Kemi
Stoffers opløselighed
Hejsa :)
Hvordan kan man vide om et bestemt stof er opløselig i vand?
Svar #1
23. februar 2011 af exutu (Slettet)
Her er en samling af regler jeg har skrevet ned under kurset Uorganisk Kemi:
Letopløselige:
Alkalimetal- og ammoniumsalte; nitrater; halogenider undtagen Ag+, Pb+ og Hg2+; sulfater undtagen Ca, Sr, Ba, Ag og Pb; sure salte, altså polyvalente syrer, hvor en eller flere protoner ikke er fraspaltet. (opløselige hydroxider: NaOH, KOH, Ca(OH)2)
Tungtopløselige:
De fleste sulfider
Sulfitter; phosphater; Carbonater undtagen alkalimetal-, ammonium- og magnesiumsalte; Derudover oxider, hydroxider og sulfider undtagen, alkali og jordalkalimetallernes.
Svar #2
23. februar 2011 af Ultraviolet (Slettet)
men hvordan kan man vide om et stof er opløseligt ved blot at se på reaktionen? og hvad er forskellen på organisk og uorganisk stof? er det ikke at det ene er levende organismer mens det andet ikke er?
Svar #3
23. februar 2011 af exutu (Slettet)
Hvis et stof er polært er det opløsligt med vand. Hvis vi f.eks. ser på alkoholer: R-OH. OH gruppen er polær men resten af kæden som kun består af C'er er ikke polær. Derfor er korte alkoholer opløslige i vand (eks. vores alles yngling ethanol) hvorimod de længere (pentanol eksempelvis) ikke er opløslig i vand.
Det er svært at se kun ud fra molekyleformlen om stoffet er opløsligt i vand men kig på hvor mange polære grupper der er.
Et organisk stof er et stof primært indeholdende C H og O atomer. Carbonat er dog ikke et organisk stof. Uorganiske stoffer er resten ;). Tidligere betegnede man organiske stoffer som dem man kunne finde i levende organismer men man fandt så ud af at man godt kunne skabe nye organiske stoffer etc.
Skriv et svar til: Stoffers opløselighed
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
