Hvad ved vi i dag om evolution?

Jeg er lidt usikker på det her, men jeg mener at i Darwins tid så brugte man morfologiske karakteristika til at forklare om dyr var tæt beslægtede eller ej. I dag benytter vi DNA-analyser. Jeg mener specifikt det er DNA-analyser der benyttes, men jeg kan ikke huske det helt.

Jeg vil anbefale dig at du downloader 'slægtsskabsanalyser' fra studieportalen eller studienet. Det er et eksamenssæt der berører emnet.

Altså et eksempel er at et næsehorn og en zebra er tæt beslægtet. Det ved vi idag på baggrund af slægtsskabsanalyser. Men tidligere, i Darwins tid, baserede man slægsskabet på ydre morfologiske karakterer.

Jeg har nogen ting her jeg copy/paster fra en eksamensbesvarelse..

Hvilke fordele er der ved at anvende hurtigt muterende introns til at skelne mellem populationer og genet for cytokrom b til at skelne mellem arter?

I denne opgave vil jeg forklare forskellen på introns og exons. Samt forklare, hvorfor det er fordelagtigt at bruge introns når man skal skelne mellem populationer (grupper der består af samme art men lever forskellige steder), og exons når man skal skelne mellem arter.

Introns er den del af et gen der ikke oversættes til et protein ved translation i en eukaryot celle. Introns er derfor kort sagt det DNA der ikke koder for noget, og som blot er der som massefylde. Men det er godt det er der, da det gør os mere modstandsdygtige for mutering i vores gener. Dette skyldes at intronsene muterer hurtigt.

Exonsene er den del af et gen der translateres til protein. Eller det DNA der koder for bestemte egenskaber/gener. Exonsene muterer langsomt.

Det er derfor en fordel at kigge på intronsene når man skal skelne i mellem to populationer, fordi de muterer hurtigt og man vil derfor hurtigt se hvilke forskelle der er i mellem de to populationer. Da begge population hører under samme art, f. eks. to flokke zebraer, da vil deres exons ligne hinanden, fordi de, selvom de ikke lever det samme sted, have samme egenskaber. Derfor vil det ikke være en fordel at kigge på exonsene i denne sammenhæng. Men, hvis man til gengæld vil skelne i mellem to arter, slægter, familier og ordner, f. eks. zebra og kænguru, da vil man undersøge genet cytokom b ved pattedyr. Exonsene muterer nemlig langsomt, derfor vil det ved forskellige arter være lettere at se forskellene, ved at sammenligne exonsene.
 

Det er en elev der har besvaret opgaven, så den er ikke helt fejlfri, men den lå vidst til 12.

Her er så et spørgsmål du nok er mere interesseret i:

Vurder DNA-sekvensanalysers betydning for moderne slægtskabsanalyser og deres anvendelse til kortlægning af organismers evolution.

Når man før i tiden skulle lave stamtræer og slægtskabsanalyser, da anvendte man morfologi. Det vil sige at man kiggede på dyrenes struktur og form, altså udseende, eller særlige karakterer ved dyrenes skeletter. Dette kan vise sig at være et problem, f.eks. hvis man skulle bedømme ud fra morfologi, hvilke dyr der burde være tættest beslægtet, da ville mange sige at blåhvalen og ringsælen vil være tæt beslægtet, eller flodhesten og næsehornet. Men i dag kender man til DNA – sekvensanalyser (Bestemmelse af den nøjagtige basesammensætning og rækkefølge i et DNA - molekyle). I de ovenstående opgaver har vi netop bevist med moderne teknik som DNA – sekvensanalyse baseret på mitokondrie – DNA, at der er et problem ved at lave en slægtsanalyse baseret på morfologi, fordi vi har bevist at blåhvalen og ringsælen godt nok er beslægtet men der er andre de meget nærer beslægtet med. Det samme gælder for flodhesten og næsehornet.
 

Hent hele eksamenssættet ned, du kan vidst finde selve opgaveformuleringen på UVM.

Mange tak (: