Hjælp til konklusion og måske rettelse

OPGAVEFORMULERING:

Du skal skrive en litterær artikel om Ved Højer Sluse af Peter Adolphsen og vandrehistorien.
Du skal skrive om forskellige måder at fortælle på. Du skal karakterisere fortælleformen i begge tekster og diskutere genrer.
Du vil blive bedømt på din evne til at lave en dybdegående analyse af teksterne og til at lave en struktureret gennemgang i din analyse, så sørg for at lave en disposition og at få alle delelementerne med.
Du må selv finde på en overskrift, husk at den også er en del af strukturen.
Dette spiller også ind på længden af din artikel, 3 sider er minimum.

MIN AFLEVERING:

Fortællerformen og genren
Hver dag fortæller vi hinanden historier, ved f.eks. at fortælle hvad der er sket i weekenden til festen hos en ven. Vi undlader at fortælle hele situationen, og fortæller kun det vigtigste og præcist.
Der findes utallige mange måder at fortælle, en fortælling på. Fortællemåden tilpasses altid efter fortællingens hensigt til læseren.
Dermed vil jeg i det kommende ligge ud med at tage fat i fortællingerne en anonym vandrehistorie og Ved Højer sluse og se på fortællerformen og genren i begge tekster.
En vandrehistorie er en historie som er blevet fortalt fra mund til mund. Dette kan være en sand eller usand historie, og hver fortæller pynter alligevel lidt på den.
Vandrehistorier er usædvanlige historier og en stor del af hverdagen for de fleste, selvom de færreste nok egentlig er opmærksomme på dette.
Vi mennesker har den effekt at vi hører historien med stor interesse, og derefter tænker vi over at det jo bare er noget vi har hørt fra nogle, som har hørt det fra andre, og dermed er det jo ikke nødvendigvis at historien er sand.
En anonym vandrehistorie, er en moderne vandrehistorie, der er indsamlet og udgivet af Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaard i Tid til fortælling, 2003.
Den handler om to unge fyre som samler en ung pige op i et stormvejr, da mobiltelefonen er gået ud (af strøm). Pigen fortæller dem at hun og hendes kæreste har været ude for en trafikulykke, og de må derfor hente hjælp til hendes kæreste, da han sidder fastklemt.
De unge fyre kører hen til den adresse hun har opgivet. Men da de når hen til adressen er hun sporløst forsvundet fra deres bil.
De to fyre beslutter sig for at opklare mysteriet og banker derfor på døren til pigens hjem. En ældre kvinde lukker døren op, og fyrene fortæller hvad der er sket.
Den ældre kvinde beslutter sig for at lukke dem ind, og indenfor opdager de et billede af en pige som de kan genkende.
Den ældre kvinde fortæller dem at det er hendes datter de har set og snakket med. Datteren dødede nemlig i en bilulykke for 10 år siden, netop det sted hvor de havde samlede hende op. Samt er det ikke første gang hun har vist sig på den måde.
Der bliver gennem historien forsøgt at skille sig af med læserens tanke om at det nok ikke er en sand historie. Ved at der bliver argumenteret for at de var to fyre om oplevede denne hændelse, må historien være sand.
Sådan en slags vandrehistorie kan sagtens have en lang levetid, da der står hvidt på sort at der var to fyre – ”vidner” som var en del af historien.
Flere steder i historien er der lagt en spænding, ved f.eks. at bruge citatet; ”Regnen pisker mod forruden, og det er svært at se mere end ét par meter frem”. Man kan se handlingen for sig og høre lyden af regnen som pisker mod forruden.
Ved at skrive ”Pludselig fanger lyskeglen en ung pige, der står midt på vejen. Hendes tøj driver af vand, hun er bleg og virker forvirret” holder man åndedrættet i et sekund, da man for sig selv pludselig kan se pigen i mørket.
Sproget i historien er ganske enkelt, med almindelige udtryk. Den første vending som bliver brugt er; ”Det er en mørk og regnfuld aften”. Ved at høre denne sætning reflekterer man strakt til noget uhyggeligt.
Ved brug af denne sætning bliver den uhyggelige stemning skabt og man sidder nu som læser klar med en forventning om noget uhyggeligt snart vil finde sted igen.
Da lyskeglen fanger den drivvåde unge pige i midt i stormvejret, bliver læserens forventning tilfredsstillet. Da hun så beder om hjælp og de unge fyrer finder ud af at deres mobiltelefoner er løbet tør for strøm, ved læseren nu at der vil ske noget mystisk.
Ved f.eks. at bruge sætningen ”Regnen pisker mod forruden, og det er svært at se mere end et par meter frem”, bliver der skabt den stemning og det billede, at det virkeligt er et rigtigt uhyggeligt vejr at være ude i. Mørket og regnen for billede til at blive endnu stærkere og uhyggeligere, samt får man det billede af at der måske også er lidt tåget.
Da fyrene opdager at den unge pige på bagsædet pludselig er forsvundet uden at efterlade spor, bliver situationen mystisk og historien når sit klimaks. Dog sidder man stadig som læser med den tankegang om det overhovedet kan lade sig gøre.
Ved nedtoningen, når fyrene får opklaret mysteriet ved at banke på pigens dør og få fortalt historien af pigens mor, får læseren falsificeret at selvom der er to vidner i fortællingen er fortællingen ikke sand. Dermed kan det måske være en myte eller som det er påpeget en vandrehistorie.
Peter Adolphsen er en dansk forfatter. I 2000 udkom hans værk, Små historier, hvor han bl.a. har skrevet ”Ved Højer sluse”.
Vi befinder os i Højer i det sydvestjyske i 1976, og den unge bagerlæring, Alfred Erling Larsen, har gjort sig klar til at hænge sig selv, fordi hans forlovede, Karen Margrethe Nielsen, er død efter at have slugt en bordtennisbold.
Alfred vil slutte sit liv med et par sidste ord. Imens han tøvede for længe med at finde de sidste ord, bryder kysten sammen pga. stormfloden og dermed når vandet ind i bageriet og redder Alfreds liv.
Alfred prøver i denne historie at tage sit eget liv ved at tage sin skæbne i egen hånd, men det lykkedes ikke for ham, da det alligevel bliver skæbnen som redder ham.
Dette er en historie som er inspireret af andre velkendte romantiske fortællinger, hvor kærligheden bliver sat højest og personerne ikke kan leve uden sin elskede.
Det samme ser vi i Adolphsens historie, da Alfred ikke kan forestille sig et liv uden sin forlovede, og derfor gerne vil følge sin elskede i døden og tage sin skæbne i egen hånd.
Det interessante ved denne historier er måden den er blevet skrevet på. Adolphsen formår at give læseren utrolige mange oplysninger på relativt få sætninger.
I første halvdel når Adolphsen at fortæller om hovedpersonen, hvor han er, hans situation, hvordan vejret er og hvad der er sket, i kun én sætning.
Historien er opbygget på fem sætninger, hvor den første sætning indeholder omkring 49 ord. Dette gør teksten svært at læse, da man skal læse hurtigt og man mister hurtig pulsen.
En historie kan fortælles på forskellige former.
I vandrehistorien ser man en mundtlig fortællerform, da en vandrehistorie bliver fortalt fra mund til mund og i sidste ende kan skrives op.
I historien ses en 3. personfortæller og dermed kan en ydre synsvinkel også ses, da den objektive fortæller også er med til at beskrive alt gennem handling. Der finder også en dialog sted mellem pigens mor og fyrene, men fyrenes dialog er indirekte da der ikke står hvad de siger.
Desuden er en beretning anvendt som fortælleform, da det er en begivenhed som to fyrer, har været en del af.
I Ved Højer sluse ser man en fortællerform som er ret objektivt. Igen ses en 3. personfortæller i handlingen, men der ses også en indre synsvinkel, da fortælleren kender til Alfreds tanker. Dermed ses en alvidende synsvinkel.
Samt er der blevet anvendt en beskrivelse som fortælleform, da hovedpersonen, hans situation, hvor han er og hvad der er sket, bliver beskrevet i én sætning.
En genre er en af flere kategorier som fremstillingsformerne inddeles. Bl.a. inddeles vandrehistorien ind i en gammel litterær genre, som kaldes for en vandrehistorie.
En vandre historie kan sagtens være en usand historie som er startet af en anonym person og spredt ud til verden gennem videre fortælling. Men denne vandrehistorie opbygger troværdigheden ved at bruge to personer i stedet for en. Men da man til sidst får opklaret mysteriet er det svært at tro på, at historien kan være sand.
Denne vandrehistorie kan sagtens være en myte, da pigen forsvinder uden at efterlade spor. Men som historien er blevet bygget op er man ikke et sekund i tvivl om at der tale om den kulturelle genre, nemlig gyser.
Det gennemgående træk ved gyser er; vi kender dem alle sammen, de skræmmer os måske for en kort tid, og så fortsætter livet som intet var hændt.
Ved Højer sluse kan sagtens også være en vandrehistorie, da den lange sætnings effekt kan få spændingskurven til stige.
Men Ved Højer sluse er en meget kort skønlitterær prosa og dermed også epik.
Da man kender til forfatteren, og ved at han har skrevet værker ”små historier” med små noveller, er der ikke tvivl om at Ved Højer sluse også er en kort novelle.
Det er en fiktiv fortælling som strækker sig over en nogle timer, og indeholder kun et handlingsforløb.
Der findes en lang række af genrer. Genrer kan deles op i to hovedkategorier, nemlig sagprosa og den skønlitterære genre.
Sagprosa er de tekster, hvor forfatteren beskriver virkeligheden. Sagprosa kaldes også for nonfiktion (=ikke opdigtet).
Sagprosa tekster kan bl.a. være journalistisk, fagbogsartikler, kronikker og essays.
Skønlitterære tekster er det modsatte af sagprosa, da de skønlitterære tekster også kaldes fiktion (=opdigtet). Eksempler på skønlitterære er romaner, noveller, eventyr, science fiction, dramatik, digte og kortprosa. Disse er tekster hvor en forfatter ar opdigtet indholdet.