Fysik
Lyd bølger mønstre i sand
Hej folkens.
Jeg skal til at lave mit fysikprojekt som jeg skal op i til sommer til eksamen. Jeg har valgt emnet lydbølger, og har fundet en masse interessante forsøg.
Jeg faldt over denne video: http://www.youtube.com/watch?v=25-XgrBOgto
Og mit spørgsmål til denne er så, hvorfor sandet reagerer som det gør? Hvorfor er der forskel på mønstrene, jo højere lydens tone er?
Jeg har søgt lidt på nettet, og har ikke kunne finde svar. Så jeg håber en af jer kan sætte lidt lys på mit problem :-)
Mvh
Louise
Svar #1
28. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)
Man kan tænke på en svingende metalplade som en 2-dimensional svingende streng. Pladen har visse egensvingninger, som afhænger af dens præcise geometri. Når man bringer den i svingninger ved at variere tonen (frekvensen) af en lydgenerator, rammer man så nogle af pladens egensvingninger ved forskellige toner. Når pladen svinger i en af sine egnesvingninger, er der visse dele af pladen, der ikke svinger. Det er de såkaldte knudelinier (kurver). Hvor de er placeret på pladen, afhænger af pladens geometri og den påførte frekvens. Strør man så fint sand ud over pladen, vil sandskornene søge hen til de dele af pladen, der ikke svinger så kraftigt, dvs. til pladens knudelinier, og man ser sandet fordele sig i et fint kurvemønster. Ændrer man frekvensen, finder man en anden egensvingning for pladen med et nyt knudeliniemønster.
Svar #2
28. februar 2011 af Louise132 (Slettet)
Men har det noget som helst at gøre med lydbølgerne?
Svar #3
28. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2
Kun derved, at lydbølgerne bruges til at bringe pladen i svingninger.
Skriv et svar til: Lyd bølger mønstre i sand
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
