Fysik
Fysik under en kollision
Jeg har et spørgsmål ang. de fysiskekræfter der er under en kollision mellem to biler der kører direkte mod hinanden.
Jeg har altid troet at hvis to biler, med samme vægt, kører mod hinanden med 50km/t ville det svare til at man kørte mod en mur med 100km/t.
Det har jeg så lige opdaget ikke passer. (Newtons 3. lov) Faktisk svarer det til at køre ind i en mur med 50km/t
Spørgsmålet er så, hvis to biler med samme vægt, hvor den ene kører 40km/t og den anden kører 60km/t. Hvilken af bilerne vil så blive ramt hårdest? -Eller svarer det til at køre ind i en mur med 50km/t?
Svar #1
16. august 2010 af Erik Morsing (Slettet)
Kraften er det samme som impulsændringen. K=dp/dt, prøv om du ad den vej selv kan løse problemet.
Svar #2
16. august 2010 af DennisDeH (Slettet)
Ad 1) kan løses ved at betragte impulsændringen som Erik Morsing skriver.
Ad 2) Fra Newtons tredje lov får du at kraften som bil 1 påvirker bil 2 med, og som bil 2 påvirker bil 1 med er lige store, men modsat rettet (det må være det der forståes med "rammes hårdest" i min ordbog); F12+F21=0⇒F12=-F21. Et ikke-intuitivt resultat, men ikke desto mindre rigtigt. Det næste skridt er så at betragte om det er en elastisk eller uelastisk kollision, før du kan sige noget om hvordan de derefter bevæger sig.
Svar #3
16. august 2010 af Erik Morsing (Slettet)
En fuldstændig uelastisk kollition af den type varer typisk 1,2 ms. Og så skulle jeg have skrevet det korrekt sådan her:
Kraften er det samme som impulsændringen pr. tidsenhed. Nogle skriver det sådan her dp=F(t)dt, hvorefter der integreres.
Skriv et svar til: Fysik under en kollision
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
