Debat

Skal jeg betale told, hvis jeg køber en kjole fra USA?

27. januar 2011 af MathildeMmml (Slettet)

Hejsa :)

Jeg har fundet den perfekte gallakjole inde på denne hjemmeside :

http://www.promgowndress.com

Mit problem er bare at den er fra USA. Jeg har skrevet til dem og spurgt hvor meget jeg skal betale i frag, forsendelse og told. De svarede tilbage, at der var free shipping til Danmark. Så tænkte jeg fedt, men alle blev ved med at overbevise mig om, at jeg skulle betale told her i Danmark. Så jeg skrev efterfølgende til hjemmesiden igen over min bekymring. Kjolen koster 249 dollars og så spurgte jeg om det kun var det jeg skulle betale.

De sagde, at det skulle jeg slet ikke bekymre mig om, de er vant til at sende kjolen rundt i hele verden og så skrev hun der her, som jeg ikke helt forstod:

"because we are a manufactory directed company, there is no mid-biz men between us,"

Er der nogen, der kan hjælpe mig og som har erfaring med at købe ting fra USA?


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. januar 2011 af Katrine7 (Slettet)

Har ikke erfaring med USA, men jeg vil sige det samme som dine venner, jeg tror du skal betale told når det er udenfor europa du køber fra.


Brugbart svar (1)

Svar #2
27. januar 2011 af jbmm (Slettet)

Du skal ringe eller skrive til det danske toldvæsen og spørge, om du skal betale told og evt. hvor meget du skal betale, da told er et anliggende mellem dig og det danske toldvæsen, så firmaet i USA har intet med din told at gøre.


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. januar 2011 af Abauuz

Hvis du køber noget fra USA, skal du betale skat - for min matematik lærer bestilte noget fra usa, han skulle betale 600 kr  oveni som told. 


Brugbart svar (1)

Svar #4
30. januar 2011 af Shase (Slettet)

Køber du varer uden for EU?

Når du køber en vare i et land uden for EU, som har en værdi over 80 kr., skal du betale moms og told af varen samt importgebyr (tidligere fortoldningsgebyr).

Her kan du se, hvornår du skal betale hvad:

Varens værdi: Hvor meget skal jeg betale?
Under 80 kr. Du skal hverken betale moms, told eller importgebyr
80 - 1.150 kr. Du skal betale moms og importgebyr
Over 1.150 kr. Du skal betale moms, told og importgebyr
Told
Der er forskellige toldsatser, alt efter hvilken varekategori der er tale om. Tolden udregnes fra varens værdi og portoen.
Læs mere på SKATs hjemmeside om toldsatser

Moms
Momsen er på 25 %. Den udregnes på baggrund af varens værdi, portoen og toldafgiften.

Importgebyr
Ved indførsel af varer i postforsendelser har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostninger ved dette arbejde opkræver Post Danmark pr. 1. januar 2010 et importgebyr på 160 kr. inkl. moms pr. forsendelse for varer over 80 kr.

Her kan du se et eksempel på, hvordan told og moms bliver udregnet

Hvis du køber et par cowboybukser fra USA til en værdi af 1.500 kr., hvor portoen er 50 kr. og toldsatsen 12%, vil regnestykket se sådan ud:

Told 12% af varens værdi (1.500 kr.) + porto (50 kr.) = 186 kr.
Moms 25% af varens værdi (1.500 kr.) + porto (50 kr.) + told (186 kr.) 434 kr.
Importgebyr 160 kr.
Opkrævning i alt 780 kr.

Kilde:

http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/faq/faq-category9524.htm&menufile=


Brugbart svar (1)

Svar #5
31. januar 2011 af rakijovic

Nemmest er det at få afsender til at nedsætte varens værdi og tolddeklarere forsendelsen som gave (gift / cadeau) og sende forsendelsen som almindeligt brev. Er beløbet under ækvivalent til 80 DKK, er der stor chance for at den ryger igennem uden de store dikkedarer.

Størst risiko er det med pakker som i pakker; disse har stregkode og skal ved ankomst til Internationalt Postcenter (INC) i Kastrup scannes som "ankommet til Danmark" (registreringen bruges til track-and-trace). Da postarbejderne af denne grund bruger mere tid på pakker-pakker, og også står for fortoldningen på SKATs vegne, er der større risiko at blive busted. Brevpakker (=brevforsendelser) ryger gerne lige igennem, især hvis emballagen er småstor, men ikke rigtig vejer noget, og det er tolddeklareret som gave. Også fordi folkene INC skulle have livslang overtidsbtaling hvis de skulle nå også at kigge alle brevpakkerne igennem.

Jeg siger ikke at man kan gardere sig mod told og pis på den måde, men chancerne for at slippe igennem er væsentligt større.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (1)

Svar #6
31. januar 2011 af rakijovic

Katrine7,

Ikke uden for Europa, men uden for EU. Du risikerer således told hvis du køber noget halvdyrt fra fx Bosnien-Herzegovina, men ikke hvis sælger sender fra fx Polen.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (1)

Svar #7
08. februar 2011 af bundgårddk (Slettet)

Du skal betale både moms og told og gebyr.- Det er lovgivning, så du slipper ikke udenom. Kig på denne side- der kan du bergne hvad du kommer af med.: www.toldpriser.dk - som hovedregel skal man handle indenfor EU - det er billigst og mest sikkert.


Skriv et svar til: Skal jeg betale told, hvis jeg køber en kjole fra USA?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.