Matematik
Hvad menes: vis, at delta y er proportional m. delta x
Hej :-)
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, der er nogle, der kan svare på:
Hvad menes der, når der i en eksamensopgave står følgende: Du skal for lineær vækst vise, at Δy er proportional med Δx ? Jeg har en idé om, at jeg skal bevise formlen for hældningskoefficienten a, men det er måske helt forkert opfattet :-)
Svar #2
08. juni 2010 af AMelev
I dette tilfælde er k nok bedre kendt som a , k = a, hvor a er det y vokser (fra b), når x voker 1 (fra 0).
Du skal altså vise (via ensvinklede trekanter), at Δx=a·Δy og dermed, at a = Δy/Δx , så din opfattelse er korrekt.
Svar #3
09. juni 2010 af majhes (Slettet)
Mange tak for jeres svar! Jeg forstår dog ikke helt, hvordan jeg skal vise det vha. ensvinklede trekanter, kan I give mig en nærmere forklaring? Når jeg før har skullet vise formlen for a, har jeg gjort det nogenlunde sådan her: (kopieret fra et andet sted på dette forum)
y = ax +b
hvor a og b er konstanter, og x er den uafhængige variabel, mens y er den afhængige variabel.
Hældningskoefficienten a er liniens hældning, og findes ved fra formlen:
(y2-y1)/(x2-x1) = a
hvor (x1,y1) og (x2,y2) er punkter på linien.
For at bevise dette sætter vi de to punkter ind i hver sin ligning, og isolerer b i hver ligning:
y1=ax1+b
y1-ax1=b
y2=ax2+b
y2-ax2=b
så sætter vi de to udtryk for b lig hinanden:
y2-ax2=y1-ax1
Dernæst samler vi de led hvor x indgår på vensre side:
y2-y1=ax2-ax1
Herefter sættes a uden for en parentes, og denne parentes ganges over på den anden side:
y2-y1=a(x2-x1)
(y2-y1)/(x2-x1)=a
Skal jeg også vise, at Δx=a·Δy (og hvordan skal det gøres?) eller skal jeg kun vise a = Δy/Δx ?
Svar #4
09. juni 2010 af AMelev
OK, sådan kan det også vises, og nu er du næsten i mål.
Δ betegner generelt tilvækst, så Δx er tilvæksten i x, dvs. at Δx = x2 - x1 og tilsvarende er Δy = y2 - y1. Når du sætter det ind i får du dit sidste udtryk. Så ganger du med Δx på begge sider.
Jeg kan se, at jeg har skrevet forkert i #2. Der skal byttes om på Δx og Δy, så der står Δy = a·Δx.
Dvs. at k fra #1 er 1/a og ikke a, som jeg skrev. Så giver det forhåbentlig mere mening for dig.
x og y er proportionale betyder, at forholdet mellem dem er en konstant, og det har du jo vist, gælder for Δx og Δy.
Δy/Δx = a og Δx/Δy = 1/a
Skriv et svar til: Hvad menes: vis, at delta y er proportional m. delta x
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
