Matematik

OL i London

10. december 2012 af Madsenm11 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej! :)

 

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af denne opgave, hvis der var en venlig sjæl derude der lige ville forklare hvordan man gjorde ville det være perfekt! :)

 

A og B er med i samme 10 000 meter løb.
A løber med en gennemsnitshastighed på 18 km/t.
B løber med en gennemsnitshastighed på 20 km/t.
Hvor lang tid går der, inden B løber forbi A?


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

Den opgave bliver ved med at komme op her i forumet. Men der mangler nogle oplysninger. Starter løberne samtidig, og starter de det samme sted? Formuler hele opgaven. Hvis der hører en tegning med til opgaven, skal den også vedlægges eller beskrives.


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. december 2012 af hbhans (Slettet)

Hvor langt er A's forspring? Hvis de starter fra samme sted er opgaven noget vrøvl - eller også er svaret 0 sekunder.


Svar #3
10. december 2012 af Madsenm11 (Slettet)

Der er ikke andet end den opgave, så vidt jeg kan se :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

#3

Er opgaven ikke en delopgave i et større opgavesæt, hvor alle opgaverne drejer sig om OL i London? Og er der ikke tegninger med i sættet?


Svar #5
10. december 2012 af Madsenm11 (Slettet)

Der er ikke noget der "tilhører" selve den opgave, af hvad jeg kan se :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
10. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

#5

Så kan vi desværre ikke hjælpe dig med den opgave.


Brugbart svar (0)

Svar #7
01. januar 2014 af 123434

Opgaven er en del af OL i London

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Uddannelser-til-voksne/Overblik-over-voksenuddannelser/Almen-voksenuddannelse/Proever-og-eksamen-avu/Centralt-stillede-skriftlige-proever-i-avu/~/media/UVM/Filer/Udd/Voksne/PDF12/120524%20AVU%20Matematik%20D%20opgaver.ashx

Jeg får resultatet til

B:20/10*60=120 minutter

A:18/10*60=108 minutter

120-108=12 minutter


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. januar 2014 af Andersen11 (Slettet)

#7

Tak for at levere de manglende oplysninger i opgaven. Løbet på 10000 m løbes ved at gennemføre 25 runder på den viste bane, der oplyses at have længden 400 m. De to løbere A og B starter i samme sted. Den ene løber, B, løber med lidt større gennemsnitshastighed end A. Efter nogle omganges løb, vil B have løbet en hel banelængde mere end A og B vil derfor løbe forbi A.

Opgaven løses lettest ved at se på den relative bevægelse af B i forhold til A. B løber med den relative hastighed i forhold til A på

vrel = vB - vA = 20km/t - 18km/t = 2km/t

og vi skal beregne den tid der skal bruges for at løbe 1 baneomgang på 400 m med hastigheden vrel, dvs

t = 400/vrel = 0,4km / (2km/t) = 0,2 time = 0,2·60 min = 12 min.

#7 -- Du kommer tilsyneladende frem til det rigtige resultat, men du har ikke forklaret, hvad du gør.


Skriv et svar til: OL i London

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.