Studievejledning

STX eller HTX? Hvad kan man blive?

17. februar 2011 af Gapper (Slettet)

Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal vælge HTX eller STX. Jeg har hørt at HTX er en mere praktisk uddannelse end STX. Og at STX åbner mange muligheder for dig at vælge i mellem. STX skulle også være en uddannelse for dem, som ikke ved hvad de vil endnu. Personligt er jeg ikke en person der er god omkring praktiske opgaver. At skulle stå i et værksted og fremstille et produkt, er ikke lige mig. Matematik er heller ikke min stærke side og min studievejleder har også sagt, at min stærke side er sprog og STX er en mere sproglig uddannelse.

For at gøre en lang historie kort, vil jeg gerne vide, om HTX udelukkende er en praktisk uddannelse, eller om der også er linjer uden det store praktiske arbejde. Jeg vil også gerne vide lidt om STX og hvilke videregående uddannelser den åbner op for.

På forvejen tak.

En forvirret 9. klasses elev.


Brugbart svar (3)

Svar #1
17. februar 2011 af Anxyous (Slettet)

Det er en udbredt misforståelse, at man ikke laver andet end at stå i et værksted på HTX.

De har linjer der minder meget om gymnasiets. En af de store forskelle består i, at arbejdet på HTX i højere grad end på STX er gruppe-orienteret.

Og STX er ikke nødvendigvis en mere sproglig uddannelse. Jeg er selv STX-elev med en naturvidenskabelig studieretning.

Hvilke videregående uddannelser du kan komme ind på, afhænger mest af din fagsammensætning. De fleste universitetsuddannelser kræver en gymnasial afgangsprøve. Dette får du både på HTX og STX (og andre uddannelser, selvfølgelig). Men fagsammensætningen er anderledes. Det er muligt, at du ikke kan få et krævet fag det ene sted, men du kan vælge at supplere med faget efter endt gymnasial uddannelse.

Se mere på www.ug.dk


Brugbart svar (2)

Svar #2
20. februar 2011 af frhane (Slettet)

Jeg er en HTX elev, og jeg vil sige at hvis du ikke er den, som er mest glad for matematik og naturvidenskabelige fag, skal du måske vælge STX. Vi, på mit gymnasium ihvertfald, har faktisk kun ét fremmedsprog, engelsk som vi har på B-niveau men kan løftes til A. Jeg ved så ikke hvordan det er på andre steder, men det er nok ikke meget anderledes. Det kan også være værd at tage med i din betragtning, at HTX'ere har mere hjemmearbejde end andre gymnasier, og derfor betragtes uddannelsen også som lidt "hårdere".  


Skriv et svar til: STX eller HTX? Hvad kan man blive?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.