Fysik

Astronomi opgaver (svær)

14. juni 2010 af hihihej (Slettet)

Hej Jeg har fået 3 opgaver og kan virkelig ikke finde ud af dem :S .. Nogle som måske kan hjælpe mig?

De kan findes her: http://peecee.dk/upload/view/251764
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. juni 2010 af Jerslev (Slettet)

#0: Jeg kan ikke åbne dem - gem dem som .pdf og indlæs dem her i tråden eller skriv opgaverne ind her.


Svar #2
14. juni 2010 af hihihej (Slettet)

På pdf fil:

http://peecee.dk/upload/view/251804
 


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. juni 2010 af Jerslev (Slettet)

#2: Har du selv forslag til opgaverne?


Brugbart svar (0)

Svar #4
14. juni 2010 af Andersen11 (Slettet)

#2 - Prøv at gemme filen som vedhæftet fil her, eller også tag den ekstra tid at definere opgaven her. Ikke alle webservere giver adgang til det link, du angiver.


Svar #5
14. juni 2010 af hihihej (Slettet)

Jeg ved, at det er den første som ikke kan lade sig gøre (men hvorfor ved jeg ikke).

I 1.2 er jeg fuldstændig væk.

og i 1.3 der ved jeg, at der ikke kan være solformørkelse den dag, datoen er vidst nok altid den første søndag efter første fuldmåne. Dvs. der er 7 dage, hvor der ikke kan nå at blive solformørkelse.

Men ellers så er jeg på bar bund.

Vedhæftet fil:sologmåne.doc

Brugbart svar (1)

Svar #6
14. juni 2010 af Andersen11 (Slettet)

#5

1.1 Man kan se den tynde månesegl i dagene omkring nymåne, lige før solopgang (hvis det er lige før nymåne) eller lige efter solnedgang (hvis det er efter nymåne). Den lyse segl peger i retning mod, hvor solen befinder sig (under horisonten). I Figur 1 peger den lyse segl mod punkter over horisonten, dvs solen befinder sig over horisonten; men så kan vi ikke se den tynde månesegl. Figur 2 og Figur 3 er mulige. Seglens hældning i forhold til horisonten fortæller noget om den geografiske placering. Figur 2 er situationen en tidlig morgen kort før solopgang på typisk danske breddegrader, selvom det også kunne være en situation kort efter solnedgang på en tilsvarende sydlig breddegrad. Figur 3 kan være lige før solopgang eller lige efter solnedgang et sted med breddegrader nær ækvator.

1.3 Ved en solformørkelse forekommer måneskiven at være af samme størrelse som solskiven (inden for visse grænser). Heraf kan man slutte, at forholdet mellem månens radius og afstanden fra jorden til månen med god tilnærmelse er lig med forholdet mellem solens radius og afstanden mellem jorden og solen.

Ved begge formørkelser er det månen i sin bevægelse omkring jorden, der indhenter solen eller jordskyggen.

Det er korrekt, at der ikke kan forekomme solformørkelse påskedag. Som du selv skriver, falder påskedag på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påskedag falder derfor aldrig senere ende ca 7 dage efter en fuldmåne, og det skal være nymåne, for at en solformørkelse kan indtræffe, dvs. det skal være ca 14 dage efter en fuldmåne.

Ved en måneformørkelse er det fuldmånen, der glider ind i jordens skygge. Fuldmånen skal derfor være over horisonten for at kunne ses, og da solen og månen ved fuldmåne står diamentralt modsat, må solen være under horisonten. En måneformørkelse kan derfor kun ses om natten.


Svar #7
14. juni 2010 af hihihej (Slettet)

1000 gange tak :)


Skriv et svar til: Astronomi opgaver (svær)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.