Rettelse af dansk stil

Kan i godt rette mine stavefejl. Den foregår i nutid.

Jeg er klar til, at tage af sted. Jeg har dækket mig til med mit ultimative vintertilbehør. Jeg går ned ad trappetrinene, og ser mig omkring hvordan det ser ud udenfor. Det ser frygteligt ud. Vores hus er blevet dækket til med sne, og det værste er, at man ikke kan se noget som helst, det er meget mørkt. Men jeg kan høre noget grusomt komme, det er vinden. Jeg åbner døren stille og roligt, men lige så snart jeg kigger ud, bliver jeg overfalde af vinden. Den kolde luft rammer mit ansigt, og jeg føler, at tusindvis af knive rammer mit ansigt på få sekunder. Jeg tror det er ude med mig, jeg kan simpelthen ikke mærke min højre side af mit hoved, det er fuldstændig lammet.  Jeg kan overhovedet ikke se et eneste menneske omkring mig. Det er meget mørkt, og jeg har svært ved, at se min cykel. Da få jeg øje på min cykel, som jeg har svært ved at se. Den var fuldstændig kamufleret på grund af sneen.         

<span style="font-size:12.0pt; line-height:150%">Jeg går over til min cykel for at låse den op. Jeg sætter mig op på den og cykler mod skolen. Det er en skam, at jeg ikke havde mine cykellygter med. Jeg plejer næsten altid at have mine cykellygter med. Jeg drejer rundt på pedalerne og jeg kan høre, at mit tandhjul knirker på grund af, at min cykelkæde er rusen. Jeg cykler ikke så hurtigt som jeg plejer at gøre, fordi det er isglat på vejene, så jeg cykler forsigtigt. Nu cykler jeg bare forbi min sædvanlige vej Hollandsgård, som jeg bruger hver eneste dag til at komme i skole.  Det er bare mørkt i dag, men sneen har godt nok dækket over det hele. Nej, hvor er det bare smukt og hyggeligt. Jeg har aldrig lægget mærke til, at sneen ser så smuk ud i mørket. Jeg stopper lige i et øjeblik og nyder den smukke udsigt. Det er vores natur som har magten. Når det er sommer, så varmer solen os, og når det er vinter rammer kulden os. Vi skal ikke klage over vores naturens årstider. Jeg må hellere videre, fordi tiden siger at jeg skal skynde mig for, at ikke blive forsinket i skolen. Jeg cykler forbi torvet i Nykøbing Falster, og jeg ser mange mennesker som ser meget travle ud, og nogle af dem de skraber sneen på fortovene ud, og smider salt på. Sneen bringer også kaos, hvor alle vejarbejderne er i fuld gang med deres opgaver. På vej til skolen møder jeg mange elever, som har pakket sig med vintertøj, det ser rigtigt ud, fordi hvis man ikke tager meget tøj på om vinteren bliver man syg.  </o:p>

<span style="font-size:12.0pt; line-height:150%">Jeg har svært ved at cykle på vejen. Sneen har dækket hele vejen, så jeg er nød til at hoppe ned af min cykel, og slæbe den hele vejen til skolen, fordi jeg ikke kan cykle hele vejen til skolen. Vinden bliver kraftigere og kraftigere, og mit ansigt er dækket til med sne og jeg kan ikke se foran mig. Jeg få øje på en bilist som sad fast i sneen, han prøver, at køre, men det lykkes ikke for ham. Jeg stopper og går over til ham og spurgte, ’’hej, vil du gerne have hjælp. ?’’ han sagde ’’Ja, meget gerne. Kan du så godt skubbe bilen.?’’ Jeg svare, ‘’det kan jeg da prøve’’. Men han er nød til, at kalde på andre mennesker, fordi jeg ikke kan skubbe en bil helt alene. Manden finder 3 personer som kunne hjælpe os med, at skubbe bilen, og vi går bagved bilen. Jeg sagde til dem, at når jeg tæller til 3, så skubber vi. ’’En, to, tre, skub’’. Bilen begynde, at lame, og manden trykker på speederen, og motoren går i gang. Manden åbner vinduet og siger til os, ’’ tak for hjælpen drenge’’.    </o:p>

<span style="font-size:12.0pt;line-height:115%;font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-theme-font:minor-latin;mso-fareast-font-family:Calibri;mso-fareast-theme-font: minor-latin;mso-hansi-theme-font:minor-latin;mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:EN-US; mso-bidi-language:AR-SA">Nu er mine bukser og jakke beskidt, og det er ikke så godt. Men jeg kan simpelthen ikke tøve nu, fordi jeg er nød til at nå til timen. Jeg tager fat i min cykel og begynder, at gå fremad. Jeg kan se et kæmpe skilt hvor der står Nykøbing Katedralskole. Jeg kan ikke mærke mine fødder og jeg orker bare ikke, at tage flere skridt, men det bliver jeg nød til. Jeg går ned til cykelskuret og parkere min cykel, og tager min cykelnøgler frem og låser cyklen. Endelig er jeg kommet til skole. Jeg går hen til døren og åbner den. Nu er jeg endelig i skolen uden forsinkelse, men jeg kan mærke, at det har været en hård morgen. Nu skal man tænke på lektierne selvom det har været en hård morgen. Måske bliver det bedre vejr i morgen, fordi de sagde i fjernsynet, at det ville holde op med at sne. Det må vi se om det holder hvad meteorologisk Institut har lovet.