Rettelse af reportage

 Han sætter cyklen op ad muren, og går ind gennem porten. Hans hår er krøllet og mørkt og ser meget fedtet ud. Han har mørke riller under øjnene, og hans øjne er meget blanke. Han ser trist ud. Der er meget koldt. Træerne står i lange rækker uden blade. I baggrunden kan han høre lavt trafik støj, men ellers er der meget stille. Han kan se der er begravelse længere nede af stien. Alle er klædt i sort, og gravstedet er pyntet med de flotteste blomster i forskellige farver, som lyser op i den hvide sne. Han går målrettet hen mod hendes grav, gennem kirkegårdens lange smalle sti, imens han tænker på salmen som de sang til deres bryllup for blot få måneder siden.

Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære.

Han husker tydeligt hvor flot hun var da hun gik op gennem kirkegulvet i sin smukke lange hvide brudekjole med de flotteste blonder.
Glæden var stor, men sorgen er nu tung at bære alene. Han føler stor skyld, da det var ham der kørte bilen.
Han går ind af stien, hvor hendes gravsted ligger. Alle gravstederne er næsten dækket til med sne, på mange af dem kan man kun lige se det øverste af stenen med navn og årstal. Han ser gravsteder med børn og unge som har haft et meget kort liv, og gravsteder med personer der har haft et langt liv.
Han sætter sig på hug foran hendes gravsten, mens tårene triller. Han børster stenen fri for sne, og siger stille ”jeg vil altid elske dig!”.

NOGLE DER HAR NOGLE BUD PÅ AT FORBEDRE DEN - ELLER BARE RETTE NOGET??