Dansk

Spørgsmål

01. november 2010 af JustMyName (Slettet)

Hej, jeg skal tage et interview med to andre om en kvinde, der ejer en nyåbnet frisørsalon. Vi har godt og vel næsten lidt over 10 spørgsmål at stille, og er tomme for idéer. Har I nogle gode spørgsmål, der kunne være interessant at stille kvinden? Og hvis der er nogle spørgsmål, som kunne formuleres "bedre" eller lyder håbløst, er jeg åben for det.

Spørgsmål til frisøren
Hvorfor valgte du at være frisør?
Hvad er idéen bag salonen?
Hvad er målet med salonen?
Hvornår blev salonen åbnet?
Hvorfor åbnede du en salon i Tilst?
Hvem arbejder her?
Hvilket køn klipper du?
Hvad koster det?

Spørgsmål til kunder
Hvorfor vælger I at blive klippet her?
Synes du prisen passer?
Hvad er en køn frisure?
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

 Sp.mål 2 og 3 er nok ikke særlig relevante eller interessante eller er, kort sagt, alt for selvindlysende..


Svar #2
01. november 2010 af JustMyName (Slettet)

 Okay, tak for dit indlæg - har du forslag til spørgsmål, hvad vi ellers skal spørge om? :-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. november 2010 af yzu37yaj (Slettet)

Jeg ville os sige spørgesmål 2 & 3 er ikke særlig interessante.


Brugbart svar (1)

Svar #4
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

Forslag:

Har du tænkt over sundhedsrisikoen ved at arbejde som frisør ?  dvs. faren fra giftige dampe og væsker.

Har du tænkt over det fysiske pres det er at skulle stå op hele dagen ?

Hvilke karakteristiske  kundetyper møder du i din forretning ?

Kan du lide at sludre med en kunde under arbejdet ?


Svar #5
01. november 2010 af JustMyName (Slettet)

Tusind tak, Stygolius. :-) Gode spørgsmål, men er de to første samt den sidste ikke "lukkede spørgsmål"? Andre der har noget? Det skal lige siges, at I skal komme med dem nu for interviewet sker allerede imorgen. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

 Selv tak, -----nej, det synes jeg da ikke. Det er da ikke ja-nej  spørgsmål. Der er da rige muligheder for den interviewede til at  udbygge sine svar.


Brugbart svar (1)

Svar #7
01. november 2010 af Miibi (Slettet)

Jeg ville nok vælge en mere "personlig" vinkel på det. Du spørger meget ind til de "hårde facts" omkr. salonen, ting som jeg ikke vil mene er interessante i interview-sammenhængen - det er noget, du kan præsentere i en faktaboks eller som baggrundshistorie.

Dit første spørgsmål er fint. Ville nok formulere det noget i retningen af:

Har du altid villet være frisør (eller: Hvad drømte du om at blive, da du var barn?)
Hvad tiltrak dig ved frisørfaget?
Levede jobbet op til dine forventninger? (Hav evt. opfølgende spørgsmål klar, hvis hun svarer ja/nej)
Hvad fik dig til at tage springet og starte din egen forretning?
Hvilke udfordringer har det budt på, at starte sin egen forretning?
Hvordan er stemningen på arbejdspladsen?
Oplever i nogensinde "skøre" eller sjove kunder?

Mere i den dur.

ja, jeg kan godt se, at jeg lægger op til et meget positivt interview, hvor hun kan fortælle alle sine "warm and fuzzy"-historier, men jeg synes egentlig ikke, at det er noget skidt. Det er da en klassisk interview-stil, som man finder i hvert eneste dameblad.


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

 Mon artikler i et dameblad er noget at anbefale ????????????????????????????????

Poppede, ",menneskelige", dvs. tårepersende spørgsmål kan man passende holde inde i disse underklassepublikationer.

...............Hvad med at spørge: "Hvordan føler du det at vær frisør "  ?????????


Brugbart svar (0)

Svar #9
01. november 2010 af Miibi (Slettet)

Du er da så evigt grov, Stygotius.

Ja, for en 9. klasses elev, synes jeg faktisk, at det er et stort skridt fremad at gå fra indlysende faktaspørgsmål til noget med mere kød på. Ja, sure, det mest ambitiøse er da bestemt kritisk journalistik - hvilket selvfølgelig indebærer det problem, at folk har en tendens til at blive temmelig vrede over den slags. Jeg mener faktisk, at i læringsøjemed, er det meget fornuftigt at starte med et ikke-kritisk portræt, hvor folk er venligt indstillede og derfor gør sit bedste for at give gode svar, end det er at starte med et kritisk interview, hvor folk er afvisende og man skal hale alt ud af dem.


Svar #10
01. november 2010 af JustMyName (Slettet)

Tusind tak for dit indlæg, Miibi. Virkelig brugbart, thumbs up!

Jeg er åben for flere indlæg. Vores artikel skal ligeledes være humoristisk, så "humoristiske" spørgsmål et eller andet er jeg åben for. Men ellers gerne flere interessante spørgsmål. 

Jeg tænker videre på flere spørgsmål, i henhold til dit fine indlæg, Miibi. :-)


Brugbart svar (0)

Svar #11
01. november 2010 af Miibi (Slettet)

- og for at folk ikke skal tro, at jeg også er grov, mente jeg "sure" på engelsk. Jeg forsøgte ikke at kalde dig sur.


Brugbart svar (0)

Svar #12
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

 Jamen, så lad os da bare lære eleverne en uge- eller damebladsstil. Så skal de nok blive taget alvorligt.

Lad os endelig ikke give dem en forståelse af kvalitet. Længe leve poppen !

Morten Korch har ikke levet forgæves.

Fordi Justmyname går i folkeskole, er der nok ingen grund til at spise hende og andre af med seminariekvalilteten.


Brugbart svar (0)

Svar #13
01. november 2010 af Miibi (Slettet)

Jo, det er der da :)

Som sagt starter man i den lette ende med alting. Folkeskole-dansk har ikke ret meget at gøre med gymnasiedansk, og de begreber, man lærer i gymnasiet piller man fra hinanden og erstatter med andre metoder på universitetet.

Hvis du ikke tror på, at man bygger undervisning op på den måde, så vil jeg da foreslå at du studerede emnet. Man har opbygget undervisningen på denne måde, fordi de fleste eksperter er enige om, at det er den måde folk, som de er flest, lærer på.

Jeg respekterer skam, at du har din egen opfattelse af, hvordan folk lærer bedst. Jeg beder dig bare om at respektere min opfattelse også og ikke latterliggøre den, på den måde, du har gjort i dit første svar til mig. Specielt, fordi min holdning faktisk ligger meget tæt op ad de anerkendte metoder, og fordi jeg derudover har en hel del erfaring som underviser og tutor og altid har gode resultater uanser hvor håbløse eller gode mine elever er. Jeg mener således, at mine holdninger sagtens kan forsvares.
- og selvom de ikke kunne det, synes jeg stadig, at folk skal have ret til hver deres holdning uden at blive latterliggjort. Også jeg.
Jeg mener faktisk ikke, at jeg har latterliggjort din tilgang, selvom jeg har været temmelig uenig med dig. Det ville være rart, hvis du udviste samme takt og tone.
Ja, jeg kan jo ikke tvinge dig til hverken at mene det samme som mig eller tale til mig på den måde, jeg ønsker - og heldigvis for det da. Hvor trist og unuanceret ville verden så ikke være?

Jeg vil dog sige, at jeg ikke ønsker at svare yderligere på dine indlæg, så længe de er skrevet i en aggressiv tone. Jeg forventer ikke, at jeg aldrig bliver modsagt, og jeg vil da gerne debatere læringsstrategier, hvis blot tonen er en anden.

Jeg må nok sige, at denne her slags debat (skænderi, ville jeg nok kalde det) finder jeg frugtesløs, og "hvorfor skulle jeg lade mig spise af med en debat af dén kvalitet"? :)

Hav en god aften :)


Brugbart svar (0)

Svar #14
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

 Med "seminariekvalitet" mener jeg useriøsitet, overfladiskhed, amatørisme, poppet indstilling, mangel på kvalitet.

 99 % af danske folkskolelærere i sprog (dansk, engelsk, tysk) er ukvalificeret til deres arbejde.


Brugbart svar (0)

Svar #15
01. november 2010 af Miibi (Slettet)

hehe, ja kvalificerede lærere er bestemt ikke en selvfølge, det vil jeg gerne være så evigt enig med dig i. Jeg har selv meget dårlige erfaringer med en del folkeskolelærere, der aldrig skulle have haft lov at nærme sig et barn. Jeg vil dog sige, at jeg også har mødt gode og bestemt kompetente lærere, så i mine øjne finder jeg 99% lidt højt sat.

Som jeg oplever det, vil du gerne have, at man lærer det "rigtigt fra starten". Hvad jeg vil postulere er ganske simpelthen, at man skal kravle før man kan gå, for nu at benytte et billedligt eksempel. Og i mine øjne kræver dette ifht. danskfaget, at man lægger ud med nogle genrer, hvor man ikke opnår denne kvalitet, simpelthen for at øve sig. Essays, noveller... Hvad skal man bruge det til i det lange løb? Rent danskfagligt er det teori, analyser og grammatik, du kommer til at arbejde med på højere niveau i faget dansk. Essays og dårlige noveller, der når op på ude-og-hjemme niveau at best er, som du siger, rent pop. Det samme med disse "warm and fuzzy"-portrætinterviews. Jeg er fuldstændig enig i, at det langt hen ad vejen er pop, vi lærer i gymnasiet og i særdeleshed i folkeskolen. Hvad jeg mener er dog, at det er udviklende for elevernes færdigheder at få lov til at øve sig i disse knap så krævende genrer, og at denne træning letter deres læring, og giver dem bedre forudsætninger for, at lære "kvalitativt" arbejde i sidste ende.
 

Jeg mener, at fx ved at skrive disse elendige folkeskolenoveller, lærer man at strukturere stof, man udvikler sin formuleringsevne osv. På samme måde mener jeg, at ukritiske portrætinterviews kan give en forståelse af, hvordan man stiller åbne spørgsmål, det kan lære en, at stille opfølgende spørgsmål, og det kan lære en at behandle interviewet. Ting, som man også skal bruge, når man laver kritiske eller dybdeborende interviews, men uden den ekstra sværhedsgrad, at den interviewede ikke har lyst til at svare. Når man laver den slags interviews er det bare så meget mere krævende, og hvis man stadig er på et stadie, hvor man primært opstiller lukkede spørgsmål, tror jeg simpelthen, der er en for stor udfordring. Det er, i mine øjne, lidt at springe fra punkt 1 til punkt 3, og glemme alt om punkt 2.


Brugbart svar (0)

Svar #16
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)

 Den typiske seminarieånd siger: "Du må godt interessere dig for noget, men helst ikke for meget."

Allerede Emma Gad skrev at man ikke burde stå for længe foran et billede på et museum, men skulle sørge for at gå videre efter et øjeblik..


Skriv et svar til: Spørgsmål

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.