I vildrede, hvilken uni.udd.? nat.- eller samf.orienteret?

Statskundskab – virker umiddelbart som en spændende uddannelse, er dog bange for at den favner for bredt og er for blød.

Man kan selvfølgelig både argumentere for og imod, mht. til at statskundskaben rigtigt nok har en vis bredde, men at den skulle være blød - det virker nu engang noget elitært.

Statskundskab bliver ofte betragtet som et elitestudie og det er meget plausibelt at der er mere end udfordring nok - også til den herre.

Dog bliver mange, som tager statskundskaben - senere hen ansat i den offentlige sektor og det passer jo ikke helt ind i dit ønske om det prestigefyldte element

 Hej Djemba og tak for svaret.

Her en række uddybende spørgsmål til #1 og andre.

For blød, var et spørgsmål, og det svarer du jo fyldestgørende på. Er glad for at høre at der er nok udfordringer at tage fat i. Med "for blød" udtrykker jeg også en frygt for at studiet ikke indeholder specielt meget matematik, har du en viden om dette Djemba? Ydermere nogle karrieremuligheder udover det offentlige? (kan nu sagtens se en prestigefyldt jobfunktion i et ministerium fx).

På forhånd tak!

Nu håber jeg, med fare for at lyde som et ekko af dine studievalgsvejledere, ikke, at mit svar er for ukonkret og irriterende ;)

Men jeg kender godt de overvejelser, og kan virkelig anbefale studiepraktik (som dog er for sent nu), UUG (Uddannelse uden grænser - uddannelsesmesse) og U-days (åbent hus på uni'erne).
Har du ikke nogle kataloger o.l. fra Århus, CBS, DTU eller KU? Det er også en god vejviser til, hvilke, der skal ses nærmere på. :)

I statskundskab er der primært statistik (siger min søster) - matematisk set er det vist ikke voldsomt interessant (no offense!).

Prestigefyldt "udadtil" (på den klassiske måde, hvis du forstår), eller prestigefyldt uddannelse (akademiker -> fx forsker, udvikling med masser af teoretisk matematik)?

Når du skriver, at uddannelsen er for blød, hvad tænker du så?

Jeg vil i hvert fald gerne afkræfte, at hverken IB eller statskundskab (som jeg selv går på, på AU) er mindre teoretiske eller nemmere end de naturvidenskabelige fag. I og med de er samfundsvidenskabelige, bygger de i højere grad på (sjovt nok) samfundsmæssige, empiriske observationer og er måske også mere åbne?! I hvert fald i forhold til naturvidenskaben hvor fagområdet i læreprocessen ikke på samme måde er åben for fortolkninger.

Jeg har selv en baggrund fra HTX og jeg brænder klart for samfundsvidenskaben - du har ret i, at statskundskab er et bredt fag, men på studiet får du en god viden om det politiske system, og du kan så specialisere dig i den retning du har lyst til, via studiejobs, valg af opgave osv.

Lidt om statskundskab, som jeg ved noget om: :)

På statskundskab følger vi følgende kurser:

i) Metode I og Metode II (analyse og redskabsfag og grundkernen i statskundskaben - en fordel hvis man er computerkyndig - har jeg i hvert fald erfaret, når jeg ser på mine medstuderende ift jeg selv der kommer fra htx).

ii) Videnskabsteori (som alle andre studier), på andet semester bliver det til Politisk teori og idéhistorie

iii) Fag som komparativ politik, International politik, offentlig politik (mener jeg det hedder) og forvaltning

iiii) Mikro og makroøkonomi

Plus nogle andre, jeg ikke lige kan huske, og som nok ikke ligger på bachelordelen

Opsummerende ser jeg store muligheder i studiet, idet man senere kan arbejde indenfor maaaange områder: erhvervslivet som politisk rådgiver/konsulent, regions/kommunearbejde og selvfølgelig politiker!

Med "for blød" udtrykker jeg også en frygt for at studiet ikke indeholder specielt meget matematik

Man har selvfølgelig økonomi og dertil har man også statistik-læring og derfor er matematik da også en del af forløbet og netop derfor har man også optimeret kravene til at man skal have afsluttet matematik på B-niveau, førhen var et C-niveau nok.

Men skal du have en mere entydig satsning på matematiken(og økonomien), så skal du nok overveje om, hvorvidt statskundskaben kan tilfredstille dig. Men det er som sagt - en del af forløbet, en væsentlig del.

Man kan sagtens ende i det private, det ikke en forudsætning at man ender i det offentlige og man kan jo vælge at specialisere sig på et område og så tage den derfra.

beklager - de andre fik svaret mens jeg skrev mit.. :) Jeg fik svar på spørgsmålet! :)

Nu til svaret - Jeg begynder først på de matematiske fag i det kommende semester, så jeg kan ikke udtale mig fyldestgørende, men der er vidst nogle andre statskundskabsstuderende her i forummet der er længere henne end mig?

Jeg mener ikke, at vi har særligt meget "udøvende" matematik, dvs sidde og regne ligninger osv, men vi benytter matematikken i metode II, mikro og makroøkonomi, så vidt jeg ved. Kravet er også mat B, så en vis udvidet forståelse for matematik er der...

 Hej Cecimort & andre.

"Blød" har jeg udspecificeret i #2.

Mange tak for det hurtige og meget uddybende svar, folk er virkelig aktive herinde!

Lækkert at se en med en HTX som baggrund. Hvordan var dine forudsætninger da du startede på statskundskab med en HTX i ryggen? Vores ungdomsuddannelse synes ikke ligefrem at lægge op til et samfundsfagligt studie.

Ja karrieremulighederne er mange som du skriver, og det har jeg lidt svært ved at overskue for nuværende. Jeg har altid set mig selv i et privat firma (begge mine forældre har hele livet arbejdet i det offentlige). Men det er jo også bare en tanke, og en tanke der først skal realiseres eller revideres om mange år..

Til #3 Emilie:

Har været i studiepraktik i Århus i datalogi/IT. Det var meget inspirerende at se hvad man kan bruge datalogien til, og også hvilke samfundsmæssige problemer man kan løse med datalogien. Dog synes jeg at stoffet var en anelse tørt, og hvor søren var det modsatte køn blevet af? Har kigget i mange kataloger, været til utallige uddannelsesmøder og været utrolig aktiv i min informationssøgning på nettet, men jeg skal nok intensivere min søgen efter åbenhus-arrangementer etc.!

På forhånd mange tak

men der er vidst nogle andre statskundskabsstuderende her i forummet der er længere henne end mig?

Du sigter muligvis til mig - og svaret er nej. Jeg regner dog med at søge ind i næste omgang, mine svar er på den viden jeg har fra andre som studerer statskundskab og fra studievejledere;)

 Cecimort, lige et spørgsmål, er du politisk aktiv? Og i hvor høj grad er det "påkrævet". Kunne godt forestille mig at det kunne være en katalysator for interessesen for et studie som statskundskab, at være politisk aktiv i sin fritid.

Selv er jeg ikke politisk aktiv, men har altid haft en interesse for det politiske.

I hvor høj grad mener i at jeg skal tænke på en eventuel fremtidig jobfunktion, ift. min interesse for selve studiet?

Djemba - jeg tænkte også mere i retning af sådan en som FredeW, ham husker jeg for at have udtalt sig tidligere.. :)

Avlanden - Præcis som du selv skriver, så er (retningen af) karrieremulighederne ikke noget der skal tænkes dybere over, når først studiet er valg (selvfølgelig er muligheden for arbejde og formen vigtig, forstå mig ret, jeg mener mere i forhold til om man skal gå i den ene eller anden retning).

Jeg føler ikke, mine forudsætninger var anderledes end andre - kun på det område at jeg er lidt mere vant til at takle computere end andre, og derfor ikke havde det store problem i vores statistiske program SPSS.. :) Jo, jeg føler mig lidt bedre rustet i og med jeg fra gymnasiets side har haft mere erfaring i at løse problemstillinger ifb Teknik-fagene...

Jeg håber, det besvarer dit spørgsmål.. :)

Nej, overhovedet ikke - jo, jeg er passivt medlem af en politisk ungdomsafdeling, men det er så også dét.. Jeg har, ligesom dig, en brændende interesse for politik og hvad der er drivkraften, men min egentlige viden før jeg startede på studiet var ikke særligt høj. Der er mange der ved rigtig meget, og i starten kan man godt føle sig lidt "dum", men rent fagligt er det ikke et problem, da vi ikke har parti-politiske tekster, og når vi bevæger os ind på nogle, har vi rigelige chancer for at få fat i viden - så det skal du ikke tage som en ulempe. Der er udover mig også en håndfuld der har det på samme måde, så ingen bekymringer.. :)

Mit bud er, at i forhold til interesse for faget og senere job (nu må jeg se, om jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt), så vil jeg mene at interessen er RIGTIG vigtig, da det ellers også er stort set umuligt at gennemføre 5 år, hvis man ikke brænder for faget. Jeg tror ret hurtigt, at man vil kede sig og føle sig på en forkert hylde, hvis man ikke har valgt karriere med hjertet.

Djemba - jeg tænkte også mere i retning af sådan en som FredeW, ham husker jeg for at have udtalt sig tidligere.. :)

Fair nok. Jeg skal nok få styr på min selektive form for narcissisme:)

Fair nok. Jeg skal nok få styr på min selektive form for narcissisme:)
Hah, det går nu nok for mit vedkommende... ;)

Hvis det er statskundskab du vælger skal være din vej, så vil jeg lige slå et slag for Århus Universitet - miljøet er SÅ fedt, og jeg kan også klart anbefale underviserne og studieformen. Statskundskabsstudiet på AU er også ratet højere end på KU (jeg emnner af selvfedhed ;) )

NB: http://www.au.dk/da/aabenthus - i marts.... Så, nu skal jeg nok gemme min passion for statskundskab og AU væk og give dig chancen for at høre om de andre studier.. ;)
 

Hvis det er statskundskab du vælger skal være din vej, så vil jeg lige slå et slag for Århus Universitet - miljøet er SÅ fedt, og jeg kan også klart anbefale underviserne og studieformen. Statskundskabsstudiet på AU er også ratet højere end på KU (jeg emnner af selvfedhed ;) )

I følge mine kilder, så var det mere tilfældet tidligere - mht. niveauet. Og så skal vi lige huske at adgangskravet på KU rent faktisk er meget højere sat, end i Aarhus.

Men har også hørt meget godt om studiemiljøet. Men ville unægtelig have svært ved at lide et afsavn til mit elskede København:)

Også selvom - den sympatiske - men lidt selvfede Cecilie er i den umiddelbare nærhed:)

Adgangskravet er jo også kun et udtryk for hvor mange ansøgere der er, og hvor populært det er blandt ansøgerne - ikke hvor godt studiet er? Når adgangskravet er højere, skyldes det at det jo er hovedstaden og det er de færreste der (som jeg) er flyttet fra Kbh til Jylland.. Så tilstrømningen til KU er størst.

Mht hvem der internationalt og i anerkendelse ligger højest, er vidst mest på forskerniveau, så jeg ved ikke om det kan bruges til så meget... Men jeg mener nu stadig at AU ligger højere end KU, men lad det nu ligge.. :)

Jeg er faktisk opvokset i København og har kun boet et halvt år i Århus, og jeg mener at Århus er et god alternativ til KBH, men det er en helt anden diskussion... :)

De præmisser du ligger til grund - er selvfølgelig helt korrekte. Og jeg ser da også Aarhus som et reelt alternativ, hvis jeg ikke skulle kunne komme ind på KU.

Måske man skulle tage afsted fra de vante rammer, den kan jo kun udvikle en. Rent menneskeligt set.

Jeg vil godt anbefale polit i København (oecon i Århus), som er uddannelsen i økonomi (førhen hed den statsvidenskab).

Jeg vil tro, at det er den samfundsfaglige uddannelse med den mest videnskabelige tilgang, hvorfor den i aller højeste grad også er en dybdegående men måske noget snæver uddannelse. Du kan eksempelvis først vælge valgfag på kandidatdelen, men så har du til gengæld også næsten frit valg på alle hylder.

På økonomi-uddannelsen er det især matematik, du skal være god til. Jeg kan eksempelvis nævne, at vi i København på hele første årsprøve følger et kursus i ren matematik, og det er muligt at vælge det på udvidet niveau året efter, skulle du have lyst (regner jeg selv med at gøre). Du vil udover ren matematik naturligvis skulle bruge din matematiske teori i alle dine senere økonomifag.

Med hensyn til din samfundsfaglige interesse er det nok mest makroøkonomi, du vil finde interessant. Du vil komme til at lære om skatter, arbejdsmarkedet, nationalregnskabet, priser (inflation) og konjunkturer for nu at nævne et par velkendte emner, og du vil lære statistisk og matematisk at kunne lave dine egne velbegrundede analyser af samfundsøkonomien. I mikroøkonomi og erhvervsøkonomi lærer du om, hvordan individer, husholdninger og virksomheder agerer og om samspillet mellem dem. Men der er jo meget mere. Du kan selv læse lidt på Internettet om det.

Du skal også forvente at få meget statistik. Herunder lærer du blandt andet at bruge programmer som Excel og SAS (statistik-programmeringsprogram så vidt jeg er orienteret), og du kan med fordel lære at benytte LaTeX, da dine opgaver kun kommer til at se pænere ud af det.

Ifølge den seneste undersøgelse jeg har hørt om, var økonomerne dem med den højeste marginalløn, så det er helt sikkert velbetalt. Både den private og den offentlige sektor skriger efter økonomer, så du skal ikke regne med at gå arbejdsløs hverken under studiet eller efter. Desuden lægger studiet jo ganske glimrende op til lederstillinger!

Studiet er meget elitært i dets form, men det gør det jo kun mere interessant. Selve økonomidelen starter dog relativt blødt ud, men samfundsbeskrivelse (meget statistik og metode) og matematik (gælder for København) er på rimelig højt niveau fra start af. Sidst min øvelseslærer (astrofysiker) i matematik omtalte polit-studiet, sagde han, at medicin var næsten lige så hårdt som økonomi - for nu at sætte det i relief. Desuden er det ofte omtalt som et af og måske det hårdeste studie på universitetet. Men det kommer selvfølgelig an på, hvem man er, og om man interesserer sig for stoffet. Generelt tror jeg, at det er den megen matematik og statistik, som skræmmer folk væk, hvilket er synd, for det kan godt klares, hvis man hænger i!

Om det er prestigefyldt? Det er jo svært at vurdere. Der er jo ikke noget snit for at komme ind.. Men jeg kan godt love, at vi er mange, der kunne være kommet ind på enhver anden uddannelse, men som simpelthen har valgt økonomi, fordi det var her vores interesse lå. Min erfaring er, at det er helt generelt. Folk er meget seriøse, og de fleste er rigtig glade for studiet og ville aldrig bytte det ud. Derfor kan du ikke se meget ved at kigge på adgangskvotienter.

Jeg kan nævne et par kendte, der har polit-uddannelsen fra København: Nils Bernstein (nationalbankdirektør), Bodil Nyboe Andersen (forhåndværende nationalbankdirektør), Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved, Naser Khader, Karsten Dybvad (departementchef i finansministeriet), mens Anders Fogh Rasmussen er uddannet økonom fra Århus.

Alt i alt en god uddannelse som mange, tror jeg, ville have glæde af. Man kan regne med at blive udfordret, men det er sjovt og spændende! I øvrigt er polit i København så vidt jeg er orienteret et af de mere sociale studier. Fester har vi nok af, desuden går har vi fredagsbar med resten af de samfundsfaglige studier. Det kan jo være meget rart, hvis man føler, at man er i mangel på piger. Men studiet er ca. fordelt med 60 % drenge og 40 %, vil jeg tro - for nu at aflive en myte om et alt for mande-domineret fag. 

I øvrigt kan du forvente at få virkelig dygtige undervisere. Jeg skal eksempelvis følge forelæsninger ved professor Claus Thustrup Kreiner til næste semester. Han er just blevet udnævnt som ny vismand i De Økonomiske Råd. 3 ud af 4 økonomiske vismænd heraf også overvismanden forsker i øvrigt på KU. Dine øvelseslærere (de, der ikke er elever fra højere semestre end dig) vil desuden være ansat i både den private og offentlige sektor, hvilket jo har givet dem nogle erfaringer med på vejen fra andet end den akademiske sektor.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål, vil jeg gerne forsøge, om jeg kan svare på dem. Men det er ikke sikkert. Jeg er selv kun et semester henne. 

 Selv bor jeg i det mørke Jylland, tæt på Randers. Er dog opvokset i KBH (far og søster bor der stadig), og derfor er mit tilhørsforhold klart bedst dertil. Men mange af mine kammerater flytter til Århus omkring studiestart næste år.

@Cecimort, en højere adgangskvotient højner selvfølgelig det faglige niveau. De studerende har i gennemsnit været mere dedikerede og hårdtarbejdende i deres gymnasietid i hvert fald :). Men ja, tror nu også det kan være nogenlunde hips om haps hvilket universitet man vælger. Min samfundsfagslærer (som har læst statskundskab) snakkede noget om det danske uddannelsessystem og skjulte strukturer. Han havde en teori om at fx statskundskab Kbh var målrettet kommunerne (et tænkt eksempel, kan ikke huske hvad han sagde helt eksakt).

Andre der har erfaringer? Meget gerne med andet end statskundskab også!

På forhånd tak :)