Studievejledning

Er HTX = Københavns tekniske skole?

15. februar 2011 af YoungSlowy (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej

Jeg sidder og tænker over mine prioriteringer af uddannelser.

Er denne: www.kts.dk/htx/ det samme som HTX, altså det skal ikke være det der teknik skole halløj, men Højere Tekniske Eksamen?

Fordi jeg skal være sikker på, at der er HTX i København.

Ville virkelig værdsætte, hvis nogle erfarne elever kunne hjælpe mig, please.


Brugbart svar (3)

Svar #1
15. februar 2011 af NejTilSvampe

 det vil jeg tro. i århus hedder det ats, aarhus teknisk skole. Og ja, det er htx.


Brugbart svar (3)

Svar #2
15. februar 2011 af MaibritG

HTX Vibehus og HTX Sukkertoppen er den 3-årige tekniske gymnasiale uddannelse, altså HTX. :)

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #3
15. februar 2011 af YoungSlowy (Slettet)

Åh tusind tak skal I hav :-)

Jeg var virkelig nervøs, fordi de andre HTX'er ligger langt væk fra hvor jeg bor.

Jeg siger tak 100010000000000000000000000000000000000000000000000 hehe :-)

Men ved i eventuelt lidt om miljøet i de to steder???


Brugbart svar (3)

Svar #4
17. februar 2011 af Thecoolstuff (Slettet)

 Der er også htx i frederiksberg, i TEC (Teknisk Erhvervscenter).

Du kan læse om deres HTX her: http://www.tec.dk/tec/Om_htx-133.aspx


Brugbart svar (2)

Svar #5
20. februar 2011 af Quantum (Slettet)

 HTX er det samme som en Teknisk Skole. Sådan er det i hele landet.


Brugbart svar (3)

Svar #6
20. februar 2011 af MaibritG

#5, Det er det bestemt ikke. Teknisk Skole indeholder EUD-uddannelserne, mens HTX er en gymnasial uddannelse. Der er i den grad stor forskel på om man uddanner sig til håndværker eller er på springbrættet til at kunne komme ind på en videregående uddannelse. Jeg går som HTX'er i hvert fald på Teknisk Gymnasium, og ikke EUC *indsæt skolenavn*/Teknisk Skole.

HHX er jo heller ikke det samme som HG, selvom de nødvendigvis deler lokaler. STX eller HF er vel heller ikke det samme som et 10. klassescenter, selvom de nødvendigvis deler lokaler, hvilket også er tilfældet nogle steder i landet. Især hvor der er oprettet de såkaldte "campuser".

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #7
20. februar 2011 af YoungSlowy (Slettet)

#6

Det tror jeg du har ret i :-)

Fordi vi har lært, at HTX er en Højere Teknisk Eksamen, der lukker op til de videregående uddannelser.


Brugbart svar (3)

Svar #8
20. februar 2011 af Quantum (Slettet)

#6, Men du får vel ikke en studentereksamen, som man gør på det almene gym? I så fald kan de ikke vægtes ens.. 


Brugbart svar (3)

Svar #9
20. februar 2011 af MaibritG

#8, Jo, det det gør man. Og "studentereksamen" fra HTX, som i øvrigt hedder højere tekniske eksamen, vægtes ligeså højt som den traditionelle studentereksamen fra STX. Eleverne fra de danske gymnasiale uddannelser, herunder STX, HTX, HHX og HF har ens muligheder for videre optagelse, så længe adgangskravet, fastsat af de enkelte videregående studier, er overholdt.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (3)

Svar #10
20. februar 2011 af Quantum (Slettet)

 #9 På papiret giver det samme mulighed, men det er svære at få en studentereksamen fra et alment gym end htx. 


Brugbart svar (4)

Svar #11
20. februar 2011 af MaibritG

#10, Et A, B eller C-niveau på HTX er det samme A, B eller C-niveau som forefindes på STX. Opgavemængden og sværhedsgraden er den samme, men muligvis kan indholdet i pensum ændre sig. Det ses blandt andet i de sproglige fag på højniveau på HTX, der er mere teknisk præget end STX. Pensum er mere eller mindre det samme i matematik, men tilgangen til faget er forskelligt. STX er mere teoretisk, mens HTX er mere praktisk.

Pensum er i øvrigt også forskellige fra STX til STX  - og selvfølgelig også fra HTX til HTX. Der er jo intet der er fastsat som sådan.

Derudover har HTX nogle fag, herunder teknologi og teknikfag, som STX ikke har, mens STX har fag som religion, billedkunst, musik og historie, som HTX ikke har. Det samme gør sig gældende for HHX. Igen der er ingen forskel på de danske gymnasiale uddannelser, og der er intet belæg for at den ene uddannelse enten er sværere eller bedre end den anden.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (4)

Svar #12
20. februar 2011 af NejTilSvampe

 STX lægger sig rigtig meget op ad udenadslære, mens HTX bygger på innovativitet og evnen til at tænke selv. Tror i ikke på mig, så tag og sammenlign deres matematik høj niveau skriftlige eksamener. Det er jo uden tvivl HTX's der er den sværeste i det fag, så at en STX er sværere end en HTX er noget sludder, lige før jeg ville påstå det modsatte. (lige før!)


Brugbart svar (3)

Svar #13
20. februar 2011 af Quantum (Slettet)

Innovativitet og andre fine ord  ændrer nu ikke det faktum at det almene gym har tungere videnskab og mere dybtgående fagligt stof end htx og teknisk skole.


Svar #14
20. februar 2011 af YoungSlowy (Slettet)

Så langt, så godt :-)

Men hvordan er det første dag, første måned på et gymnasie?

Er meget nervøs, for at man får mange lektier for lige pludselig?


Brugbart svar (3)

Svar #15
20. februar 2011 af MaibritG

Det vil jeg gerne se et belæg på DIT FAKTUM så? I hvert fald at det gør sig gældende for HTX og HHX. For teknisk skole, ja. Det højeste niveau på en EUD-uddannelse nærmer sig vist et gymnasialt C-niveau, og det er jo intet i forhold til et A-fag på HTX, HHX eller STX. Men nu er der jo heller ingen grund til at sammenligne bananer (gymnasiale uddannelser) med æbler (EUD-uddannelser). 

Jeg tror helt ærligt ikke, at du ved hvad du snakker om. Det lyder ikke sådan, da du så ville vide at HTXs primære fokus ligger på en af de tungeste videnskaber: den teknisk-naturvidenskabelige, der er noget tungere end STXs humanistiske tilgang til de naturvidenskabelige fag.
 

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (3)

Svar #16
20. februar 2011 af MaibritG

#14, Du starter jo ud på et grundforløb det første halve år, dvs. første semester (hvilket man også gør på STX og HHX), og lektiemængden er vist begrænset. Det er i hvert fald ikke der, at der popper de helt store opgaver op. Bare rolig, de kommer! :)

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (3)

Svar #17
20. februar 2011 af Quantum (Slettet)

Rolig nu. Jeg hakker ikke ned på nogen og vil ikke komme på tværs, men jeg har selv kendt nogle fra htx og set hvad de arbejder med. Jeg må sige, at det ikke er så teoretisk og dybt som på det almene gym..

Naturvidenskab i sig selv er ikke nødvendigvis hård. Det kommer helt klart an på, hvad man beskæftiger sig med. Naturvidenskaben på det almene gym er meget teoretisk men på htx får I bare smidt nogle formler i hovedet og skal "bruge" dem UDEN at forstå formlens udledning..  


Svar #18
20. februar 2011 af YoungSlowy (Slettet)

#16

Kan man godt vælge Teknologi, som valgfag?

#17

Jeg tror, at HTX's matematik er mest teknisk, altså ingeniør math :-)


Brugbart svar (3)

Svar #19
20. februar 2011 af MaibritG

Deri ligger forskellen på praktisk matematik og teoretisk matematik. HTX beskæftiger sig primært med praktisk matematik de 2 første år, mens 3 år byder på den samme bevisførelse som STX'er tager 3 år om at lære. Dertil gøres der også rede for bevisførelserne på 1 og 2 år, men det er ikke det primære, der terpes. Det samme gør sig gældende for faget fysik. Jeg har som HTX'er i hvert fald ikke fået smidt formler i hovedet, der ikke har været relevante for mine beregninger. At der ikke har stået en lærer og banket formlerne ind i hovedet på mig et par timer om ugen, har bare betydet at indlæringen af formlerne og udledningen af dem, er sket på et mere frivilligt basis.

At udlede, at STX må være bedre fordi de efter min mening spilder deres tid på at udlede formler i 1, 2 eller 3 år, er i den grad et tyndt grundlag at kunne konkludere, at en ungdomsuddannelse er bedre end en anden - og tilmed sammenligne det med Teknisk Skole (EUD-uddannelserne). Det er jo en lige så rådden fordom som den med, at STX blot er en forlængelse af den danske folkeskolen, der tager 3 år.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #20
20. februar 2011 af MaibritG

#18, Teknologi B er et obligatorisk fag på HTX. Det samme gør sig gældende for Kommunikation/IT C, Samfundsfag C, Teknologihistorie C, Matematik B, Kemi B, Fysik B, Engelsk B, Dansk A og Teknikfag A. Hertil skal du også lave en større skriftlig opgave kaldet SRP, der tager en uge og skal fylde ca. 10-12 sider (STX laver en lignende opgave, der skal fylde 15-20 sider, som de har 2 uger til at lave).

SRP trak tænder ud, og er rimelig relevant, da den tæller dobbelt på dit eksamensbevis. De fleste HTX'er laver denne opgave i december-måned på 3. år, og resultaterne kommer lige før vinterferien. Jeg er glad for at den opgave er overstået. :)

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Forrige 1 2 Næste

Der er 30 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.