Studievalg og videregående studie
Videregående uddannelse: Fysik, datalogi, matematik og teknologi eller anden ingeniør?
Hej. Jeg skal til at vælge videregående uddannelse, og mens jeg er sikker på, det skal være inden for det matematiske eller natur-/teknisk videnskabelige område, har jeg svært ved at få snævret den nærmere ind. Indtil videre står valget mellem:
- Fysik (AU)
- Datalogi (AU)
- Matematik og Teknologi (DTU)
- Anden ingeniør, jeg tænker umiddelbart elektroingeniør (DTU)
Jeg har på gymnasiet været utroligt glad for såvel matematik som fysik, og jeg har også en stor interesse i programmering og datalogi. Den matematiske formalisme med stringent bevisførelse osv. er meget vigtig for mig, men jeg tror, at ren matematik bliver for abstrakt for mig, hvorfor jeg hælder mere mod ovenstående. Samtidig er jeg lidt tilbageholdende over for ingeniøruddannelserne, da mit billede af dem er, at den matematiske formalisme går lidt tabt, og alting handler om anvendelse. Derfor overvejer jeg Matematik og Teknologi på DTU. Ifølge en vejleder, jeg har talt med, er der også mulighed for at gå mere i dybden med netop den mere stringente og formelle del af matematikken, samtidig med at der er et klart fokus på anvendelse.
Jeg ville nok som udgangspunkt foretrække fysik, men jeg er bange for at, selvom AU reklamerer med, at der "praktisk talt ingen arbejdsløshed [er], når bachelorgraden er suppleret med en toårig kandidatuddannelse", mulighederne inden for fx forskning og udvikling er rimeligt begrænsede, og at jeg til sidst ender som gymnasielærer, hvilket jeg helst vil undgå. Derfor tænker jeg på ingeniøruddannelserne som et alternativ, hvor jeg kunne få lov til at arbejde med fysik også efter endt uddannelse, men som sagt er jeg forbeholden over for dem.
Altså har jeg meget svært ved at vælge mellem ovenstående uddannelser, og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal komme videre.
Svar #1
17. juli 2014 af peter lind
Jeg synes du har gjort et fint og grundigt stykke arbejde for at se på mulighederne.
Jeg har selv fulgt nogle matematikkurser på DTU og du har helt ret i at den er meget anvendelsesorieenteret, medens beviser er meget underordnet. Jeg har også både truffet og samarbejdet med flere ingeniører. Deres matematiske kundskaber og brug af matematik har været meget begrænset. Med hensyn tii elektroingeniør, skal du nok kontakte Hesch. Han er elektroingeniør og kan derfor bedre hjælpe dig på det punkt.
Svar #2
17. juli 2014 af anonym000
0#
Jeg havde lige præcis samme "ønskeliste" for et par måneder siden :-) !
Det er et studie på KU, som hedder "naturvidenskab og it". Jeg har læst lidt om uddannelsen, og det lyder spændende. Det kan være, at du skal kigge lidt på den.
...............
Svar #3
17. juli 2014 af DH95 (Slettet)
#1
Hmm, det var det, jeg frygtede. Det skal i så fald nok ikke være en ingeniøruddannelse, jeg skal kigge på. Mange tak for svaret, det er en stor hjælp!
#2
Jeg kan se, den kan åbne op for kandidater i både fysiske fag og datalogi på KU, hvilket lyder meget interessant. Bestemt noget, jeg vil undersøge nærmere. Mange tak!
Forresten søger jeg først ind i 2015, så jeg har rimelig god tid til at undersøge mulighederne.
Svar #4
17. juli 2014 af Eksperimentalfysikeren
Jeg lidt benene i tre af lejrene. Jer er oprindelig uddannet i fysik på KU og havde i den forbindelse en god portion stringent bevisførelse i matematikken. Da jeg var færdig med uddannelsen, kom jeg ud i pædagogikum, men her viste det sig, at jeg ikke har tilstrækkelig pondus til at styre en gymnasieklasse.
Den gang kunne man tage en ny kandidatgrad på særstudieplan, så det gjorde jeg. Jeg blev civilingeniør med speciale i datamaskinkonstruktion, hvilket omgående gav mig en ansættelse. Jeg kan bekræfte, at ingeniøruddannelserne er mere resultatorienterede end fysikudannelsen.
Allerede under ingeniøruddannelsen interesserede jeg mig en del for softwareudvikling og har læst en del af de ting, man har på datalogiuddannelsen. Denne uddannelse har ligesom matematik og fysikudannelserne en stor vægt på det teoretiske og stringente.
Min yngste datter har valgt matematik og teknologi. Uddannelsen her er, så vidt jeg forstår det, lagt an på, at man skal kunne knække de matematiske nødder, som andre ingeniører harproblemer med.
Der er en uddannelse, jeg vil nævne, fordi der ikke er så mange, der kender den. Det er aktuaruddannelsen, dvs. forsikringsmatematiker. Det er en KU-uddannelse (jeg ved ikke, om der er andre danske universiteter, der har den). Der kommer ud i avanceret matematik, men også andre områder som økonomi og lidt jura. Det er en af de lidt tungere uddannelser, men en cand. act. har meget fine jobmuligheder, også i udlandet. KU er verdens førende på området og har været det i årtier!
Svar #5
17. juli 2014 af anonym000
#4
Mht. Aktuaruddannelsen; som jeg har forstået det, er matematikken for det meste statistik. Kan du af- eller bekræfte dette ?
...............
Svar #6
17. juli 2014 af Jerslev
#0: Mange fysikere og astronomer får job som programmører eller lignende i IT-virksomheder. Der er også flere, der får job i virksomheder, hvor de skal lave analysearbejde.
Gymnasielærer og forsker er altså ikke de eneste veje for fysikere/astronomer. :)
Her er eksempelvis interviews med tidligere fysikere: http://studerende.au.dk/karriere/st/jobmuligheder/kandidater-i-job/fysik/
Beskæftigelsesundersøgelse fra Science and Technology fra AU i 2013: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/ST/ST_studiekontor/ST_Beskaeftigelsesrapport_2012_-_Final_v1.0.pdf
mvh
Jerslev
Svar #7
17. juli 2014 af Eksperimentalfysikeren
#5: Det kan du nemmest se af KU side: http://studier.ku.dk/bachelor/forsikringsmatematik/undervisning-og-opbygning/
#6: Dette er korrekt. Da jeg i sin tid ikkekunne blive gymnasieærer, var det ikke så almindeligt som i dag at have fysikere i det private erhvervsliv. Det er heldigvis blevet meget bedre i dag.
Svar #8
17. juli 2014 af BadBoyBard (Slettet)
Det lyder som om, at det er mere en fysik bachelor, du vil læse.
Som Jerslev også skriver, så er det ikke kun forsker og gymnasielaærer, du kan blive med en bachelor og en kandidat i fysik. Udover at du kan blive programør i IT, så er der også mange banker og investerings firmaer, der ansætter folk med baggrund fysik, da de har en analytisk tankegang til tingene, ligesom økonomer har, hvilket er en meget egenskab i finans.
Udover dette, kan du også gå den mere medicinske vej, hvor du kan blive sygehusfysiker, hvor det er radiologi, du vil beskæftige dig med.
Som sagt, så synes jeg at du skal tage fysik, da det lyder som om, at det er dette, du virklig brænder for. Og husk at,
Skriv et svar til: Videregående uddannelse: Fysik, datalogi, matematik og teknologi eller anden ingeniør?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.