Matematik

Brøker

19. august 2010 af 2uT (Slettet)

a) 1/3 af 3/4

b) 3/8 af 1/4

c) 3/5 af 15

d) 1/3 af 9 3/9

e) 2/3 af 36 1/2

Hvordan løser jeg disse?


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)

a) (1/3)·(3/4) = (1·3)/(3·4) = 1/4

Prøv nu selv med de andre opgaver.


Svar #2
19. august 2010 af 2uT (Slettet)

Altså...

1/3 = 1

3/4 = 0,75

det giver ikke lige mening.


Brugbart svar (1)

Svar #3
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)

#2

Nej, hvad er det du prøver at sige? Hvordan kommer du til 1/3 = 1 ?


Svar #4
19. august 2010 af 2uT (Slettet)

Hov, nej. Det var min fejl...

1/3 = 0,33

Men jeg forstår simpelthen ikke dette: "(1/3)·(3/4) = (1·3)/(3·4) = 1/4"?


Brugbart svar (1)

Svar #5
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)

Det er en regel, man engang lærte i skolen:

"man ganger to brøker med hinanden ved at gange tæller med tæller og nævner med nævner".

Jeg prøvede at stille det op, så den regel blev brugt, og derefter forkortede jeg de to 3-taller ud mod hinanden. Hvis det ikke hjælper, så prøv denne fremgangsmåde: vi har 3 af slagsen "en fjerdedel" -- det er, hvad 3/4 betyder. Tager vi nu een tredjedel af det, har vi 1 af slagsen "en fjerdedel" tilbage, altså 1/4. Sagt på endnu en måde: En tredjedel af 3 pizzaer er lig med 1 pizza -- hvor "pizza" bare var et dæknavn for "en fjerdedel".

Og du har ret, man kunne også skrive det

0,33333*0,75 = 0,25 (prøv det selv på lommeregneren).


Svar #6
19. august 2010 af 2uT (Slettet)

Det vil sige... "man ganger to brøker med hinanden ved at gange tæller med tæller og nævner med nævner".

1/3 af 3/4 =

1 * 3 = 3

3 * 4 = 12

= 3/12?


Brugbart svar (1)

Svar #7
19. august 2010 af Andersen11 (Slettet)

Ja, det er korrekt, og det kan så forkortes til 3/12 = 1/4 .


Skriv et svar til: Brøker

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.