Matematik
Hvad finder man ud af?
Hvad finder man ud af, ved at erstatte den afhængige variable med et tal, og hvad finder man ud af ved sætte en ligning lig med noget ?
Det er ikke opgaver eller noget, vil bare gerne vide det.
Foreksempel,
f (5) = 2 · 5 - 1 = 10 - 1 = 9
f (x) = 20
f (5) = 20
osv.
Hvad finder man ud af, i henholdsvis de to ting ?
Svar #1
06. oktober 2014 af PeterValberg
Det ser ud som om, du har som eksempel har valgt funktionen f(x) = 2x - 1
Tallet f(5) = 2·5 - 1 = 9 er funktionsværdien (y-værdien), når x = 5
Ligningen f(x) = 20, som kan løses således, at x = 10,5
giver dig den x-værdi, der "hører sammen med" y-værdien 20
Svar #2
06. oktober 2014 af Koburg58 (Slettet)
Hej Peter og mange tak for dit svar, men kunne godt tænke mig at få det uddybbet.
Forstår ikke helt; hvad angiver/finder man ud af ved funktionsværdien om funktion og grafen for funktionen ? Også tilsvarnede med, at sætte en ligning lig med noget, hvad siger den værdi så om funktionen og grafen ?
Svar #3
06. oktober 2014 af PeterValberg
Se den første video på denne [ VIDEO-LISTE ] fra FriViden.dk
Svar #4
06. oktober 2014 af Koburg58 (Slettet)
Men der bliver ikke rigtig nævnt noget, om at indsætte et tal på x pladsen, udover ved omkring 10 minutter inde i videoen, men det er x = 0 og så får vi y = b, og dermed at y er lig med skæring med y-aksen. Men hvad hvis vi sætter f.eks. 2 ind på x pladsen, hvad angiver resutaltet af det så ? :-)
Svar #5
07. oktober 2014 af PeterValberg
Grafen for den lineære funktion f(x) = ax + b vil i et koordinatsystem være en ret linje.

Til hver værdi for x hører netop én y-værdi: f(x)
Til sammen udgør disse x- og y-værdier koordinatsættene til punkter (x,f(x)),
der selvfølgelig alle er beliggende på grafen for den lineære funktion.
Ét af disse punkter er grafens skæringspunkt med y-aksen (0,b).
EKSEMPEL
Hvis du forestiller dig, at et elselskab vil sælge strøm til dig for 2 kr./kWh og et
fast årligt "grundbeløb" (abonnement) på 1000 kr, så er der tale om en lineær
sammenhæng, hvor f(x) er årets udgift (i kr.) til el som en funktion af x, elforbruget i kWh
Forskriften for dette eksempel er: f(x) = 2x + 1000
f(0) = 2·0 + 1000 = 1000 er den pris, du skal betale, hvis du et år bruger 0 kWh (x = 0)
f(2000) = 2·2000 + 1000 = 5000 er den pris, du skal betale, hvis du et år bruger 2000 kWh (x = 2000)
Svar #6
07. oktober 2014 af Koburg58 (Slettet)
Nu giver det god mening, tusind tak Pvm, men hvad hvis jeg løser f(x) = 2000 , f.eks,
dvs.
2x + 1000 = 2000
2x = 1000
x = 500
Hvad angiver den værdi så, ligesom du har gjort i #5.
Har set #1, men "giver dig den x-værdi, der "hører sammen med" y-værdien 20," hvad betyder det
Svar #7
07. oktober 2014 af PeterValberg
x = 500 (løsningen på f(x) = 2000) er (jf. mit eksempel i #5),
det antal kWh, du skal forbruge på et år, for at din elregning lyder på 2000 kr.
Svar #8
07. oktober 2014 af Koburg58 (Slettet)
Du er hermed tilføjet som favorit; mange tak for hjælpen pvm
Skriv et svar til: Hvad finder man ud af?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
