Dan Tyréll dybfrostfilm symboler

Hej alle sammen. 

Jeg sidder lige og er igang med at analysere Dan Tyrélls mageløse digt 'dybfrostfilm'. Generelt har føler jeg, at jeg har fået en god forståelse for digtet, men det nager mig alligevel, at der er noget af det, jeg ikke føler at jeg forstår. Hans brug af billedsprog og metaforer har jeg siddet med i et stykke tid, og har haft lidt svært ved at nå længere, men har fundet ud af, at musikken viser hans sindsstemning, at pletten på T-shirten kan virke som et sigtekorn, da han føler sig udsat. Men jeg er meget i tvivl om, hvad koppen i teksten kan betyde, og føler at den må betyde noget, da den bliver nævnt mange gange. Derudover er jeg i tvivl om, hvad tagryggen på nabohuset symboliserer og hvorfor han bruger adjektivet "ubevægelige" om den. Håber at nogen vil kunne give mig svar på dette eller i hvert fald et bud. I må også meget gerne komme med anden brug af billedsprog/metaforer, som jeg har overset :) På forhånd tak :) 
Her er digtet:

Så er det du siger

i et lavt fortroligt tonefald

og med et pludseligt direkte lidt nervøst blik lige hen på mig i sofaen

at der er noget du gerne vil tale med mig om

og når du siger det

véd jeg hvad det er

for ellers ville du jo bare sige det, ikke
og jeg ved det har trukket op hele eftermiddagen
og dine skridt har sagt det
og din gang har hvisket om det
og du har holdt din kop på den måde der selv siger det

så det kommer ikke overraskende men det er nu det kommer

og jeg kikker hen på dig
og forbi dig for ikke at standse dig
og ser ud af vinduet på nabohusets ubevægelige tagryg

med et lille drys sne på en istap neden under vinduesafsatsen
og som efter en usynlig ordre dæmper musikken sig på grammofonen

og bliver meget stille og melankolsk

og ét eller andet lys blænder sig selv ned

pludselig ser jeg en plet på min T­-shirt.
og alting standser og hviler i luften
selv støvkornene tør ikke at lægge sig på tæppet

Og så er det du siger det
i det lavmælte tonefald man bruger til skilsmisser og nekrologer.
og jeg ved hvert ord af det
Og det ved du selvfølgelig også
Og mens du siger den fordi du synes du skal sige den
og det skal du selvfølgelig også ser jeg ud af vinduet
til nabohusets ubevægelige tagryg

hvem ved om der foregår noget lignende under det lille drys sne, og det gule lys

hvem ved hvad der sker hos dem
I denne lille kube over istappen
denne sene eftermiddag. 

Så er det du har sagt det.
Og pladen er løbet ud,
og jeg ved det godt alt sammen.
Og jeg ser stadig ikke på dig,
men på nabohusets ubevægelige tagryg, og tager den enkelte glemte kop
med ud i køkkenet, og vasker af,
før jeg går.