Tryk

Det hydrostatiske tryk er egentlig blodtrykket, men bare i kapillærerne .. Dvs det tryk som blodet yder på kapillærernes kar. Dette tryk bevirker at der presses væske ud af blodbanen.

Det (kolloid)osmotiske tryk: Det kolloidosmotiske tryk skabes pga. forskel i koncentration af plasmaproteiner (kolloider=plasmaproteiner) Dette tryk vil bevirke at der føres vand TIL blodbanen fra omgivelserne.

Disse to former for tryk modvirker derfor hinanden. I den arterielle del af kapillæret er det det hydrostatiske tryk der dominerer (og her føres der derfor væske ud af blodbanen) og i den venøse ende er det det kolloidosmotiske tryk der dominerer. Disse to tryk kaldes samlet for det parakapillære kredsløb.

Der er dog en lille ubalance i dette system, da der hvert døgn ca. strømmer 1-2 liter mere væske ud af kapillæret end ind. Dette væske tager lymfesystemet sig af.

Håber du kan bruge det :)

Mange tak, det er meget brugbar. :)

Jeg har faktisk et andet spørgsmål, som jeg også sidder med, og ikke kan finde info til :S

Jeg håber du kan hjælpe mig med at give en biologisk forklaring på glokuse i kroppen, hvordan det virker i kroppen og hvordan det ændres ved diabetes etc. Mange tak

Jeg er ikke helt sikker på dette område, men vil gerne prøve at hjælpe dig :)

Når man indtager kulhydrater bliver det nedbrudt til mindre molekyler som kan passere mave-tarm-kanalens væg. Disse optages i blodet og føres vha et specieltblodkarsystem (portåresystem) til leveren. Her omdannes kulhydraterne til glukose.

Glukose er et næringsstof, og kroppen vi derfor normalt ikke udskille disse. Glukose er nødvendigt da celler har brug for dette stof til deres energidannelse. I nyerne omdannes stoffer, som kroppen ønsker udskilt, til urin. Nyerne virker egentlig som en si, og bestemmer derfor hvad der skal udskilles gennem urinen. Næringsstoffer reabsorberes tilbage til blodbanen, da de jo er brugbare for kroppen. Reabsorptionsmekanismerne er nogle pumper der er specifikke. Dvs at de passer til ét bestemt stof. De har dog en vis kapacitet. Dvs en øvre grænse for hvad de kan reabsorberer. Tærskelværdien er den højeste koncentration, et stof kan have i blodet, uden at det kan findes i urinen. Glukose-reabsorbtionspumperne har en tærksleværdi på 10 millimol pr. liter.  Så det vil sige, at hvis  koncentrationen af glukose i blodet stiger til over 10 millimol pr. liter, vil ikke alt kunne reabsorberes og noget udskilles derfor i urinen.

Reguleringen af glukose i blodet sker vha af forskellige hormoner. Et af dem er insulin, som du nok har hørt i forbindelse med diabetes.. Under et måltid og efter vi har spist, stiger koncentrationen af glukose i blodet. Herved stimuleres pancreas (bugspytkirtlen) til at øge udskillelsen af insulin, der dannes af bugspytskirtlens beta-celler. Insulin fremmer cellernes optagelse af glukose. Cellerne bruger glukose til arbejde, men noget deponeres som glykogen. Herefter vil koncentrationen af glukose derfor falde i blodet. Ved diabetes mangler personen hormonet insulin. Her vil det ses at koncentrationen af glukose i blodet er for højt og er for lavt i cellerne. Dette skyldes manglen på insulin, så glukosen derfor ikke kan hjælpes ind i cellerne.