Dansk

Er Helle Helle minimalistisk?

16. december 2009 af Tinski (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej Folkens,

Jeg er ved at skrive SRP og jeg kunne godt tænke mig at høre bud fra jer på,

om hvor vidt man kan kalde Helle Helle for en minimalistisk forfatter eller ej.

Det ville glæde mig at høre både argumentationer for og imod.

Svar hurtigst muligst :)

God Jul og Godt Nytår

Tinski <3


Brugbart svar (3)

Svar #1
17. december 2009 af JJ-cool (Slettet)

Hun skriver minimalistisk - og hun benytter den teknik, der hedder isbjergsteknikken.
1: Der er i reglen blot en impæicit registrerende fortæller, og hun benytter udelukkende han/hun - altså 3. personsfortræller
2: Hun skriver meget scenisk med direkte tale samt dækket direkte tale, og kun replikker
3: Hun fortæller aldrig om følelser, og du får aldrig indblik i menneskernes indre - rene ydre skildringer, hvor du på baggrund af handlinger ogr eplikker skal tolke
4: Sprogligt er der tale om et kedsommeligt,opremsende og usammenhængende sprog udelukkende med basisord, køligt og konstaterende uden variation, det  er som regel blottet for enhver konnotation og medbetydning samt emotionel betydning
 

Disse elementer gør, at du reelt eller på overfladen  ikke får ret mange informationer om personernes normer, værdier og holdninger, ligeledes får du ikke noget som helts direkte at vide om forholdene mellem personerne. Derfor skal du søge længe og dybt efter småsignaler i handlinger og især i replikkerne for at afdække tema og budskab - heraf isbjergsteknikken. Minimalismen betyder jo m inimale informationer - dette er akkurat, som HH skriver

Nogle gange får du indblik i tanker, så bryder hun med minimalismen

klogere?


Svar #2
17. december 2009 af Tinski (Slettet)

Mange mange tak :D Super godt svar >.<


Svar #3
17. december 2009 af Tinski (Slettet)

PS. er der nogen som kender en af hendes tekster, som bryger med minimalismen ?


Brugbart svar (2)

Svar #4
17. december 2009 af mullebr (Slettet)

 Ikke alle hendes tekster har "han/hun" som fortæller, romanen "Hus og Hjem" er jeg-person.


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. december 2009 af JJ-cool (Slettet)

Prøv novellesamlingen Rester, eller romanen Ned til hundene


Skriv et svar til: Er Helle Helle minimalistisk?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.