Dansk
Hvad menes der med dette?
En der vil være sød at forklare mig hvad der menes med dette stykke?
En handlings moralske værd ligger altså ikke i den forventede virkning og derfor heller ikke i et eller andet handlingsprincip som låner sin bevæggrund fra denne forventede virkning. Thi alle disse virkninger (ens eget velbehag, ja endda fremmen af andres lykke) kunne lige så godt komme i stand gennem andre årsager, og et fornuftsvæsens vilje var således ikke nødvendig; der er imidlertid i denne alene at det højeste og ubetingede gode findes. Der kan derfor ikke være andet end forestillingen om selve loven, den lov der kun findes hos fornuftsvæsenet, der udgør det gode vi kalder det moralske — alt under forudsætning af at det er loven og ikke den forventede virkning der bestemmer viljen. Dette gode er allerede til stede i den person der handler derefter og behøver således ikke først at ventes i virkningen.
Svar #1
28. april 2010 af OleJastrau (Slettet)
Hvad kender du til Immanuel Kant?
Det er, så vidt jeg husker, hans indledning til formuleringen af hans kategoriske imperativ: at jeg samtidig kan ville at min maksime skal være almengyldig lov. Det er en pligtetisk fordring, der ikke handler om handlingens virkning men snarere om det sindelag, der ligger til grund for handlingen. I stykket priser Kant fornuften og fortæller, at det kun er i denne, at det ubetingede gode findes. Han forklarer, at loven (det kategoriske imperativ) findes hos fornuftvæsenet, og det er det, vi kalder det moralske. Det er således ikke resultatet eller nytten af en handling, der er det væsentlige men det, at vi handler efter loven, for da handler vi moralsk, idet det gode er tilstede i den person, der handler efter loven - dermed bliver handlingens resultat uvæsentligt etisk set, ifølge Kant.
Svar #2
29. april 2010 af Stygotius (Slettet)
Det kategoriske imperativ går ud på at enhver handling skal kunne begrundes / retfærdiggøres ud fra almene moralske principper.
Hvis nogen spørger: "Hvorfor synes du at det du gjorde, er i orden", skal du kunne svare "Fordi jeg synes at det altid er rigtigt at ..............".
Eks.
"Hvorfor gav du ikke den tigger penge?"
"Fordi jeg mener at man aldrig skal give tiggere penge (-da det vil være ........)"
Skriv et svar til: Hvad menes der med dette?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
