Sidder her og har brug for hjælp?

Meget kort fortalt...tyndtarmscellerne har for det første en meget stor overflade så arealet for optagelse bliver forstørret væsentligt i forhold til en glat overflade.  For det andet forekommer der diverse transportmekanismer der transporterer næringsstofferne over i tarmcellen via enten aktiv eller passiv transport (nogle af disse fungerer også passivt mellem cellerne). For det tredje har den de enzymer og proteiner der skal til for at videre nedbryde eller pakke næringsstofferne. For det fjerde kan den beskytte sig selv fra det sure miljø fra mavesyren før det bliver neutraliseret af bicarbonat (basisk) fra bugspytkirtlen via et "slim-lag"...kaldes "glycocalyx" hvis man er mere til akademiske betegnelser. For det femte findes der i dette slimlag diverse strukturer der er med til at nedbryde tarmindholdet yderligere før det optages samt specifikke receptorer til fx optag af B12-vitamin. For det sjette sender de hormoner til blodbanen der er med til at regulere bl.a. mavesækkens udskillelse af syre, bugspytkirtlens udskillelse af fordøjelsesenzymer, leverens udskillelse af galdesalte og hypothalamus' sult-regulering. For det syvende er de modtagelige overfor påvirkning af andre hormoner samt vitaminer, fx via vitamin D3 der øger antallet af calcium-kanaler i membranen samt calciumtransporterende proteiner i cellen så der optages mere kalk. For det ottende er de følsomme overfor blodets indhold af diverse stoffer, fx jern (via både direkte måling og indirekte besked via hormoner) og kan regulere optaget af dette.

Yderligere er muskellagene i tyndtarmen (og tyktarmen for den sags skyld) modificeret med deres eget uafhængige nervesystem - det enteriske system - der regulerer peristaltikken så den passer til om der er føde i tarmen eller den er tom. Muskellagene er desuden anordnet på en længdeforløbende samt en omkransende måde så tarmen både kan ælte føden (og derved opdele det i mindre stykker = forøge dets overflade) samt trykke den videre ned mod tyktarmen, eller endda den modsatte vej hvis man kaster op.

Tyndtarmen er vel-vaskulariseret, dvs den har en masse blodkar der kan opsamle næringsstofferne og føre dem videre. Denne blodforsyning er stærkt reguleret af det autonome nervesystem så der kun kommer stor forsyning til tarmen hvis man spiser eller har føde i tarmen.

Tarmmiljøet er ligeledes ideelt for visse bakterier der er essentielle for at nedbryde næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Faktisk har vi flere bakterier i tarmen end vi har celler i kroppen - 10¹⁵ kontra 10¹⁴.

Det var lige hvad jeg kan kommer på på stående fod en sen mandag aften. Der findes dog langt flere end beskrevet her.