren så at tæve løs på sønnen fordi hans bevidsthed er påvirket af alkohol. Jeg mener at forældrene er barnets/børnenes forbilleder og hvis de sidder og ryger en pakke cigaretter om dagen, drikker sig stive og er ude til klokken 3. Så lærer barnet/børnene af disse ting, det er derfor at du som forældre er nød til at være et godt forbillede for dine børn. Og jeg synes også at det er helt forskudt at forældre kan finde på at tæve deres egne børn, men hvorfor er det endeligt at de gør det så? Mange forældre kender nok ikke til andre opdragelsesmuligheder, fordi de nemlig selv som børn blev tævet af deres forældre. De tror og mener så deres handlinger er ”korrekte” ifølge dem selv, men kan man som forældre lære et andet alternativ i stedet for vold? Jeg synes at bare fordi man selv som barn fik tæv af sine forældre, er det ikke lig med at man også skal tæve sine egne børn. Der findes mange forskellige muligheder i dag, man kan blandt andet give barnet en straf hvor tæv ikke indgår, det kan f.eks. være stuearrest, påbud, lommepengene ryger eller ingen brug af computer, men det bare at straffe hjælper ikke man skal også føre en dialog med barnet og forklare hvad han/hun gjorde forkert i situationen. Der er også mulighed for at søge tid hos en psykolog og få snakket om de problemer man nu har. Forældre som har problemer med alkoholen kunne gå til et AA møde som står for Anonyme Alkoholikere, og unge forældre som ikke kan klare det ansvar der skal til, for at passe et barn kan vælge at sætte barnet til adoption. Mange forældre prøver at forsvare deres brug af tæv i opdragelsen og få det bedre med dem selv, ved blandt andet at skyde skylden over på barnet. For eksempel lad os sige at Oliver havde en aftale med sin mor og far om ikke at sidde på computeren til efter klokken 20:00, men alligevel sidder han der til klokken 21:00. Han bliver opdaget af sin far og får en stenhård lussing, som vælter ham omkuld imens han ligger der sammenkrøllet på gulvet, siger hans far ”det her er din skyld, du skulle ha slukket klokken 20:00”. Der bruges også flere ordsprog. Et af dem lyder ”Det gør mere ondt på mig end det gør på dig.” De børn som bliver udsat for vold ville ha svært ved at vise tillid, omsorg, kærlighed og begå sig ude i samfundet. Det er derfor helt hen i vejret at forældre så vælger at tæve deres børn. Det eneste de skaber er frygt hos barnet og al den respekt barnet havde for sine forældre forsvinder, men hvorfor melder børn ikke deres forældre? Jeg tror at et stort antal af børnene faktisk ikke ved at det deres forældre gør, er ulovligt. Og de som ved det er ulovligt tør ikke melde dem af frygt for mere tæv. Børn som får tæv vælger at tie om det, da emnet er meget følsomt, og de følger sig flove. Hvilket kun gør arbejdet svære for børneinstitutioner og skoler at finde ud af om barnet bliver slået derhjemme, som jeg synes er hamrende ærgerligt da alle børn har krav på at føle sig sikre i eget hjem.
 


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. december 2009 af mary94 (Slettet)

Jeg synes det er en rigtig god stil. ! :D
Jeg skal faktisk også skrive om vold, så tænkte jeg kunne tage udgangspunkt fra din stil : )
Hvor meget fik du ?

Mvh :D


Svar #2
24. december 2009 af Youseff (Slettet)

Fik et 7 tal lidt skuffende, men Essays er heller ikke min stærke side.


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. februar 2010 af skolehelp (Slettet)

det ser meget fint ud, men husk at spare lidt på ''ha'' istedet for have. (en lille kritik iøvrigt)

selvom det ikke er slang og sikkert er noget din lærer selv bruger i hverdagen er det altid godt at skrive fuldkomment korekt. god stil og godt formuleret du burde få lide mere en 7 vil jeg mene.


Skriv et svar til: Dansk stil - Essay

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.