Almen studieforberedelse (AT)

AT metoder

13. juni 2014 af heeeeejjjj - Niveau: A-niveau

Jeg sidder og er igang med AT, hvor jeg skriver i psykologi og biologi om overspisning og fedme. 

Af metoder har jeg i biologi to førsøg (ikke nogen jeg selv har lavet) og i psykologi har jeg en case, og to interviews. 

Alle metoderne er kvalitative... 

Er det for lidt/for meget?? og har det nogen betydning, at det hele er kvalitativt - SKAL der både være kvalitativt og kvantitativt? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. juni 2014 af JulieMSørensen

Jeg tror ikke, det gør noget, at alle er kvalitative nødvendigvis. Men så længe du argumenterer for, hvorfor du har brugt de tekster/metoder du har, så er det fint. Det er en rigtig god idé at fremlægge fordele og ulemper ved de to fag og de to fags metoder. Hvad kan de hver især bidrage med? Hvilke mangler har det? Hvordan spiller det sammen?


Svar #2
13. juni 2014 af heeeeejjjj

Ja okay, fint nok.

Tror du, du kan hjælpe mig lidt. I biologi benytter jeg mig af følgende rotteforsøg, hvor man kigger på ændringen i hjernens belønningssystem i forbindelse med indtagelsen af kalorierig mad

http://videnskab.dk/krop-sundhed/junk-food-virker-som-narko

Jeg har i min synpose skrevet, at det er empiri i form af et aktivt eksperiment, hvor et fænomen er fremprovokeret, for at man derefter kan måle rotternes reaktion på den kalorierige mad, herunder ændringen i belønningssystemet. 

Passer det??? at det er et aktivt eksperiment?? for siden jeg afleverede symposen, har jeg ikke kunne finde noget om aktive eksperimenter - kun laboratorieforsøg, og er dette i stedet det? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. juni 2014 af JulieMSørensen

Jeg har ikke hørt om en metode, der hedder "aktivt eksperiment". Men jo, laboratorieforsøg kender jeg og ville jeg sige var mere passende. Jeg var til AT-årsprøve i historie og biologi, hvor jeg bl.a. sagde, at laboratorieforsøg var rigtig godt til at få påviselige fakta, som kan undersøges og bekræftes af andre igen. Fordelen ved det er, at de giver håndgribelige facts, som man kan bevise igen. Dog er det ikke altid troværdigt, da man ikke kan være sikker på, at tingene i den virkelige verden sker, som det gør i et laboratorie. Så helt troværdigt er laboratorieforsøg aldrig, ville jeg sige.

Hvis det var et rotteforsøg, kan du nok også sige, at der er gjort brug af metoden "Modeller," hvor man undersøger en sag på en model (rotte), der skal repræsentere og vise reaktion for noget andet (menneske).


Svar #4
13. juni 2014 af heeeeejjjj

Nej, det er netop også derfor, jeg var nødt til at forhøre mig i, hvorvidt det overhovedet var rigtigt. Aner ikke hvor jeg har læst eller hørt om aktivt eksperiment - udover at jeg efter at have søgt på det, har fundet ud af, at det er noget man benytter inden for psykologien (hvilket af mit andet fag), og må på den måde have forvekslet noget. Dét skal i hvert fald rettes inden eksamen.

Men nu er jeg virkelig i tvivl om, hvor vidt det er laboratorieforsøg eller model - kan vel også gå ind under iagtagelser. 

Det der taler for laboratorieforsøg kunne være, at det undersøger en enkelt faktors betydning, altså den kaloerierige mad, hvor resultaterne hos rotter, der netop har indtaget denne mad, sammenlignes med rotter, der har indtaget sund og nærende mad. der ændres altså kun på maden, mens andre faktorer holdes konstant, her stater man dog med en teori, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om forsøget er lavet på baggrund af, at man forestiller sig, at fedt har samme virkning som stoffer, eller om det er noget, man først har fundet ud af bagefter. 

Det der taler for modeller, er som du selv siger, at man har valgt at benytte sig af dyr frem for mennesker, og at de selvfølgelig ikke reagerer på samme måde som mennesker (hvilket også står i artiklen) 

Det der sidst taler for (kvalitative) iagtagelser er, at man netop iagttager rotternes ændring i hjernens belønningssystem i forbindelse med den fede mad, og derefter skaber ny viden og teori om den fede mads påvirkning.

Jaa, så mit spørgsmål går vel egentlig på, om du ud fra artiklen kan tyde dig frem til, om der var en hypotese inden forsøgets start, eller om det er noget, de har fundet ud af bagefter??? håber du "lige" vil læse artiklen igennem og hjælpe mig - har i hvert fald været rart med din hjælp indtil videre!!! 


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. juni 2014 af JulieMSørensen

Jeg har kun lige skimmet din artikel. Men siden de starter et sådant forsøg, har de vel haft en hypotese. Jeg kunne forestille mig, de har haft til formål at undersøge, hvordan junkfood påvirker os. Hvordan deres hypotese nøjagtig har været, synes jeg er svært at bedømme. Det fremgår ikke ligefrem tydeligt af artiklen.

Til gengæld tror jeg godt, du kan sige at dette laboratorieforsøg samtidig gør sig brug af modeller - altså så begge metoder kommer ind over :)


Svar #6
13. juni 2014 af heeeeejjjj

Okay, perfekt!!!!!!! 
det er simpelhen så uoverskueligt at komme i gang efter at have skrevet synopsen for over to måneder siden....

TUSIND tak for din hjælp!!!!!!


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. juni 2014 af JulieMSørensen

Kender det godt, jeg havde det nøjagtig på samme måde. Denne side hjalp mig en del. Der står godt nok ikke så meget om metoder, men ellers er det meget dækkende: http://at.systime.dk/index.php?id=486

Selv tak!


Skriv et svar til: AT metoder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.