Dansk
Tekster omkring kvindestillingen i de Arabiske lande
Hej,
Jeg skal snart op til engelsk eksamenen og har om kvindestillingen i de arabiske lande i forhold til kvindestillingen i Danmark. Jeg har lidt droppet at låne en masse store tykke bøger som jeg alligevel ikke kan nå at læse og har søgt rundt på nettet, men har ikke fundet det helt store desværre. Så jeg ville hører jer, om i kender nogle gode tekster, film.. hvad som helst som kunne hjælpe?
Underemnerne er: Ægteskab, kvinders ret og frihed, seksualitet, hvordan vores omgivelser påvirker os og fremtid.
Mvh. Emma
Svar #1
02. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Hej Emma,
Det er et meget bredt emne, man kan ikke rigtig generalisere.
Er det religiøst eller kulturelt?
Svar #2
02. juni 2010 af emma444 (Slettet)
Det ved jeg ja, men jeg har prøvet at indskærpe det lidt ved underemnerne. Det er mest kulturelt.
Venlig hilsen Emma
Svar #3
03. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Okay, kan desværre ikke rigtig hjælpe dig særlig meget med det kulturelle, men ved en el del om det religiøse, da jeg har haft om det i religion på gymnasiet.
Hvis du skulle være interesseret i det religiøse aspekt,så bare skriv.
Man kan da også sige at det kulturelle også er påvirket en lille smule gennem religion, men generelt er deres kultur som de selv den dag i dag lever, er meget ældre end Islam.
Svar #4
03. juni 2010 af emma444 (Slettet)
Okay ja, men jeg er meget interesseret i det religiøse også, jo mere viden jo bedre ;)
Svar #5
04. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Okay,
Ægteskab: Religiøst set er tvangsægteskab ikke tilladt, men er noget der nogle gane praktiseres pga. kulturen i de lande det kommer fra. Muslimer mener at Gud(Allah) ikke accepterer ægteskabet, hvis ikke begge parter er enige om at blive gift, altså tvunget til det. Dermed bliver tvangsægteskab (ifølge muslimer) set som hor, i Guds "øjne".
I Islam er sex før ægteskab forbudt, det gælder mænd såvel som kvinder. Det er derfor ikke unormalt at møde muslimer sidst i deres teenageår som er gifte, da de ikke må have kærester.
Kvinders ret: I Islam mener man at kvinden har nogle bestemte rettigheder. Det er f.eks. retten til fuld økonomisk støtte fra manden. I principet er alle mandens penge set som familiens penge, mens kvindens penge kun betragtes som hendes(også hvis hun bestemmer sig for at arbejde). Manden må dermed ikke bruge hendes penge, men man forlanger at han bruger sine penge på familien. Det er også derfor manden i Islam arver dobbelt så meget som kvinden, da han skal bruge sine penge på alle andre og ikke kun sig selv. I et land som Danmark er det svært at betale alle regningerne på kun én indkomst. Derfor vælger nogle kvinder at hjælpe til økonomisk, i så fald vil dette (ifølge muslimer) betragtes som almise i Guds "øjne".
Jeg skal smutte nu, men skal nok skrive om hvad der forvendtes af kvinden og hendes seksuelle rettigheder når jeg kommer tilbage.
Håber det hjalp lidt.
Svar #6
04. juni 2010 af emma444 (Slettet)
Tusind tak for hjælpen, det hjalp, og mange tak fordi at du gider at bruge din tid på det! :)
Svar #7
04. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Det er så lidt.
I Islam mener man at det er vigtigt at kvinden sørger for børnene, da man mener at kvinder er mere barmhjertige, dette betyder dog ikke at fædrene ikke skal tage sig at børnene, for det skal de også gøre, man mener bare at kvinderne er bedst til det. Derudover mener man at kvinde er samfundet lærer idet at det er de som bringer verdens fremtid viddere. Kvinden har altså en kæmpe værdi og man er bevidst om at intet samfund kunne komme videre hvis det ikke var for kvinderne.
Derudover skal manden og kvinden tilfredsstille hinanden seksuelt.
Kvinden har faktisk første ret til at blive tilfredsstillet seksuelt. Deres profet Muhammed fortalte mændene at de skal tilfredsstille deres kone seksuelt inden de så meget som tænker på at tilfredsstille sig selv. Han beskriv tiden som at være den til det tager at gå forbi en karavane på 40 kameler, og det er virkelig lang tid i ørkensand.
Det er de to krav man stiller til kvinden, udover de fem søjler i Islam som stilles til alle muslimer. Så det med at kvinderne skal gå hjemme i kødgryderne og passe hjemmet, er noget kulturelt. Det er faktisk ikke et religiøst krav. Som du nok har hørt havde deres profet flere koner. I starten havde han kun én som han elskede dybt. Han var ansat i hendes forhandlings business, og hun friede til ham da han var 25år gammel og hun var 40år gammel. Som nævnt var hun en businesskvinde og han var placeret under hende, da firmaet selvfølgelig forblev hendes. Efter hendes død, var han meget ulykkelig. Men blive senere hen gift op til flere gange. Han havde en kone som underviste mændene og hun har en kæmpe værdi i Islam som den der vidste mest og religion. Der var også kvinder som var strateger og krigsfører osv.
Profeten levede i en tid hvor man giftede sig med flere koner og derfor mente man ikke der var noget i vejen med det. Derudover har fler profeter inden ham giftet sig med langt flere koner end han gjorde.
I Islam må man i princippet godt gifte sig med 4 koner, men hvis man undersøger dette nøje vil man opdage at dette ikke er særlig smart. Man mener nemlig at alle kvinder skal behandles lige godt og havde lige meget af alt. Derudover har Gud lovet dem t hvis de ikke opfylder dette, som jeg personlig tror er umuligt, da man ikke kan else alle lige højt, vil de få en kæmpe straf på dommedagen, fordi de ikke har været retfærdige.
Man skal også huske at dengang Koranen kom levede man i en hel anden tid, som nævnt havde man masser af koner. Det var ikke unormalt at man havde 26 koner eller mer. Koner blev betragte som en form for præstige så jo rigere man var desto flere koner havde man. Derfor var det med 4 koner en grænse for hvor mange man måtte have. Og der var mange af deres profets efterfølgere der blev nød til at blive skilt med nogle af deres koner til de kun havde 4. Man kan også spørge sig selv hvor godt en kone i en koneflok på 26 kan have.
En anden grund til at Gud (Ifølge muslimer) gav denne mulighed er fordi at der var rigtig mange kvinder hvis mænd døde i krig. I datidens samfund var det ikke nemt for en kvinde at forsørge sg selv sat sine børn, ogat disse kvinder derfor ville blive taget hånd om og sørget for.
Man mener at manden og kvinden er lige i Guds "øjne", men at de har forskellige styrker og svagheder. Dvs. at de er lige gode og har lige chance for at komme i paradis, men som eksemplet med børnene at kvinderne er bedre til nogle ting som nogle mænd ikke er særlig gode til og omvendt.
Man mener at kvinden er det smukke køn, og derfor er kvinden opfodret til at dække sig, ved f.eks. et tørklæde. Man hører desværre nogle eksempler på piger som bliver tvunget til at bære tørklæde, men ifølge deres religion er det faktisk fobudt at tvinge nogen til noget. Som de selv siger "Der er ingen tvang i religion".
Det med at kvinden ses som det smukke køn er lidt omvendt end det man mente i det gamle Grækenland, hvor det var mandekroppen man dyrkede, og man ikke synes godt om kvindekroppen.
Jeg spurgte engang en kvinde(som var konverteret) hvorfor hun gik med tørklæde, og hun fortalte mig, at hun gjorde det fordi hun var stolt over at være muslim. Derudover synes hun det var befriende, at hun ikke blev dømt ud fra hendes skønne ydre, men i stedet blev bedømt ud fra sin personlighed og indre værdier.
Selvom muslimske kvinder er opfodret til at gå med tørklæde, betyder det dog ikke at mændene ikke skal dække sig. De er opfodret til at gå med løstsiddende tøj, så deres krop ikke fremhæves. Skal lige nævne at kvinden selvfølgelig også er det, pga. hendes skønne former. Derudover mener man at mænd ikke burde vise sig fra naglen til knæet da dette er intimt.
Fortår ikke helt hvad du mener med "hvordan vores omgivelser påvirker os og fremtid".
Man påvirkes vel lige meget uanset hvor man lever henne i verden?
Svar #8
04. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Glemte lige at sige at det er obligatorisk dvs. pligt for alle at studere i Islam. Det vil sige at kvinder såvel som mænd skal udvide deres viden. Og man derfor ikke mener at kvinder skal være mindre lærde end mænd.
Det var vist det :) Håber du kan overskue at læse alt dette.
Svar #10
05. juni 2010 af emma444 (Slettet)
Jeg stødte lige ind på et til spørgsmål.. Hvorfor må mænd være gift med så mange kvinder som han vil, når kvinden kun må være gift med én mand?
Svar #11
05. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Hej Emma, er bar glad for at kunne hjælpe:),
Der er flere grunde til at det kun er mændene der må det. For det første havde man ikke samme teknologi dengang som man har i dag. Man kendte ikke til DNA-prøver osv. hvis en kvinde var gift med flere mænd, ville man ikke være sikker på hvem faren var. Derudover var kvinderne i klart flertal, da der blev/ fortsat bliver født flere kvinder, derudoverdøde mange mænd i krig, da det for det meste, der er dog også eksempler på kvinder, som var soldater.
I princippet må mænd gifte sig med 4, men ifølge mange lærde er dette ikke noget man spøger med. Mange mener at mænd kun må gifte sig med 1 fordi Gud sagde at de kun må gifte sig med mere end 1hvis de kan behandle dem ligeligt. Da intet menneske er perfekt mener mange (hvis ikke de fleste) at kravet om at behandle dem ligeligt (på alle områder) er umuligt, ergo må det være forbudt.
Man oplever også tit at det er de mindre religiøse mænd som vælger at gifte sig med flere, da de meget religiøse frygter at de ikke kan være retfærdige og derfor skal stå til ansvar for dette på dommedagen.
Men det med flerkoneri skal ikke forstås som fysisk tilfredsstillelse (vil dog ikke udelukke at visse ureligiøse mænd gør dette) men det blev faktisk en grænse for det antal koner man måtte have, da flerkoneri var meget normalt dengang. Derudover var det også for at sikre sig at alle konerne var behandlet lige godt. Som tidligere nævnt fordi der var mange enker som ikke kunne forsørge sig selv, dette gav altså også mulighed for at de kunne blive forsørget.
Skal også lige nævne at deres profet Muhammed ikke blev gift med flere pga. lyster, men det var dengang noget man gjorde for at slå fred mellem stammer. Dette var også noget man praktiserede i Europa på dette tidspunkt. Når man bliver gift ind i forskellige stammer, sikre man fred idet man forenes.
Derudover var der mange kvinder som ville giftes med muslimer idet at kvinden fik helt nye rettigheder. Hun havde ret til at arve(selv i Europa var dette uhørt om, i England som var et af de førende lande i Europa kunne kvinden ikke arve, tværd imod blev kvinderne også givet væk som arv) og man tog hensyn til kvindens seksuelle lyster(Inden mente man ikke at sex også var for kvinden, men at det kun var manden som havde lyster). Kvinden fik også en hel ny værdi. Inden araberne blev muslimer var kvinderne meget undertrykte, mange begravede sine døtre som spæd fordi man synes at sønnerne var mere værd. Dette ændrede sig dog med Islam. Deres profet Muhammed sagde også "den bedste af jer (til hans efterfølgere) er den som er bedst mod sin kone". Derudover fik kvinderne jo også at vide at mænd og kvinder er lige i Guds øjne. Undskyld, har en tendens til at gå ud af en tangent, men håber ikke du har noget imod det, det er nemlig et vildt spændende emne, havde om det i 2. g.
Håber det var svar nok, du skal bare skrive hvis der er andet du går og spekulerer over.
Svar #12
06. juni 2010 af emma444 (Slettet)
Jamen mange tak for svaret! :) Det er helt i orden at du gør det langt, jo mere jo bedre for min side af, og du får måske også lige repeteret din viden igen, så det er jo godt ;)
Nu har jeg heldigvis fået stablet en hel fremlæggelse på benene, og med inspiration fra det du har skrevet, så tak for det. Men jeg har lige et sidste emne, nemlig hvordan fremtiden vil se ud. Jeg tror måske at kvindestillingen vil blive bedre i takt med at kvinder langsomt får lært at sige fra og stå ved deres egne holdninger. Da der er meget modstand mod dette, især fra den vestlige verden, vil de Arabiske lande måske også blive påvirket og mere globaliseret af den vestlige verden og dermed langsomt komme ud af det, og blive mere demokratiske. Hvad tror du? :)
Det allersidste punt er perspektivering. Har du evt. nogle forslag til hvad jeg kunne perspektiverer dette emne med?
Mvh. Emma
Svar #13
06. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Uha, den er svær.
Hvis man ser den arabiske verden som en helhed, tror jeg at den ændre sig lige så meget som den vestlige verden. Se f.eks. som Emiraterne (Dubai) som eksempel, som på flere punkter står i stikken for den udvikling der sker i hele den vestlige verden. Lige som der er nogle fra vesten som tager til Øst Asien for at flygte fra den vestlige "tomhed" og dermed tage på en åndelig rejse, er der også nogle muslimer som ikke vil være en del af den materialistiske verden. De vil selvfølgelig gøre sit for ikke at blive ændret til det de mener, er en dårlig og tom måde at leve på. Du kunne f.eks. perspektiverer til Dubai.
Har ikke rigtig mere at sige, men håbr du kan bruge det.
Held og lykke.
Svar #14
06. juni 2010 af emma444 (Slettet)
Okay, så du tror at fremtiden vil være, at landene enkelvis vil ændre deres land til den måde de syntes er et godt land på? eller jeg forstår dig ikke helt? ;)
Svar #15
06. juni 2010 af Becky4 (Slettet)
Største delen vil nok ændre sig i samme retning som den vestlige verden, men der er måske små områder som vil gå mod strømmen. Det er der jo altid, og dette er ikke nødvendigvis negativt, da det udstråller selvstændighed/ og reflektion i sedet for at følge blindt.
Jeg tror dog at det bliver svært for disse små grupper, da USA har en tendens til at blande sig, når folk ikke ønsker at leve på samme måde som dem, tag f.eks. Somalien som eksempel. Hvis befolkningen ønsker ledere som USA er uenig med, går der ikke længe før USA står klar med deres våben. Det er jo heller ikke så mærkeligt da USA i øjeblikket er den eneste supermagt. Jo flere som lever på samme måde, desto mere magt.
Det er det jeg tror, men det vil femtiden jo vise : )
Skriv et svar til: Tekster omkring kvindestillingen i de Arabiske lande
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
