Vigtigt! Mange tak.

Jeg har let til tårer...
Nu vil jeg fortælle om en episode i mit liv, som fik mig til at have let til tårer.

Jeg har været bosat i Danmark, indtil jeg blev 10 år og flyttede til Thailand med mine forældre, hvor vi boede i godt og vel 1 år. Vi flyttede derfra fordi der var en masse problemer, mellem mine forældre.

Jeg skulle høre på at mine forældre skændtes hver dag! Og for hver eneste konflikt de havde blev jeg mere og mere deprimeret. Jeg var kun 10 år på det tidspunkt forstod jeg egentlig ikke hvad det var de skændtes om.

Jeg gik på en International skole, så derfor var det også svært at kapere at det hele foregik på engelsk. Heldigvis havde jeg nogle rigtig gode venner/veninder til at støtte mig gennem den svære tid. Jeg tror ikke jeg ville ha’ klarede det uden dem. Det giver måske et indblik i hvor hårdt det var for mine søskende og jeg.

Jeg husker en nat hvor mig og min søster lå vågen og tænkte på hvorfor det lige var os det skulle gå ud over. Vi fandt ikke nogen konklusion på det.

Før vi flyttede til Thailand var vi en harmonisk og livsglad familie, der var aldrig de problemer jeg oplevede i Thailand.

En dag efter skole kaldte mine forældre på mine søskende og jeg. Vi gik ned og satte os ved bordet. Der var en pinlig tavshed, men så sagde far:

Vi skal flytte tilbage til Danmark og jeres mor og jeg skal separeres. Mine søskende og jeg kiggede på hinanden det var egentlig ikke gået op for os endnu hvad det var han mente med det. Med andre ord, vi skal skilles!

Jeg viste ikke hvad jeg skulle tænke eller sige. Jeg viste godt de har været uvenner et stykke tid men jeg havde aldrig tænkt på konsekvenserne af det. Det var en meget ubehagelig følelse jeg sad med! Det var ubeskriveligt hvor ked af det jeg blev.

Jeg erindrer en special episode som gjorde rigtig ondt inde i; En morgen jeg stod op var min far kørt væk uden der var nogen der viste hvor han var, og min mor sad inde i køkkenet og grad, efter et stykke tid fandt jeg udaf hvad der var sket, mine forældre havde haft en diskussion natten før.

Bare det at se en af mine forældre græde er hårdt... Jeg var meget forvirret, den episode tror jeg aldrig jeg glemmer igen!

Da jeg blev 11 år gammel flyttede vi tilbage til Danmark igen.

Da vi kom tilbage til Danmark fortsatte problemerne. Der var en masse problemer mellem mine forældre omkring økonomi, os børn osv.

jeg skulle høre på dag ud, og dag ind at mine forældre råbte af hinanden gennem telefonen, på det tidspunkt følte jeg mig usikker.

Jeg tænkte hvis jeg valgte at bo hos min far ville min mor blive ked af det eller omvendt. Heldigvis da jeg var omme at besøge min far sagde han til mig: ligegyldigt hvor du vælger at bo vil jeg være glad og sådan tror jeg også mor har det! Jeg valgte så at bo hos min mor.

Alle de her forskellige konflikterne stod på ca. et års tid, Indtil min søster skulle konfirmeres hvor de begyndte at have en dialog på normal hvis! Det var meget overaskende for mine søskende og jeg at se...

For første gang i 2 år kom min far og besøgte os oppe i min moders lejlighed og spiste, det var dejligt at have familien samlet igen. Det har mine søskende og jeg savnet rigtig rigtig meget! Det var hyggeligt og alt gik vel.

De har nu været ”gode venner” i ca. et år. Det går faktisk så godt nu at de prøver at blive kærester igen.

Mine søskende og jeg havde ALDRIG troet det ville gå sådan. Vi er rigtige glade for det!

Oliver Emil Vestergaard Gregersen