Lidt problemer med novellen "To kilimeter" af Helle Helle

To kilometer*

Fortællertypen er en eksplicit jeg-fortæller og igennem hele novellen bliver den fortalt i første persons nutid. Det er en eksplicit fortæller, da det er en jeg-fortæller, som optræder i novellen. Handlingen foregår igennem jeg-fortælleren, så vi ser historien ud fra jeg-fortællerens synsvinkel, altså indre synsvinkel. Man oplever situation ud fra jeg-fortællerens synsvinkel, og identificerer sig med jeg-fortælleren

Umiddelbart fint, men en lille smule upræcist.

De første to sætninger siger det samme, den sidste bare mere uddybende. Ergo er den første ikke nødvendig og kan uden videre streges.
Dernæst, er det fint, at du kan se, at det er en eksplicit fortæller - men du kunne godt underbygge argumentet. Hvad betyder eksplicit fortæller, og hvorfor er din jeg-fortæller nødvendigivis en eksplicit fortæller? Det kan du svare på med en kort bisætning. Du kan enten slå ned på flere ting, alt efter hvilken definition af "eksplicit", du bruger (der er flere konkurrerende definitioner systime.dk har en let forståelig lille artikel om emnet).
Du konkluderer som en sidebemærkning, at det er en indre synsvinkel - fordi det er en jeg-fortæller. Nu har jeg ikke læst den pågældende novelle, men problemet med at gøre dette i forhold til lige netop en forfatter som Helle Helle er, at det ofte er en i hvert fald temmelig atypisk indre synsvinkel. En indre synsvinkel betyder normalt, at vi har adgang til tanker og følelser. Det er sjældent tilfældet hos Helle Helles jeg-fortællere. Jeg siger ikke, at det ikke er korrekt, at det er en indre synsvinkel. Jeg siger bare, at du skal være bevidst om denne synsvinkels begrænsninger - både de traditionelle begrænsninger (jeg-fortælleren ved ikke, hvad de andre personer tænker fx, man er begrænset af jeg-fortællerens viden og vurderinger, pålidelighed bliver et issue) og de atypiske begrænsninger for en jeg-fortællers indre synsvinkel (man har enten ikke eller kun i begrænset grad adgang til jeg-fortællerens følelser og tanker /opfattelse af tingene). Vær bevidst, når et virkemiddel (fx indre synsvinkel) ikke giver den forventede effekt (adgang til tanker/følelser).
En anden ting med Helle Helle er, at hun holder af at lege med læserens normale identification med jeg-fortælleren ved at lade fortælleren gøre et eller andet usympatisk eller simpelthen underligt uden forklaring. Manglen på forklaring for handlingerne gør, at det er op til læseren selv at komme med forklaringer - hvis læseren kan forklare det ved sine egne erfaringer (som man tillades at komme med pga. de "åbne pladser", som læseren selv skal udfylde) kan identifikationen blive stærkere. Kan læseren derimod ikke komme med en forklaring, kan det resultere i at læseren bliver irriteret på fortælleren og netop ikke identificerer sig med den  - selvom det er en jeg-fortæller.

Netop fortællerteknik er noget af det mest interessante i Helle Helle, du kunne sagtens skrive hele opgaven om fortællerteknik.

Tidsforholdet er normalt enten et kapitel for sig selv eller uinteressant. Tag en beslutning. Tid knyttes ligeså ofte til komposition som til fortællerforhold.

Igen, jeg siger ikke, at det er decideret forkert, det du har skrevet, blot at det kan diskuteres - og din analyse vil blive stærkere, hvis du på forhånd forudser de mulige kritikpunkter og argumenterer for dine holdninger. Hvis du vil gå efter 12-tallet i stedet for en almindelig god karakter. Ikke, at du skal diskutere i din opgave (du behøver/bør ikke behandle flere vinkler på det i en kort opgave), bare tage alle de ting med, der underbygge dine analytiske konklusioner (opsumeret: Jeg-fortæller, indre synsvinkel, eksplicit, identifikation med fortælleren), sådan at din opgave langt hen ad vejen kan forsvare sig selv mod kritik a la de spørgsmål, jeg fx har stillet ovenfor. Man kan sige, at du er sprunget til konklussionerne og har glemt analysen - argumentationen.

Hvis du er en "flittig" studerende kan jeg anbefale at læse Wolfgang Iser, Tekstens Appelstruktur. Det er et uddrag oversat til dansk i "Værk og Læser" fra Borgen - den skulle være til at få fat i, ellers har jeg en pdf-fil. Det er en god hjælp, når man læsere nyere litteratur, især sådan noget minimalistisk noget som Helle Helle. Evt. kan du læse om Isers teori om tomme pladser på internettet.

Tusind tak