Matematik
Bestem ligningerne for tangenterne, som går gennem punktet liggende uden for graf
Hej.
Jeg har siddet med denne opgave i lang tid og håber i derude kan hjælpe.
Opgave lyder:
Lad h(x)=-0,5x^2-(2/3)x+5
Bestem ligningerne for tangenterne, der går gennem punktet A (1;7)
Da dette punkt ligger uden for grafen ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre? (Jeg har tegnet grafen, derfor ved jeg det).
Jeg har differentieret funktionen og får den aflede til at være:
h'(x)=-0,5*2x-(2/3)
Herfra ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, så det bliver korrekt.
Jeg ved jeg skal anvende tangent ligningen: y=f'(x0)*(x-x0)+f(x0),
men vi kender jo sådan set kun værdierne for y og x i ligningen, så ved ikke hvordan jeg skal komme videre.
Nogle der kan komme med et hint ?
På forhånd tak :)
Svar #1
16. november 2009 af peter lind
Du sætter de værdier for y og x, som du kender, ind i ligningen. Så ha du en ligning til bestemmelse af x0
Svar #2
16. november 2009 af Ritzy (Slettet)
Altså, hvis jeg gør det får jeg:
7=-x0-(2/3)*(1-x0)+f(x0),
Hvordan finder jeg så x0
Svar #3
16. november 2009 af peter lind
Du løser den ligning du har skrevet op. Det mangler iøvrigt parantes om f'(x0)
Svar #4
16. november 2009 af Ritzy (Slettet)
Det kan godt være det er mig, der er for træt her sent på aftenen, men kan ikke se, hvordan jeg skal kunne løse den, når der står f(x0) og denne ikke har nogen kendt værdi ? Og vi har jo heller ikke x0.
Btw. det er rart med din hjælp :)
Svar #5
16. november 2009 af peter lind
Det er jo x0 du skal finde. f(x0) = -0,5x02-(2/3)x0+5 ifølge det du skriver om opgaven.
Skriv et svar til: Bestem ligningerne for tangenterne, som går gennem punktet liggende uden for graf
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
