DANSK STIL, vedr. mine associationer vedr. høflighed.

Hej, jeg vil bare lige hører om der var en eller anden her inde, som kunne tænke sig at kigge min stil igennem?

jeg har afleveret det, men jeg er aligevel usiker om den lægger på et 9 kl.'s niveau?

Bare en kort lille mening omkring den, vi være super :-)

ER HØFLIGHED EN BY I RUSLAND?

Som udgangspunkt, vil jeg starte med at rose Lars Hedebo Olsen for hans fremragende og velformulerede artikel. Hvor jeg synes, at han let og enkelt formår, at udvise en såkaldt let afslørende argumentation for, hvilket vigtigt hverdagsbegreb vi dansker, her nu om dage har glemt alt om at værdsætte og forstå – og hvor der ikke børs sættes spørgsmålstegn ved problematikken.
Da de realistiske historier i artiklen gør, at artiklen fremstår opsigtsvækkende, som efterfulgt gør, at han lynhurtigt får solgt sit budskab, da det er noget de fleste af os danskere kender til, har været udsatte for, eller involveret i, en til flere gange. Derfor kan jeg ikke afvise, at ingen af os er uskyldige i denne her forbindelse – fordi det er tværtimod det vi ikke er! Overordnet har jeg derfor valgt, at give budskabet titlen ”Danskernes forglemmelse på et betydningsfuldt hverdagsbegreb”.

Hvorfor prøver vi, at undgå korte samtaler i brugsen med en anden fremmede? Er det fordi vi selv mener, at vi er blevet alt for ”fine” til at skulle indgå en dialog med den anden pagt? Eller for den sags skyld at hilse? Jeg har ret ofte selv været viden til, at der tit nede i det lokale supermarked, er folk, der forsøger at indgå en, eller indgå i samtale, men som for det meste altid bliver afvist, uden en begrundelse? Reelt vil man således blive betegnet for at være ”uhøflig”, men jeg er nu ikke helt sikker på, at man selv er enig i det. Fordi der går trods alt ingen lov på, at man skal fremstå som en høflig og venlig person over for andre. Man kan jo sige, at dette er noget man selv bør tage stilling til, om man vil være, eller ej. Hvis man så vælger ikke at være den høflige (dvs. den ligegyldige), så bør man jo heller ikke regne med, at andre udviser høflighed over for en, som man måske ønsker? I bund og grund, handler det jo om at opnå et slags gengæld fra den anden pagt. Hvis man så ellers vælger at fremstå, som den høflige. Hvis vi så skal komme tættest ind på nedskrevne regler vedr. høflighed, så vil jeg nok antyde at det er ”takt og tone”.

Men får at få hverdagen til at glide lettere, så er det nok den bestemte løsning, i hvert fald hvad jeg vil anbefale. Jeg er selv typen, der går ind for høflighed og venligheden. Jeg kan dog ikke lægge skjul på, at det er noget jeg godt selv kan lægge, og rode med engang imellem. Men som man siger ”øvelse, gør mester”, men alligevel lægger der en lille uskyldig fejl i ordsproget. Det kommer jo helt an på hvordan man udføre noget? Er din attitude positiv? Tager du stilling til dit kropssprog osv? Dette bør man tage hensyn til, inden man starter med at brokke sig over andre, og deres ulemper.

Dette kan ret ofte give en slags irritation i mig, når man selv altid forsøger og går ind for at være høflig, men at der alligevel ikke opstår det samme gengæld? Man kan blive ved med at diskutere dette, men uden at komme frem til en konkret og relevant løsning. Dette skyldes nok, at vi er vidt forskellige, men alligevel synes jeg ikke man skulle bruge dette som en undskyldning.
Da man som udgangspunkt, kunne lærer fra hinanden. Arve høflighed fra et andet menneske, og så tag ved lærer? Men ulempen hænger der stadig.. fordi høflighed er vidt forskelligt fra land, til land.. Dette gælder også de forskellige miljøer i Danmarks samfund. Der findes uden tvivl INTET samfund i hele verden, som er og altid vil forholde sig problemfrit, og hvis der så skulle være tale om et, så vil jeg antage det som en myte. Alle samfund i verden, er afhængige af problemer, men man kan godt skabe et mindre problemfrit samfund, det kan jeg ikke afvise.. men det kan aldrig lade sig gøre at skabe et komplet problemfrit samfund. Selvom det er noget vi alle ønsker og går ind for. Medmindre alle og enhver (dvs. folket) gennemgår en permanent forandring, hvilket man ikke skal regne med at se noget til i løbet af dette århundredes forløb..

Det indebærer ikke, at man blot tager hensyn omkring sit kropssprog, samt attitude. Men livssynet har faktisk den vigtigste betydning (det er den vi burde tage stilling til i stedet for at rette på hinanden konstant). Det kan godt være man selv mener at adskille sig fra andre, er den bedste måde at komme frem i livet på. Men dette er jeg tværtimod ikke enig i, dog kun i visse situationer.
Så kan man stille sig selv spørgsmålet ”Jamen, hvad har det med takt og tone at gøre?”
Det er her det hele begynder, med at folk vil stille spørgsmål, som dette ”hvorfor skal jeg opfører mig ordentligt, og hvorfor i alverden skal jeg takke for mad og andre ting?” Her vil jeg anslå, at det handler om en forkælelse (i dyr klasse). Flere og flere børn i dagens Danmark, får stort set ALT serveret på et sølvfad, uden at yde for noget. Det udvikler sig til, at man efterhånden glemmer, at være taknemmelig (sige tak) – hvilket helst bør undgås. Som et ordsprog siger ”Jo mere man får, desto mindre er man taknemmelig.” Og jeg er sikker på, at de fleste unge kender denne her tanke, eller har været udsat for noget lign. For det har stort set alle unge, det kan jeg lige så godt slå fast. Der findes dog en del, som yder for MEGET (forstå mig ret), uden at nyde ligeså.
Der er én ting, jeg synes vi alle skulle være taknemmelig for, det er at vi bor i sådan et frit og demokratisk land – hvor vi rent faktisk får serveret en del på et sølvfad (hvis man tager stilling til andre u-lande). Det at du frembringer og viser din tilfredsstillelse over for andre, får kun andre mennesker i bedre humør. I denne her sammenhæng, kunne det måske være, at skrive et takkebrev til statsministeren eller dem der også har haft en vis indflydelse, på at lukke op til sådan et samfund, man sjældent ser – som også er særdeles svære at konkurrer med. Men angående det med takkebrevet, så tror jeg ikke der er mange mennesker der tænker over at skrive et, de fleste er meget efter læserbreve, hvor de beklager sig gang på gang (især når det handler og samfund og miljø). Måske handler det om, at man tager ALT for meget forgivet? Selvom alle mener, at det kun er folk der er velhavende, der er snobbet. Men her er jeg uenig. Jeg mener at vi alle er forkælet, på forskellige punkter, det er bare klasserne der adskiller os.

Jeg vil gerne konkludere med at sige, at høflighed er et bredt emne (meget bredt). Jeg vil nok betragte, at ordene: taknemmelighed, gavmildhed, venlighed og god moral er nøgleordene for høflighed. Det ord der konkret forbinder høflighed, vil jeg nok mene er ”tak”.
Det har været noget af en udfordring, at skrive denne her stil – da man skulle lægge sig nogle anderledes tanker (end normalt) omkring emnet. Jeg kan godt lide, at sidde og tænke meget over noget, dernæst så skrive mine tanker ned – på en eller anden måde, så konkurrer man med sig selv (hvilket jeg synes er meget sjovt), styrker sin motivation omkring det at skrive stile, hvilket jeg selv mener jeg er blevet meget bedre til.
 

ps. er den for lang, kort eller neutral?