Matematik

Fase (trigonometriske funktioner)

11. december 2010 af bemil (Slettet) - Niveau: A-niveau

Er der nogen, der kan fortælle mig hvad fase er?

Jeg skal bruge det til en opgave jeg er ved at skrive, men det er svært at finde materiale om 


Brugbart svar (2)

Svar #1
11. december 2010 af mathon

              u = A·sin(ω·t+φo)            hvor (ω·t+φo)   er fasen


Svar #2
11. december 2010 af bemil (Slettet)

Lad mig se om jeg har forstået korrekt... 

ω er vinkelhastigheden. Altså solen har en vinkelhastighed på 2*pi radian pr. døgn. Korrket?

t er tiden, ikke? Men hvilken enhed. I eksemplet med solen, ville t så normalt være antal døgn?

φo ved jeg ikke hvad er. Kan du forklare?

A er vel radiusen. Eller i hvert fald forholdet mellem enhedscirklen og det gældende eksempel, ikke?


Brugbart svar (2)

Svar #3
11. december 2010 af mathon

        ω·t+φo     er en skalar
da
       ω har enheden  døgn-1     og φo er en dimensionsløs konstant
 


Svar #4
11. december 2010 af bemil (Slettet)

Det forklarer mig overhovedet ikke hvad fasen er. Hvis du vil hjælpe mig, bliver du nødt til at tale et sprog jeg kan forstå i stedet for at indføre flere begreber jeg ikke har lært.


Brugbart svar (2)

Svar #5
11. december 2010 af Andersen11 (Slettet)

#4

Fasen er argumentet til den trigonometriske funktion. I dette eksempel vokser fasen lineært med tiden t. I løbet af tiden 1/ω vokser fasen med 2π .

Du kan jo selv lette kommunikationen ved fra starten at beskrive den problemstilling, der har givet dig anledning til at stille spørgsmålet.


Svar #6
11. december 2010 af bemil (Slettet)

Jeg skal bare komme ind på det i forbindelse med trigonometriske funktioner. Andet har jeg ikke fået at vide.

Problemet er at det eneste jeg har fundet i de 7 bøger jeg har lånt på biblioteket er disse to sætninger:

Retningsvinklen φ=ωt+φo kaldes fasen eller fasevinklen; φo er begyndelsesfasen.

Wikipedia (og google) har heller ikke meget om det.

Du kan ikke give en kort pædagogisk forklaring, evt. sammen med et eksempel på benyttelse?

Min første tanke var at fasen var fra begyndelsen af en funktion (der hvor den krydser x-aksen første gang tættest på 0) til den nåede den samme værdi med samme hældning, men det er jo perioden, ikke?

Jeg håber virkelig at du kan hjælpe...


Brugbart svar (2)

Svar #7
11. december 2010 af Andersen11 (Slettet)

#6

Det, du selv har fundet, er jo helt samstemmende med forklaringen i #4. Fasen er argumentet til den trigonometriske funktion.


Svar #8
11. december 2010 af bemil (Slettet)

Det kan godt være at jeg ved et held har ramt rigtigt, men det betyder ikke at jeg har forstået det selv. Måske jeg har brug for at få det skåret ud i pap...

Kan man regne fasevinklen ud? i så fald, hvordan?

angiver fasen et punkt eller en periode?


Brugbart svar (2)

Svar #9
11. december 2010 af Andersen11 (Slettet)

#8

Fasen er argumentet (ωt + φ0) til den trigonometriske funktion.

Til tiden t = 0 er fasen φ0 . Til tiden t=1 er fasen ω+φ0 , osv. Til tiden t, er fasen ωt + φ0 .


Skriv et svar til: Fase (trigonometriske funktioner)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.