Fysik

Kugle og lod

06. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, håber jeg kan få et par hints til følgende opgave. På forhånd tak for hjælpen:

-Opgaven er vedhæftet filen. Jeg har lavet opgave a, men har lidt problemer med at komme igang med opgave b og c.

F= m*a (Newtons 2.lov), men hvordan kan man udlede den sammen med såvel kugle og lod?

Vedhæftet fil: Opgave-1.pdf

Brugbart svar (1)

Svar #1
06. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Du skal da heller ikke udlede Newton's 2. lov, men derimod bruge den til at beregne de kræfter, der virker.

Under a) må du have lavet en oversigt over alle de kræfter, der virker. Brug den til at finde den resulterende kraft på kuglen. husk, at der virker en opdrift på kuglen fra den væskemængde, kuglen fortrænger.


Svar #2
07. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

  Ok.
I opgave a, har jeg tegnet to kræfter på både lod og kuglen. Den ene kraft vender opad og den anden kraft vender nedad. Det vil sige Fs der vender opad og Ft=w = m*g der vender nedad.
b) Umiddelbart vil jeg mene at newtons 2.lov for såvel kugle som lod er:
Kugle: F = m*v
Lod: F= m*a

Men hvad med størrelsen af kuglens acceleration?

Er det rigtig eller er jeg helt galt på den?


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Hvad har du gjort med opdriften på kuglen i væsken? Og der virker også en gnidningskraft på kuglen i væsken. Den skal du også tage med i betragtningerne.


Svar #4
07. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 Ok. de begge ting du nævner havde jeg ikke taget i betragtning. Nu er jeg ikke helt sikker, men opdriften på kuglen i væsken er givet ved : f= k*v, vil det så sige, at tager man det i betragtning er svaret:

Fop(opdrift) = Kuglens rumfang * g * m * kv   , hvor m= massen, k=proportionalitetskonstanten og v=kuglens fart.

Fgnid = Ftyngde - Fop

Er det rigtig forstået? Men jeg forstår stadigvæk ikke hvordan den samlede newtons 2.lov er for kuglen?


Brugbart svar (1)

Svar #5
07. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Det er friktionskraften, der er kv, hvor v er kuglens hastighed. . Opdriften er lig med tyngden af den af kuglen fortrængte væskemængde. Massen af den fortrængte væskemængde er ρV, hvor ρ er glycerols massefylde, og V (stort V) er kuglens volumen, så tyngden af den fortrængte væskemængde har størrelsen gρV .


Svar #6
08. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 Okay, så:

b)

Fop (opdrift) = g * ρV

Men det jeg stadigvæk har svært ved at forstå lige nu er hvordan man kan "samle" alle kræfterne ind under en formel som et udtryk for Fkugle. Hvis du forstår hvad jeg mener. 


Brugbart svar (1)

Svar #7
08. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Du skal se på alle de kræfter, der virker på kuglen, deres størrelser og retninger, og tilsvarende på kræfterne på loddet.


Brugbart svar (1)

Svar #8
08. marts 2010 af ccs91ccs (Slettet)

Hejsa....

Jeg sidder og bakser med samme opgave - men vil mene at du (lifeisstrange) er galt på den...

Her er hvordan jeg har lavet opgaven:

Kræfter:

- Opdrift på kuglen (opadrettet) med størrelsen 9,82*rho(glycerol)*V

- Snorkraft på både kugle og lod som er opadrettet. med størrelsen m*g

- tyngdekraft på både kugle og lod som er nedadrettet med størrelsen m*g

Det skal du bare tegne ind på tegningen...

herfra ved du jo at newtons 2. lov siger: Fres = m*a

Og i dette tilfælde:

m*a=m*g-F_s

Og:

M*a=F_s-M*g

Derfor kan du opstille accelerationen således:

a_kugle=(m-M)/(M+m)*g
 

..... må indrømme at jeg er lidt i tvivl angående friktionen

håber det kunne hjælpe


Brugbart svar (1)

Svar #9
08. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

#8

Men der virker også en friktionskraft på kuglen i væsken, der er proportional med dens fart og modsat rettet dens bevægelsesretning. Det er denne kraft, der bremser kuglen og resulterer i, at den opnår en konstant fart. Friktionen skal også betragtes, når den resulterende kraft beregnes.


Svar #10
09. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

  cos91cos: Tak, det var til at forstå. Men ja som andersen11 også nævner det skal friktionen også med i betragtningen. Spørgsmålet er så bare hvordan?

m*a=m*g-F_s

Og:

M*a=F_s-M*g * k*v

?


Brugbart svar (1)

Svar #11
09. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

På kuglen i væsken virker der følgende kræfter:

En tyngdekraft af størrelsen Mg rettet nedad,
en snorkraft af størrelsen mg rettet opad,
en opdrift af størrelsen ρVg rettet opad,
en friktionskraft af størrelsen kv rettet opad.

Alle de på M virkende kræfter virker i lodret retning. Regner vi positiv nedad, har vi den resulterende kraft på M i lodret retning

Fres = M dv/dt = Mg - mg - ρVg - kv

Dette er en differentialligning for hastigheden v(t) som funktion af tiden t. Vi skal ikke løse den her. Men det oplyses, at kuglen pga. friktionen opnår en konstant fart vslut . Når hastigheden er konstant, er accelerationen dv/dt = 0, så vi kan finde den konstante fart ved at løse ligningen

dv/dt = 0, hvoraf

vslut = (M-m-ρV)g/k


Svar #12
10. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 #11:

Jeg er ikke helt med på hvordan du kommer frem til at den resulterende kraft på Kuglen er:

Fres = M dv/dt = Mg - mg - ρVg - kv

for den resulterende kraft på loddet er:

Fres= Ft -Fs , hvor Ft= m*g og Fs=m*g

men den for kuglen er jeg ikke helt med på.


Brugbart svar (1)

Svar #13
10. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Jeg forklarede i #11 hvilke kræfter, der virker på kuglen. Den resulterende kraft på loddet er ikke nul, således som du antyder, for loddet er jo pænt nødt til at følge med kuglen. Men snorkraften på kuglen hidrører udelukkende fra tyngdekraften på loddet; derfor kan vi finde snorkraften på kuglen som rettet opad med størrelsen mg.


Svar #14
10. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 Så den resulterende kraft på loddet er: m*g?


Svar #15
10. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 he he he...Jeg er med nu :).. Var bare lidt forvirret ;)...Tusind tak for din hjælp endnu engang:)


Brugbart svar (1)

Svar #16
10. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Nej, men snorkraften på loddet er ikke mg.

Den resulterende kraft på loddet er

mg - (Mg - ρVg - kv),

altså minus den resulterende kraft på kuglen.


Svar #17
10. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 Forresten er størrelsen for kuglens acceleration så:

a_kugle = (Mg - mg- ρVg - kv)/(m)

?


Brugbart svar (1)

Svar #18
10. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Kuglens masse er M, så accelerationen på kuglen er

a_kugle = (Mg - mg - ρVg - kv)/(M)
 


Svar #19
10. marts 2010 af lifeisstrange (Slettet)

 Danke schön :)


Skriv et svar til: Kugle og lod

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.